Læsetid: 4 min.

Design mellem kitsch og brugskunst

15. september 1999

På Kunstmuseet Arken har man valgt også at udstille et lille tableau med Salvador Dalis møbler og lamper - men uden konsekvens. Et spændende emne er blevet en lidt ligegyldig parentes

Dali-design
Et af den tidlige postmodernismes mest kendte designs er sofaen 'Marilyn', skabt i 1972 af den italienske designgruppe 'Studio 65'.
Den forestiller en sensuel og voluminøs mund, over to meter bred og fremstillet i PU-skum og er naturligvis betrukket med knaldrødt stof. Studio 65 refererer åbenlyst til Salvador Dalis lignende sofa 'Mae West's Lips' fra 1936, som nu kan ses på Arken. Eksemplet med Mae West der blev til Marilyn er kun et af mange, men dog et af de mest tydelige, hvor man kan se Dalis indflydelse række langt ud over tid og sted.
Fælles for begge sofaprojekterne er ønsket om at provokere og stille spørgsmålstegn ved det vedtagne. Dali udfordrede datidens (små)borgerlige normer for, hvordan møbler skulle se ud.
Studio 65 satte spørgsmålstegn ved, hvordan møbler var kommet til at se ud, efter at den Bauhaus-inspirerede akademiske funktionalisme havde gjort det af med netop de småborgerlige normer efter årtiers kamp.

Kodeord kitch
Kodeordet er i begge tilfælde 'kitsch'. Og det er i denne sammenhæng at Salvador Dali bliver interessant som 'brugs'-kunstner, og det er denne vinkel som det ville have været spændende om Arken havde forfulgt lidt mere konsekvent.
Museet har ønsket at vise den anderledes Dali, den Dali der ikke 'kun' var maler, men som også lavede skulpturer, tegnede illustrationer til sine egen biografier og designede møbler, lamper, smykker, emballager m.m.
For Salvador Dali bredte sig nemlig over meget. Udover at male de malerier, som han er mest kendt for, skrev han bøger, illustrerede Dantes 'Den guddommelige komedie', designede scenografier (til Alfred Hitchcocks film 'Spellbound'), lavede udkast til Disney-tegnefilm, skabte en ballet og deltog i designet af en række genstande.
Dalis arbejde som designer behandles ganske kort på Arkens nye udstilling. Det gøres med et uddrag af hans ruminstallation 'Dalis fantasmagoriske værelse', der dateres fra 1937-95. Tableauet består af to sofaer, en stol, et bord og to lamper.
Den autentiske scenografi må man ty til kataloget for at opleve, for på udstillingen i Ishøj er genstandene blot stillet på et sortklædt podie. Det er synd og skam, for det er ellers Dalis sans for det gennemførte totalkunstværk der ofte bærer hans noget kitschede designs igennem.

Selviscenesættelse
Og var der noget som Dali designede, så var det ham selv og hans udstillinger, som han gjorde til rene happenings og udstyrsstykker. Dali lærte som en af de første kunstnere at iscenesætte og markedsføre sig selv fuldstændig professionelt, i mange år i samarbejde med sin kone Gala, der både blev hans forretningsfører og pr-chef.
I sine sidste leveår blev det til ren merchandising, primært gennem skabelsen af parfumemærket der stadig bærer navnet Dali og hvor netop det snurrige Dali'ske formsprog giver glasemballagerne en særlige identitet.
Det virker som om, Dalis brugsgenstande bliver mest vellykkede, desto mere kommercielle de bliver. De fleste af hans unikamøbler og -lamper virker som rene projiceringer af hans billeder over i stole, sofaer, borde og lamper, uden synderlige overvejelser om det særlige i at skabe brugsgenstande fremfor billeder.
På den måde kommer de fleste af møblerne til at virke ret tegneserieagtige. Og hvis man vil se gode møbler i et organisk formsprog, så er Antoni Gaudi og Victor Horta nok noget bedre til det. Så bliver nogle af Dalis reklameillustrationer og emballager straks mere interessante, simpelthen fordi opgaverne hér er blevet taget mere alvorligt.
At starte en kosmetikserie, der bygger både på Dalis navn og kendte motiver fra hans kunstneriske produktion, er jo genial markedsføring, og det er synd at Arken ikke har taget den vinkel med, for det meste af materialet kan skaffes i det nærmeste stormagasin. Men måske har museet frygtet at blive opfattet som værende for kommerciel.
Under alle omstændigheder ligger der i materialet om Salvador Dali en virkelig spændende udstilling og venter, især hvis man vil gå mere i clinch med Dalis sans for den totale iscenesættelse og ønsker at fortælle historien om hans pionerrolle inden for kunstnerisk 'produktudvikling'.

Fakta - Salvador Dali 1904-1989
Salvador Dalí blev født i 1904 i Figueres, Nordspanien, og døde sammesteds i 1989. Han blev den mest excentriske og berømte repræsentant for surrealismen.
Han blev uddannet på akademiet i Madrid, men drog i 1927 til Paris og blev del af surrealist-bevægelsen, Han skabte sammen med vennen Luis Bunuel filmene 'Den andalusiske hund' og i 1930 'Guldalderen', der begge vises i Arken.
Med sin minutiøse, klassisk akademiske maleteknik skabte han billeder, der lader hans fantasisyner overgå virkeligheden. Der er indrettet museum for ham i såvel Figuera som Cleveland, Ohio. lb

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her