Læsetid: 6 min.

Bro til fortiden

11. september 1999

Gamle aviser opleves som nye i kraft af pædagogisk vellykket introduktion

Krigsaviser
Krigsavisernes kavalkade er blevet en succes ud over det forventelige. Først var der avisforhandlere, som troede, at det drejede sig om en helt ny type 'historiske gratisaviser'. Faktisk er jeg selv blevet tilbudt de første numre på den måde. Så gik det op for forhandlerne, at de skulle tage betaling for dem - hvorefter selv de mest branchekyndige afskrev projektet som dødfødt. Ingen ville jo betale for gamle aviser!
Men nu er vi nået så langt i serien, at det overbevisende er godtgjort, at det akkurat er, hvad folk ikke blot er villige til, men i stigende omfang insisterer på. Der er ligefrem salg i gamle av ser.
Vi bliver klogere, ikke blot fordi vi har facitlisten i hånden, men også fordi vi har pædagogiske hjælpemidler til rådighed, som samtiden af indlysende årsager måtte savne.
Mellem linierne
Ja, fortsæt gerne serien 'tilbage i tiden' og giv os 30'ernes aviser på samme måde! Danskerne har været besat af besættelsen i en sådan grad, at den er kommet til at skygge for 30'erne, der er vigtig - ikke blot som forudsætning for Besættelsen, men også en vigtig og omtvistet tidshistorie på sine helt egne præmisser.
Mest vellykket har udgivelsesprojektet været, når det har præsenteret ikke blot avisen, men også det stof, der har været på vej ind i avisen - når man både kan følge anvisningerne til redaktionerne og det umiddelbart efterfølgende færdige 'redaktionelle' resultat. Den oplevelse havde man gerne undt samtiden.
Dog var dette i en vis forstand samtiden forundt, i det mindste indirekte. Danskerne har aldrig været bedre avislæsere end under Besættelsen. Evnen til at skrive og læse mellem linierne var højtudviklet. Undertiden blev underfundighederne dog for substantielle. Så skred censuren ind. Men i de første krigsår var det forbavsende meget, der slap igennem. Dette er en del af forklaringen på den langsomme takt i fremvæksten af en illegal presse i Danmark. Derfor er den avis, De nu holder i hånden, en fortsættelse af det illegale nyhedsbureau Information fra august 1943. Før den tid var der ud fra antallet af illegale blade intet grundlag for et illegalt bureau.

Pionertiden
Frit Danmark fra april 1942 repræsenterer pionertiden i den illegale presse og det bredest tænkelige udgivelsesgrundlag, spændende fra Aksel Larsen i Kommunistpartiet til Christmas Møller i Det Konservative Folkeparti.
Forud for dette, det mest kendte og mest indflydelsesrige illegale blad, var udkommet et andet Frit Danmark, udsendt af Det danske Råd i London. Også dette blad med udlandsdanskernes oplevelse af Besættelsen er med i samlingen af 'originale dagblade 1940-1945' - vellykket repræsenteret ved første årgangs nr. 3, der bl.a. indeholder nyheden om den tvungne udlevering af danske krigsskibe til tyskerne.
Interessant er ikke blot selve nyheden, placeret som seneste led i kæden af tyske løftebrud, men også oplysningerne om, at nyheden skulle undertrykkes. Det var det også dengang førende svenske dagblad Dagens Nyheter, der først bragte meddelelsen om tyskernes beslaglæggelse af de danske torpedobåde.
Den svenske presse var af det svenske udenrigsministerium blevet anmodet om at respektere en dansk henstilling om ikke at offentliggøre meddelelsen. Dagens Nyheter fastholdt imidlertid, at avisen ikke kunne være enig med det svenske udenrigsministerium i, at meddelelsen burde undertrykkes. For det første kunne dette tages som udtryk for, at der ikke var trykkefrihed i Sverige, og for det andet mente avisen ikke, at det kunne være til skade for Danmark, at meddelelsen kom ud.
Kampen om informationen og opinionen blev ført fra Besættelsens første dag, over jorden og under jorden, hjemme og ude, snart i samspil, snart i modspil. Krigs-aviserne bringer eksempler på begge dele.

Mere end dagblade
Eneste anmelder-anke kunne være mod seriens undertitel 'Originale dagblade' - der er jo, pædagogisk helt rigtigt, ikke blot tale om genudsendelse af dagblade, men også om publikationer med langt lavere periodicitet.
Først i krigens aller sidste fase blev der tale om dagbladsagtig udgivelse af illegale blade. Indtil da var Information fra august 1943 ene om at bringe daglige nyhedsbulletiner alle hverdage - men dette skete mere i rollen som illegalt nyhedsbureau end som dagblad.
Krigsaviserne beretter både om vinterkulde med politiske ofre, mest markant Socialdemokratiets formand, Hans Hedtoft, og partisekretæren, H. C. Hansen - og om frostgrader til ned omkring 30 grader. BT klarlægger kuldens konsekvenser gennem interessante udtalelser, der tillige dokumenterer, at tabloidjournalistik forbliver sig selv lig under alle forhold.
Situationen følges op i Ugens dokument, hvor kunstneren Helge Refn er ophavsmand til plakaten 'Hold kulden ude', der blev trykt på foranledning af Justitsminsteriet.
Søndagsaviserne kunne her bidrage med en lunende tykkelse. Vi præsenteres for en genudgivelse af Nationaltidende fra marts 1941 på hele 20 sider - med det illegale Informations stifter, Børge Outze, endnu som flittig legal kriminalreporter på forsiden og som suveræn featureskribent inde i bladet. Dertil et referat af statsminister Staunings historiske tale om Europas nyordning og Berlin-korrespondenten Jakob Kronika i en unik position til at stille propagandaminister Goebbels spørgsmål i samme sag.
Søndagslæserne har ikke savnet beskæftigelse, hvadenten de mest var optaget afDanmark i det tyske storrum eller mere var til den lokale kriminalitet. Hverdagslæserne kunne i Berlingske Aftenavis følge Stockholm-korrespondent, Ebbe Muncks informationer fra det neutrale Sverige, en 'forskole' til hans senere afgørende virke som Børge Outzes første medredaktør på Information.
Helt utilsigtet i forbindelse med genudgivelsesprojektet, men så meget mere overbevisende dukker senere illegale og legale Informations-medarbejdere igen og igen op i, hvad der i perioden endnu var 'de andres' spalter.

Grønland som trædesten
USA's basepolitik i Grønland bliver i en særskilt introduktion grundigt forklaret og perspektiveret. Introduktionen opridser de virkeligt lange linier i de arktiske udviklingsforløb med tydeliggørelse af konsekvenser, der rækker helt frem til Østre Landsrets dom i Thule-sagen. Og med en påpegning af, at hvis ikke USA anlagde baser i Grønland som trædesten til Europa, ville England og Canada gøre det. Mest chokartet virker dog det nazistiske dagblad Fædrelandets opsætning af sagen. Goebbels kunne ikke have gjort det meget bedre!
Politikens store nyhedsapparat med et fortræffeligt samspil mellem nyhedsbureauernes, korrespondenternes, specialmedarbejdernes og lederskribentens indsats kommer prægnant til udtryk i udgaven fra 23. Juni 1941 om krigsudbruddet Tyskland-Sovjetunionen. Politikens redaktionssekretariat har øvet et fin indsats - og avisen er på hele 18 sider, en efter tidens forhold stor udgave af en hverdagsavis.
Det fine ved genudgivelsen er, at vi her - som overalt i projektet - får præsenteret hele avisen, så vi selv kan opleve og vurdere indsatsen.
Pædagogisk instruktivt bliver vi også indført i, hvad der ikke kom med i aviserne. Således rummer Social-Demokraten 8. juli 1941 intet om det danske politis arrestation af flere hundrede kommunister, men derimod med udgangspunkt i attentatet mod Frederikshavn Skibsværft i 1938 en fyldig reportage om domfældelse af et 'dansk kommunist- terrorkomplot'. Tidspunktet var ikke tilfældigt valgt. For som Frit Danmark fra London kan berette, var netop 'Frederikshavner-sagen' med til at danne grundlag for indførelse af Kommunist-loven.

Begribelig fortid
De første illegale pjecer, dansk films fremgang under krigen, A.P. Møllers angreb på velfærdsstaten, finsk reportage fra kampene på Det karelske Næs fra en tidsalder, da man ikke behøvede at oversætte finlands-svensk til dansk for at indføre teksten i en dansk avis, Staunings død, Christmas Møllers flugt til London, sabotage-bølgerne, regeringen Scavenius - altsammen og uendedligt meget mere er der plads til i Krigsaviserne.
Til genudgivelsen af de gamle aviser føjer sig fra tid til anden nytolkninger, der skaber ajourføring og overblik, også over aktuel forskning. Ikke overraskende står Herbert Pundik, eks-Politiken-chefredaktør og eks-eks-Information-udenrigskorrespondent, for flere knivskarpe redegørelser, bl.a. om massemordet på de europæiske jøder.
Blandt meget andet er Krigsaviserne også et opløftende vidnesbyrd om, hvor langt journalister og faghistorikere kan nå, når de rækker hinanden hånden i fælles bestræbelser på at bringe fortiden på begribelig form.
Man kunne ønske sig, at det skete oftere - og også på egentligt samtidshistorisk stof.

*Krigsaviserne. En unik samling af originale dagblade 1940-1945. Del 10-30. Redaktion: Benjamin Holst. Henvendelse: Krigsaviserne, Naverland 2, 2600 Glostrup. Distribution: Bladkompagniet. Abonnement: 29,50 kr. pr. nr. for minimum 13 numre.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her