Børne og Ungdomsteater-festivalen i Horsens bød både på talent og trylleri. Men der var langt mellem nyhederne på scenen
BØRNETEATER
Horsens årlige Børne- og Ungdomsteaterfestival, som for fjortende gang er organiseret af Kaskadeteatret, er et sandt teatermekka. Hvert kvarter starter en ny forestilling.
I år har i alt 15.000 gratisbilletter fordelt på 134 opførelser ligget i hænderne på små og store teaterinteresserede, som har kunnet vælge mellem 49 forskellige forestillinger vist af 45 teatre.
I år er det de forestillinger, som med eventyrets fabulerende magi løfter virkelighedens problemer op og gør dem nærværende og vedkommende, der klart markerer sig i forhold til de forestillinger, som med en form for hyperrealisme lægger sig knivskarpt op ad dagligdagens sprogtone og virkelighedsunivers.
Græsk guf
Talent og trylleri var der i Teater Artibus og Odsherred Teaters helstøbte forestilling Ifigenia kongebarn for alle over 12 år.
I et klatrestativ af en verdensrundbue fastholdes publikum af otte spillere, som med overbevisende energi og kunnen skaber liv i Pauline Mols dramaturgiske scoop af en omskrivning af den næsten 2.400 år gamle tragedie Ifigenia i Aulis.
Barnet er sat i centrum og som genistregen er hun spaltet i to: den blindt voksenloyale Ifigenia (forrygende flot spillet af Anna Kongstad, som uden overdrivelse kan kaldes en ny perle i børneteaterverdenen), og en rød-klædt inkarnation af den livsvillige barnekraft.
Fuldstændig høj bliver man også af at gå til telefonbogsmesse hos AbstraX teaterproduktion. Med forestillingen Telefonbogens Hemmelighed for unge over 15 bringer Bo Larsen og to musikere (i den usædvanlige kombination af cello og elguitar) en moderne form for absurdisme ind i børneteaterverdenen.
Ud af en foredragsholders umiddelbare nonsensagtige recitation af telefonbogen springer et væld af forskellige eksistenser, som pludselig bliver fantastisk virkelige, samtidig med at recitøren selv bliver en interessant gådefuld person.
Blå Volvo
I den virkelighedsnære ende giver Det Mindste Teater de unge noget at tænke over med alkoholforestillingen Var det en blå Volvo?
To midaldrende fædre sætter med en skarp tekst og et meget realistisk spil skinhellighed, slatne opdragelsesmetoder og følsomme teenageliv til debat hen over en rengøringsspand og nogle dagen-derpå-øl.
For de mindste børn var der også stærke oplevelser. Teater med udtryk, som er anderledes og ligger ud over dem, de møder til daglig.
Udover de to perler fra sidste år, Gruppe 38's Hans og Grete og Teatro Rio Roses Haiku, er Nattens Labyrint med Theater La Balance 45 minutters eventyrligt teater for de 5-9 årige.
Og den er som alt godt børneteater også en nydelse for voksne. Forestillingen tager afsæt i de problemer pigen Signe har med at falde i søvn efter en fødselsdag, der stik mod forventning blev fyldt med hvisketiske-gøren-nar og hånlige drillerier.
Og den udvikler sig via en både smuk og barsk drømmerejse med blæksprutter, dumme veninder og gæve søfolk til et lille eksistentielt lærestykke i at værdsætte sig selv.
Finsk flygtning
Blandt nyhederne er også Teater Skægspires Sange om Kaino for de 6-10 årige om den finske flygtningepige Kaino.
Med finske sange, muntre optrin og gribende små scener bliver krig til den meget konkrete rædsels- og afsavnssituation, som vi i dag ikke tænker over eller mangler begreb om.
Fair Plays nye forestilling Ophelias Skyggeteater for de 5-8 årige er også på mange måder en fin forestilling. Søren Skjold, som har dramatiseret Michael Endes fortælling, slipper godt fra at blande skuespil med skyggespil og papirteater. Og Lisbeth
Knopper gør med nænsomhed og humor en dejlig figur ud af den gamle Ophelia med den spæde stemme og den gode evne til at tage sig af de husvilde skygger.
Men Nanni Lorenzen får spillet til at dykke, fordi hun som fortællerske virker stiv og mangler liv i stemmen.
Hvad skal der til for at fange de ét til fire-årige? Aldersgruppen er svær. Udbuddet er relativt lille og nyhederne få. Et par nyheder var der dog.
Sikken Sæk for eksempel. Jytte Abildstrøms Teater har nærmest specialiseret sig i at få hårde farveharmoniske trædyr og -dukker til at tage sig helt plastiske ud. Og når de som her er brikker i et naturhyldende spil, der både åbner for fantasien og skærper appetitten, er det en fornøjelse.
Debattemaer
På Børneteatrets Debatforum for teaterfolk og arrangører blev den netop udsendte Betænkning om teaterstøtte i Danmark taget under kritisk behandling af professor Jørn Langsted fra Institut for Dramaturgi.
Og siden fik tre teatererfarne børneteaterfolk (Bodil Alling, Michael Ramløse og Klaus Eggert) en uformel, sofablød snak med Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen.
En snak der i lighed med ministerens tale på Debatforumsdagen sidste år kredsede om børns behov for voksenkontakt og vigtigheden af, at de har voksne til at perspektivere deres liv.
Pris til Michael Ramløse
Endelig blev Horsens Børneteaterpris traditionen tro overrakt til en person, et teater eller en gruppe af personer, der har gjort sig bemærket ved en indsats for at fremme det professionelle børneteater.
I år gik prisen til Michael Ramløse for hans 25 år lange og mangeartede arbejde i børneteaterverdenen som leder af Teatercentrum (sekretariat for Udvalget for Børneteater og Opsøgende Teater), formand for refusionsudvalget, generalsekretær for Assitej (den internationale børneteaterorganisation under UNESCO), børneteater administrator og -ikke mindst- ophavsmand til mange af de stykker, som spilles i børneteaterverdenen.
