Punktnedslag af vældig styrke i Marc Chagalls religiøse billedunivers
Udstilling
At male bibelshistorien, Det Gamle og Det Nye Testamente har været kunstnernes tvungne eller selvvalgte opgave i to tusind år. Igen og igen oplever vi Paradis og Helvede, Korsfæstelsen og alle de stærke og kulørte historier. Rembrandt var en af de mest visionære skildrere af historien og i vort eget århundrede er Emil Nolde en af de stærkeste tolkere med en fantasi og sanselighed, som ligner den, der lever i Marc Chagalls værk.
Marc Chagall(1887-1985) er en af de mest elskede og alment kendte kunstnere. At han var russer og jøde ved de fleste. Som den ældste i sin familie blev han opdraget i den hasidisstiske tradition, dvs. en religiøs blanding af folkelighed og mysticisme, der så at sige hentede Gud ind i hverdagen i den lille landsby, Vitebsk i Hviderusland.
Siden blev Frankrig Chagalls andet hjem, afbrudt af et ophold i USA under anden verdenskrig. Cobra-kunstnerne og især Carl-Henning Pedersen står i evig gæld til hans fabulerende ekspressionisme.
Smukt og mere end det
Kastrupgårdsamlingen har fra Frankrig lånt et udvalg af Chagalls religiøse billeder, med motiver fra såvel Det Nye som Det Gamle Testamente.
De halvt hundrede litografier er prægtigt ornamentale. Kroppe vokser som ranker og blomster, sart omslyngede figurer i et farverum. Nogle er kun antydninger, hvor titlen er nødvendig for at motivet tager form, andre mere bogstavelig illustration, f.eks. Ruth, der ligger som en dukke ved den sovende Boas' fødder. Alt sammen fuldt af sødme.
Ikke nøjes med
Men for at man ikke skal nøjes med velbehageligt at lade øjnene glide hen over de velkendte værker, har Kastrupgård, foruden litografierne, lånt tre store oliebilleder fra Centre Pompidou i Paris og seks skitser fra Chagall-museet i Nice.
Og her - i Moses modtager lovens tavler, 1950-52, Overgangen over Det Røde Hav, 1955, og Exodus, 1952-66 - viser Chagall den store orkestrering.
Det er mørke billeder med menneskemasser, hoved ved hoved, som med et strøg af en diktators pen vil blive til kranier i massegrave.
Og ud af dette gråbrune menneskehav løftes i Exodus en gylden, korsfæstet Frelser mod en blytung solskive, mens i de to andre Moses er den store agerende skikkelse. Mørket skjuler små erindringsbilleder af landsby, skibe, dyr og symboler, mens væsentlige elementer i komposition og beretning, så som lovens tavler, Moses selv, den ildspåsatte by, de druknende egyptere eller udvalgte individer ulmer farvestærkt i dunkelheden. Og gennem alle tre billeder findes det uforklarlige, dét uden årsag, som en stor strømmende bevægelse og halvt udviskede rette linier, der antyder perspektiv og guddommelig styring af kaos.
I sin selvbiografi fra 1922 skrev Chagall:
"Hverken det kejserlige Rusland eller Sovjetrusland har brug for mig.
Jeg er uforståelig og fremmed for dem.
Jeg er sikker på, at Rembrandt holder af mig."
*Chagall. Bibelske billeder. Kastrupgårdsamlingen, Kastrupvej 399. Tir-søn 14-17, ons tillige 19-21. Til 24. okt.
