Læsetid: 4 min.

Dagblade falder

18. september 1999

trindt om land (5.342 bytes)__

Af MARTIN VESTERGAARD

I dag udkommer fusionsavisen Nordjyske Stiftstidende som afløser for seks dagblade. Dermed sættes punktum for et årti, hvor 19 aviser mistede deres selvstændighed

Her til morgen blev en tyk Nordjyske Stiftstidende stoppet ind brevsprækker hos mere end 70 procent af husstandene i Fjerritslev, der indtil i går dagligt modtog den mere undseelige 8-16 siders Fjerritslev Avis. Slut med den præcis 100-årige avis, som blev skrevet og trykt henne hos familien Damsgaard i Østergade.
Fremover skal læserne bladre godt rundt i deres avis for at finde lokalstoffet skrevet af journalister i "Områdecenter Midtfjord".
"Mit bud er, at med den nye avis vil dækningen i Fjerritslev ryge fra de nuværende 74 procent til under halvdelen af husstandene. Og det er et tab for det lokale demokrati," siger professor i journalistik Jørgen Poulsen, RUC.
Han henviser til erfaringer fra tidligere avisfusioner, hvor tendensen er den samme. Læserandelen i lokalområderne falder, og dermed mister avisen sin rolle som det afgørende forum for information og debat. Seneste eksempel er sidste års fusion mellem Århus Stiftstidende og Randers Amtsavis, der indtil videre har kostet omkring 20.000 af de fælles 90.000 abonnenter.

Presset økonomisk
Nordjyske Stiftstidende lægger ud i et oplag på 100.000 og bliver sammen med JydskeVestkysten landets to største regionalaviser.
Begge er resultater af 1990'ernes turbulens på dagbladsmarkedet, hvor 19 af landets 37 provinsaviser har mistet deres selvstændighed. Et par stykker er lukket, nogle er fusioneret eller opkøbt og videreført under deres gamle navn.
"Strukturudviklingen er sket af økonomiske årsager. Nogle aviser har været trængt økonomisk, og vi har set tilfælde, hvor ejerne kunne tjene på at sælge deres avis," siger formanden for Danske Dagblades Forening, Jens Stampe.
Efter stabilitet på avismarkedet op gennem 1980´erne kom de store ryk. Jydske Tidende og Vestkysten gik sammen til fællesavisen JydskeVestkysten i 1990, og siden er det gået slag i slag med nedlæggelsen af Ny Dag og Bornholmeren, Berlingskekoncernens opkøb af De Bergske Blade i Jylland, Holbæk Amts Venstreblads overtagelse af Kalundborg Folkeblad og så videre - frem til dagens fusion, hvor seks dagblade er blevet til et.Vigende annoncemarked, faldende avissalg og behov for at investere i ny teknik er nogle af forklaringerne på strukturudvikling det seneste tiår.
Jens Stampe er ikke enig med professor Jørgen Poulsen i, at de mange opkøb og fusioner nødvendigvis er et tab for avis-Danmark og pluralismen.
"Husk på, at alternativet for nogle ville være, at de lukkede. Og vi har set, at fusionerede regionalaviser - også det nye Nordjyske Stiftstidende - udkommer i en række lokal-udgaver, netop for at tilgodese læsernes ønske om lokal dækning," siger dagbladenes formand Jens Stampe.
I Aalborg er chefredaktør Lars Brix lige så overbevist om, at den nye fusionsavis er i stand til at holde på abonnenterne.
"Vi har forberedt fusionen gennem flere år, og vi er ikke gået sammen af økonomisk nød, som det har været tilfældet ved mange andre fusioner. Så vi kan frigøre ressoucer til at lave en endnu bedre lokal dækning," siger chefredaktøren bag det nye nordjyske dagblad, der vil udkomme i syv lokaludgaver.
Med fusionen bliver avisen næsten enerådende i det nordjyske mediebillede. Avisselskabet er medejer af den meget populære Aalborg Nærradio, af den lokale tv-station og en række distriktsaviser. Samtidig har avisen et tæt samarbejde og fælles ejerskab af en række andre dagblade med Det Berlingske Officin, som op gennem 1990'erne har sat sig på halvdelen JydskeVestkysten, på 35 procent af Århus Stiftstidende og De Bergske Blade.
"Dagbladene er forsat trængte, og derfor vil vi se flere fusioner fremover, og dermed en øget koncentration af ejerforholdene. Det kan være godt for journalistikken, fordi fusioner kan frigøre ressourcer til at lave en bedre avis, men meningsmonopoler rummer omvendt en risiko for, at nogle sager ikke bliver omtalt - blandt andet kritik af koncernen selv," siger professor i medievidenskab Frands Mortensen fra Aarhus Universitet.
Hans professor-kollega fra RUC, Jørgen Poulsen, tror ikke, at magtkoncentrationen ændrer meget på den lokale dækning.

Fakta - Fusioner og ophør
Dagbladenes daglige oplag er faldet fra 1.8 mio i 1990 til under 1.6 mio. i 1999. I perioden er flg. aviser fusioneret, opkøbt eller lukket.
1990/91: Fredericia Dagblad overtages af Vejle Amts Folkeblad. Frederiksborg Amtsavis overtages af Dagbladet. Vestkysten og Jydske Tidende fusionerer til Jydske Vestkysten. Kalundborg Folkeblad overtages af Holbæk Amts Venstreblad.
1991/92: Næstved Tidende og Sjællands Tidende samlet til Sjællandske Dagblade. Folkebladet Sydjylland ind i JydskeVestkysten.
1992/93: Ny Dag og Bornholmeren lukker.
1993/94: Skagens Avis overtaget af Vendsyssel Tidende. De Bergske Blade købes af Berlingske.
1994/95: Frederikshavns Avis overtages af Aalb. Stiftstidende.
1997/98: Midtjyllands Avis overtages af bl.a. Jyllands-Posten.
1998/99: Randers Amtsavis (eget af Berlingske) fusionerer med Århus Stiftstidende. Løgstør Avis, Fjerritslev Avis, Vendsyssel Tidende og Aalborg Stiftstidende bliver til Nordjyske Stiftstidende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her