Læsetid: 4 min.

Davids sejr over Goliat

3. september 1999

Hafnia-sagen har i glimt demonstreret Den Danske Banks magtstilling i det danske samfund. Det er ikke noget smukt syn. Og det er ikke sundt

Kommentar
Danmark er ikke blevet en finansiel bananrepublik. Ikke endnu.
Det er den umiddelbare lære af den dom i Hafnia-sagen, som Sø- og Handelsretten afsagde i går klokken 10. Den Danske Bank og revisorerne blev dømt til at betale to småinvestorer deres investering tilbage, fordi prospektet på en række punkter ikke var "retvisende".
Afgørelsen faldt med dommerstemmerne 4-1 som var det en boksekamp. I så fald var det fluevægteren mod supersværvægteren - med fluevægteren som vinder.
Et uventet udfald med mere langtrækkende konsekvenser end de småpenge, de dygtige folk i Den Danske Bank skal af med. Sølle 28.500 kroner plus lidt renter til de to modige sagsøgere og småsparere.
For i kulissen venter de institutionelle investorer, der leverede hovedparten af de 1,9 milliarder kroner, som blev investeret i juli 1992 og tabt fem uger senere.
Disse investorer - blandt andet Lønmodtagernes Dyrtidsfond(LD), Kommunernes Pensionsforsikring, Juristernes og Økonomernes Pensionskasse, Magistrenes, Dansk Ingeniørforenings
og Ingeniørsammenslutningens - har ikke selv turdet anlægge sag mod Den meget Danske Bank af frygt for at komme til at genere den og de folk og institutioner, der står bag, og som har påført dem tocifrede milliontab.
Nu må man forvente, at disse institutionelle investorer får samlet lidt mod til at følge op, så Den Danske Bank kan blive lettet for lidt af sine rekordstore milliardoverskud fra de seneste år.
Måske vil vildmanden i den danske finansverden, LD-direktør Flemming Skov Jensen, selv føre an i erstatningsstormløbet mod banken. Som han førte an i den såkaldt danske løsning, der førte til katastrofen.

Babyprinsen
For Den Danske Bank og de involverede tre revisorer er dommen et alvorligt slag. Derfor bliver den nok appelleret til Højesteret, selv om den er klar nok.
Dissensen fra den ene af de fem dommere vejer næppe tungt. Den dommer er den tidligere Carlsberg-direktør Ebbe K. Kristiansen. Som medlem af Carlsbergs direktion var han kollega med og undergivet bryggeriets administrerende direktør Poul Johan Svanholm - formand for bestyrelsen i den sagsøgte Den danske Bank.
Dommere afgør selv, om de er habile i en sag.
I bankens øverste ledelse må man nok gøre sig tanker om den ordførende direktør Peter Straarup - babyprinsen, der måske blev konge for tidligt.
Han håndterede Færø-sagen, så Den Danske Bank fik smøret milliardtabet i sin datterbank af på færingerne, selv om moderbanken fik sig nogle pr- skrammer.
I Hafnia-sagen, som han også håndterede, var det lige ved at lykkes også at tørre milliardtabet på Hafnia af på investorerne.
Hvem tør i fremtiden købe en brugt bil af denne dygtige unge mand med det kolde blik i de kolde øjne?

Sminkede lig
På det principielle plan vil dommen formentlig få konsekvenser. Også derfor vil den nok gå til Højesteret.
Med denne dom nærmer den danske finansverden sig nemlig britiske og især amerikanske retstilstande: Et prospekt med indbydelse til aktieemission skal være fuldstændigt og præcist.
Man kan ikke i fremtiden som en anden brugtbilhandler holde oplysninger tilbage eller sminke et lig, uden at det får erstatningsmæssige konsekvenser, når det opdages.
Det er præcis det, Den Dansk Bank har gjort både i Færø-sagen og igen i Hafnia-sagen.
Den trafik er den hidtil sluppet forbløffende godt fra. Med milliardoverskud som resultat.

For stor og mangtfuld
Heldigvis synes praksis ved aktieemissioner at gå i retning af stadig mere information - dels som et krav fra investorer, dels som følge af den stigende brug af fondsbørsen, når der skal rejses kapital.
Når Den Danske Bank hidtil har haft held til at unddrage sig sit ansvar for milliardtab ved tvivlsomme manøvrer, skyldes det - foruden den dygtige topledelse - også bankens position i den danske finansverden og det hjemlige samfund i det hele taget.
Den er ganske enkelt for stor og for magtfuld - også på grund af de virksomheder og enkeltpersoner, der står bag banken.
De institutionelle investorers holdning til et sagsanlæg mod banken er symptomatisk.
De turde ikke anlægge den - tøsedrengene - selv om de havde midlerne og kunne købe sig til professionel assistance.
Og de to modige små-investorers besvær med at finde en advokat, der ville tage deres sag, illustrerer forholdet.
Store veletablerede advokatkontorer med den nødvendige ekspertise ønskede ikke at tage den.
Disse kontorers stjerneadvokater blev hyret af modparten - af Hafnia Holding, af Den Danske Bank, af revisorerne fra de store revisionsfirmaer, af Holger Lavesen og Olav Grue, der begge blev frikendt.
Med al respekt, de to små-investorer måtte hyre et par mindre kendte advokater og søge fri proces, det vil sige med advokatsalæret betalt af statskassen.
Til gengæld har de to mindre kendte advokater gjort det glimrende.

Magtfuld bank
Men det slører ikke den kendsgerning, at Den Danske Bank er ganske enkelt for stor og for magtfuld i dette lille land.
Med rette eller urette: Den og dens ledelse er frygtet, hvis udenforstående skulle komme den på tværs.
Med sine forbindelser og sit netværk i dansk erhvervsliv og sin herre over kreditten har den mulighed for at slå til, hvis den ønsker det. Og diskret.
Selv de udenforstående kontrollanter, der formelt har mulighed for at stoppe eller lægge en dæmper på banken og dens transaktioner, synes at bøje sig, når det kommer til en slags konfrontation. Når standpunkt står mod standpunkt - vurdering mod vurdering.
Både Finanstilsynet, statens tilsynsmyndighed, og de kritiske revisorer, offentlighedens tillidsmænd, bøjede sig for banken i Hafnia-sagen, da det kom til en afgørende konfrontation om posteringer og godkendelse af regnskab.
Selv om David uventet vandt over Goliat, har Hafnia-sagen også i glimt demonstreret Den Danske Banks magtstilling i det danske samfund.
Det er ikke noget smukt syn. Og det er ikke sundt.

Ole Lange er forskningsprofessor, dr. phil. ved Handelshøjskolen i København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu