Læsetid: 2 min.

Fra bunden og nedefter

8. september 1999

'Nederdrægtighedens historie' byder på undergang, opløsning og talentfuldt skuespil

Teater
Til at begynde med går det meget godt. Han ser tjekket ud, Kasimir, og han har styr på det hele. Håret, kæresten, mobiltelefonen: "ja, ja, skat, jeg tager en taxa, jeg er der om ti minutter," messer han glat, mens hånden glider gennem det lidt for lange hår. Selvbevidst, potent.
Det hele må snart krakkelere for den kække hovedperson, Kasimir, der med udsøgt sans for både det rå og det helt inderlige spilles af Nikolaj Lie Kaas.
Og det gør det. Nedturen og opløsningen lurer lige under overfladen i Jens Albinus' skelsættede forestilling Nerderdrægtighedens historie, der i disse dage spiller på Kaleidoskop i København.

Sjælden selvtillid
Stykket er en lang tragikomisk fuga for forfaldets og undergangens klaver.
Scenen er nutidens København, hvor fem personers historie - i korte sekvenser, der minder om filmmediets præcise og tempofyldte klip - flettes sammen i en hæsblæsende nedtur.
Kæresten Karoline, som Susanne Storm beriger med en inciterende, porcelænsagtig skrøbelighed, har i bogstaveligste forstand svært ved at finde fodfæste i tilværelsen. Stemmen knækker over, og hun må gentagende gange tilde omkuld for tyngdekraftens luner.
Den fallerede forfatterspire, Franz (Nicolas Bro), lever sit liv i citater, der fremsiges med bumsens buldrende skråsikkerhed.
Og så er der de to kvindelige sidefigurer, beton-lebben og den skøre violinistinde-aspirant (Mette Frank og Tine Gothelf), hvis figurer måske synes at være lidt overflødige for stykkets sammenhæng.
Men alt i alt er de unge, lovende skuespillere fulde af overskud og virker på scenen med en sjælden, energisk selvtillid; der er masser af luft og plads omkring dem.

Jeg er stoppet
Forestillingen og Albinus' manuskript giver undergangen en næsten naturgiven selvfølgelighed; man får ikke nogle direkte forklaringer på, hvorfor personerne går i opløsning.
Det sker bare; de fragmenterer.
Men det skal være sjovt, mens det går galt, synes alligevel at være forestillingens devise. Som når Kasimir proklamerer:
"Jeg egner mig ikke til at være mig. Kan jeg ikke bare være en anden?"
Pause.
"Jeg er stoppet."
Lang pause med hovedet på skrå.
"Nu er det jo lang tid siden, jeg er holdt op."
Selvet går i opløsning. Det er noget, man er gået bort fra. Den sammenhængende jeg-følelse er lagt på hylden med samme skyldbetyngede afsavn som cigaretterne. Det er ikke let at skulle være et helt menneske.
Som sådan er styrken i Albinus' stykke ikke fortællingen og handlingen - for den er der kun i fragmenter - men snarere den vedholdende afsøgning af en nederdrægtig stemning. En 90'er-stemning - måske.

*Nederdrægtighedens historie. Manus og instr.: Jens Albinus. Medv.: Nikolai Lie Kaas, Susanne Storm, Nicolas Bro, Tine Gothelf og Mette Frank. Kaleidoskop til 18. sep.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu