Læsetid: 3 min.

Dyrere at få børn anbragt i pleje

1. september 1999

Det er 'sælgers marked' når der skal findes anbringelse af vanskelige børn udenfor hjemmet. Færre anbringes, men alligevel stiger udgifterne

Landet over oplever kommunerne et stigende pres på budgetterne på børn- og ungeområdet.
Ifølge Pernille Kvarning, fuldmægtig i Kommunernes Landsforening (KL), har der på landsplan været en tendens til budgetoverskridelser gennem de senere år. For regnskabsåret 1998 havde KL's medlemskommuner en samlet budgetoverskridelse på 300-400 millioner kr.
Også Københavns Kommune slås med budgetoverskridelser i millionklassen på børn- og ungeområdet.
Det betyder blandt andet, at flere socialcentre i Københavns Kommune er gået på en kraftig slankekur.
Eksempelvis skal børne- og familieteamet i Brønshøj-Husum spare fem millioner inden udgangen af 1999.
Anbringelser af børn og unge uden for hjemmet er en af de tunge udgiftsposter, der får de røde tal frem i regnskaberne.
Samtidig er der gennem de senere år blevet brugt flere ressourcer på forebyggende foranstaltninger for netop at undgå anbringelser.

Færre børn anbringes
Fra slutningen af 1980'erne og frem til i dag er antallet af børn, der anbringes uden for hjemmet, faldet markant.
Ifølge Danmarks Statistik blev der i 1986 anbragt 15.709 børn, mens der i 1998 blev anbragt 11.410 børn. Det svarer til et fald på 27,4 procent.
Men ser man på, hvordan det er gået med udgifterne, ser kurven anderledes ud. Bare i perioden 1995 til 1998 er udgifterne steget med 16,3 pct.
Det er altså blevet relativt dyrere at anbringe det enkelte barn.
Ifølge Pernille Kvarning (KL) er der ikke lavet nogen undersøgelser, der belyser, hvorfor det er blevet dyrere at anbringe et barn.
Men hun mener alligevel, at der kan peges på nogle generelle tendenser.
"Markedssituationen gør, at priserne på anbringelser stiger, fordi udbuddet er for lille. Desuden er der flere børn med alvorlige problemer, og de har brug for meget specialiserede tilbud, som kræver flere personaleressourcer," siger Pernille Kvarning.
Vicedirektør i Københavns Kommunes Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning, Carsten Stæhr Nielsen, mener, at de stigende priser på anbringelsesområdet delvis skyldes en professionalisering af familieplejen.
"Folk har det som en fuldtidsbeskæftigelse at være plejefamilie - de profiterer på det. Der er en skæv udvikling i gang, som vi er meget bekymrede over," siger vicedirektøren.

Sælgers Marked
Når en kommune skal indgå en aftale med en plejefamilie, forhandles lønnen ud fra en vurdering af barnets situation. Grundbeløbet er 2.650 kroner om måneden pr. barn, og oven i det kommer forskellige skattefri tillæg.
Alt efter barnets behov kan der gives op til syv gange grundbeløbet.
Flemming Kragh, der er teamchef for familieafsnittet i Nordvestkvarteret i København, oplever - ligesom Carsten Stæhr Nielsen - at økonomien presses på grund af manglen på plejefamilier.
"Sidste år betalte vi i gennemsnit fem gange grundbeløbet. Vi kan ikke få børnene anbragt, hvis vi ikke hopper med på den vogn. Det er helt klart sælgers marked," siger Flemming Kragh til Information.
Han forklarer, at familieteamet har to børne- og ungdomskonsulenter, der er ansat til at finde velegnede plejefamilier.
Men ifølge teamchefen har konsulenterne ikke ressourcer til at skaffe det antal plejefamilier, der er brug for, og derfor må man bruge private foreninger til at klare opgaven.
Der findes 16 private familieplejeforeninger i Danmark.
De får knap 2.000 kr. om måneden pr. barn i honorar. For det beløb skal de formidle kontakt til og føre tilsyn med plejefamilierne.
Ifølge Flemming Kragh er de private foreninger med til at presse priserne op, fordi plejefamilier, der er organiseret i foreningerne, generelt skal have mere i løn.

Kommuner vil selv
For at mindske udgifterne og samtidig have tættere kontakt med plejefamilierne har flere og flere af de store omegnskommuner til København valgt at satse på deres egen familieplejeordning.
Det betyder, at kommunen i stigende grad selv ansætter folk til at opsøge, vurdere og føre tilsyn med plejefamilier og opholdssteder.
Bente Hovgaard, kontorchef for børn- og ungeområdet i Gladsaxe Kommune, fortæller, at Gladsaxe for to år siden startede deres egen ordning.
"Det er økonomisk givtigt at have vores egne familieplejekonsulenter. Samtidig er det en måde at få opgaven tættere på.
Hvidovre Kommune valgte for et år siden at ansætte egne plejefamiliekonsulenter.
"Vi gjorde det dels for at få et tættere samarbejde til plejefamilierne og dels for at spare nogle penge," siger Margit Halberg, som er leder af familieafsnittet i Hvidovre Kommune.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her