Aktionærerne i Superfos bør presse citronen hårdt. Den amerikanske køber er i knæ
Mon ikke de klasker sig på lårene af grin hos det amerikanske industriselskab Ashland, som forsøger at overtage den hæderkronede danske industrikoncern Superfos.
De har god grund til det.
For ikke alene sikrede det amerikanske selskab sig i sidste uge opbakning hos bestyrelsen i Superfos, søndag kunne de tilmed se samme bestyrelse smide direktøren, Peter Højland, på porten. Han var illoyal over for bestyrelsen, hed det.
Dermed står Ashland nu i en position, hvor selskabet er så godt som sikker på at løbe af med Superfos til en pris på 160 kroner pr. aktie svarende til 4,9 milliarder kroner.
For selvom to af de store Superfos-aktionærer, pensionsselskabet Pen-Sam og Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), kræver en højere pris, er det ikke tænkeligt, at de tør fortsætte gamblingen ret meget længere. Alternativet til et salg er nemlig ikke særligt kønt.
Hvis de to storaktionærer forhindrer salget af Superfos, står de tilbage med et stærkt anstrengt forhold til bestyrelsen og en virksomhed med ledelseskaos.
Ikke specielt tillokkende.
Men er det ensbetydende med, at aktionærerne skal slå til på det nuværende prisniveau og sælge til Ashland?
Næppe.
Umiddelbart ser tilbuddet på 160 kroner rimeligt ud. Især når man husker på, at prisen på en Superfos-aktie lå under 100 kroner for blot en måned siden.
Det er da også meldingen fra aktiechef Niels Erik Petersen hos den største aktionær, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP).
"Vores umiddelbare opfattelse er, at det er en fair pris, Ashland tilbyder, men vi vil lige overveje det nærmere," siger han til Information.
Der er god grund til at overveje det nærmere. For som altid, når der skal sættes pris på en vare, afhænger prisen ikke kun af varens kvalitet. Prisen afhænger i høj grad også af køberens behov. Og lige nøjagtig her ligger der gode muligheder for Superfos-aktionærerne. Ashland har nemlig ualmindelig hårdt brug for at købe Superfos.
Kursen på en Ashland-aktie sætter i øjeblikket daglige bundrekordrer på børsen i New York. Aktien har ikke ligget lavere de seneste tre år. Og er der noget, de amerikanske aktionærer ikke kan lide, så er det bundrekorder. Direktørsæderne hos Ashland er varme i øjeblikket, og derfor bliver de heller ikke brugt særligt meget. Ashlands direktører pisker rundt.
Blandt andet bruger de rigtig meget tid på at fortælle aktionærerne, at købet af Superfos' amerikanske asfaltforretning er en rigtigt god idé, for Superfos passer som fod i hose til Ashlands egen asfaltforretning.
I Ashlands informationsmateriale til virksomhedens aktionærer, får man let indtrykket, at Superfos allerede er en del af det amerikanske selskab.
Og Ashland forsøger ikke at skjule, at der er store gevinster at høste ved en sammenlægning af selskabets asfaltforretning med den tilsvarende forretning hos Superfos.
De såkaldte synergieffekter er store, for Ashland og Superfos er hårde konkurrenter i de syd-østlige stater i USA.
Netop derfor bør Ashland betale en højere pris, påpeger Pen-Sams direktør, Lars Steen Hansen.
"En af de ting, der vægter hårdt, er, at de skal betale for de synergier, der ligger i den amerikanske del. Ved at købe Superfos får de ryddet en irriterende konkurrent af vejen, og de får en større del af det amerikanske asfaltmarked, som vokser enormt i disse år," siger han til Information.
Pen-Sam forlanger sammen med LD, at aktieprisen bliver forhøjet til 185 kroner pr. aktie, svarende til 5,7 milliarder kroner.
Det bliver dog - helt efter bogen - afvist af Ashlands direktør, Paul W. Chellgren.
"Lad det stå klart, vores bedste og sidste tilbud nu ligger på bordet," sagde han på et investormøde i går. Mon dog?
Ashland kan dårligt tåle at pakke tilbuddet sammen. Selskabets aktiekurs er simpelthen for lav til, at direktørerne kan leve med et nederlag efter at have brugt så mange ressourcer på en overtagelse af Superfos.
Så de kort, Superfos-aktionærerne har på hånden, er måske ikke så dårlige, som de umiddelbart se ud til. Og det er også et af budskaberne, når Pen-Sam i den kommende uge tager på rundtur til de øvrige aktionærer.
I et højst utraditionelt initiativ tilbyder Lars Steen Hansen de andre Superfos-aktionærer at gøre brug af Pen-Sams chefanalytiker.
"Jeg vil tilbyde de øvrige aktionærer, at de kan bruge min analysemand. Han vil meget gerne komme ud og forklare dem, hvordan vi kommer frem til tallene," siger Lars Steen Hansen.
Indtil videre har han tiden indtil den 11. oktober til at overbevise de øvrige aktionærer. Og de har ikke fjerneste imod, at Pen-Sam forsøger at presse prisen op. Tværtimod. Så slipper de selv.
Peter Højlands forgænger i direktørstolen hos Superfos, Bent le Fèvre, kalder det en naturlig adfærd.
"De prøver vel at få lidt ekstra ud af det. Og det er fair nok, hvis det lykkes. Det er jo deres formål," påpeger han.
Som de fleste andre undrer han sig over, hvorfor Peter Højland blev fyret søndag aften. Og selvom også Bent le Fèvre forlod Superfos efter uenighed med bestyrelsen, ser han ikke noget mønster.
"Jeg havde det faktisk ganske udmærket i Superfos, og samarbejdet mellem direktion og bestyrelse var godt."
Fra Peter Højlands læber kommer der sandsynligvis ikke et ord. Med et gyldent håndtryk på omkring 20 millioner kroner, har han forpligtet sig til ikke at fortælle om, hvorfor bestyrelsen opfatter ham som illoyal. Samme forpligtelse hviler ikke over Lars Steen Hansen og LD's direktør, Flemming Skov Jensen. De kan stort set sige, hvad de vil. Og gør det.
"Vi ser hellere, at Superfosbestyrelsen går, end at det bliver Peter Højland," sagde Flemming Skov Jensen i går til Politiken.
Der er i hvert fald god grund til at spørge, om det kun er Peter Højland, der har været illoyal. Og hvorfor.
