Læsetid: 4 min.

Fem dollar per dræbt person

27. september 1999

Kurt Vonneguts 'Slagtehal 5' ligger med sin blanding af krigens rædsler og tidsrejser til
en fremmed planet på kanten af de gængse genrer

Klassikere
Natten før Valentines Dag 1945, hvor håbefulde piger overalt i USA lå søvnløse ved tankerne om kærlighed og milde gaver, lød luftalarmen over den tyske by Dresden. Omkring 80 Royal Air Force Lancaster bombemaskiner angreb i to uimodståelige bølger og smed over 650.000 brandbomber, der omdannede byen til et flammehav. Ilden var så kraftig, at den opbrugte ilten i flere kilometers omkreds, og tusindvis af mennesker blev kvalt i beskyttelsesrummene. Da den nye dag gryede fuldførte 450 amerikanske B-17 bombefly angrebet ved at smide tonsvis af eksplosiver ned over den brændende by. Resultatet var 135.000 døde - flere end antallet af omkomne ved atombombningerne i Hiroshima og Nagasaki tilsammen. En af de få overlevne var den 23-årige amerikanske krigsfange Kurt Vonnegut. Ved et tilfælde var det lykkes ham at finde ly i de dybe kældre under byens slagtehaller. Da han atter kom op til jordoverfladen, var byen udslettet, og i dagene efter angrebet gravede han lig frem fra ruinerne og kørte dem til store ligbål for at minimere smittefare.
Senere kom den røde hær og med dem befrielsen, og den stærkt mærkede soldat kunne vende hjem til Guds eget land. 23 år senere var Kurt Vonnegut blevet en anerkendt forfatter, men hans endelige gennembrud kom med romanen om hans oplevelser under Anden Verdenskrig: Slagtehal 5.

Fremtid, fortid, nutid
Bogen udkom i en tid hvor guitartonerne fra Woodstock stadig klingede i øregangene, og hvor USA's befolkning forsøgte at forstå nationens involvering i et fjernt land kaldet Vietnam. Blandt andet på grund af handlingens skarpe pointering af krigens meningsløshed, blev den en kæmpe succes. Hovedpersonen og fortælleren i Slagtehal 5 er optometristen Billy Pilgrim. Ligesom Vonnegut, bliver Pilgrim taget til fange af tyskerne og kørt til Dresden, hvor han overlever den frygtelige brandstorm og dagene efter. Men til forskel fra forfatteren behandler Pilgrim traumet fra krigen gennem hyppige tidsrejser til den himmelske planet Tralfamadore, hvis indbyggere har en evne til at se fortid, nutid og fremtid simultant.
Ved ikke at anskue tiden som lineær, er tralfamadorianerne kommet frem til den livsanskuelse, at hele universet med alt i det er prædestineret, og det bedste man kan gøre er at fokusere på de gode sider af livet. Pilgrim og hans ungdoms uopnåelige kæreste bliver begge udstillet i en zoologisk have, hvor de mange besøgende gennem en glasvæg kan studere den menneskelige adfærd. Af sine vogtere lærer Pilgrim den tralfamadorianske tankegang, og hele bogen en derfor fortalt uden hensyntagen til kronologi.

Pilgrim i livet
Med en fortællerstil, en kritiker beskrev som "inspireret kaos", springer Pilgrim mellem hændelser fra opvæksten, krigen og livet på Tralfamadore. Fortælling har en begyndelse og en slutning, men de ligger bare ikke henholdsvis først og sidst i bogen. Hændelser og personer bliver alle beskrevet i små, usammenhængende fragmenter, som efterhånden afslører deres indbyrdes afhængighed og forenes i en art romanens mosaik. En mosaik, der mimer den tralfamadorianske tidsopfattelse. Samtidig mindes læseren om erindringens karakter, ved at Pilgrim hele tiden vender tilbage til krigens rædsler, og ligesom fortælleren - og Vonnegut selv - tvinges man til at bearbejde det skete gentagende gange. Disse to stiltræk giver bogen en nervøst sitrende nerve, der gør den svær at slippe.
Sidst i sit liv vender Pilgrim tilbage til jorden for at prædike den tralfamadorianske tro. Den tidligere optometrist vil nu hjælpe jordens befolkning til se livets sande, forudbestemte karakter. Det hele bliver opsummeret i en lille bøn indgraveret på et halssmykke, der hviler i tyk symbolik mellem et par velformede bryster: "Gud give mig sindsro til at acceptere, hvad jeg ikke kan ændre, mod til at ændre hvad jeg kan og visdom til at skelne mellem de to." Et credo, der blandt andet finder sit udtryk, hver gang en person i romanen dør og Pilgrim tilføjer et på en gang fatalistisk og ironisk "Sådan går det."
Efterhånden, som man læser sig igennem de til tider meget forvirrende sider, bliver det klart, at Slagtehal 5 ikke så meget handler om den unødvendige død i Dresden, som den handler om almen menneskelige psykologiske aspekter som opfattelsen af tiden, døden og usikkerhed på livets karakter.

En klækkelig sum
På trods af helhjertede forsøg på at undgå kategorisering er Vonnegut ofte blevet karakteriseret som en science-fiction forfatter. Men hans måde at bruge genren på, adskiller sig fra den gængse. I Slagtehal 5 bliver science-fictionen en måde at belyse og behandle livets betingelser. Hvorvidt Tralfamadore og dens indbyggere kun er produkter af Pilgrims forstyrrede fantasi, kan være svært at afgøre. Men det er også lige meget, for ved at blande science-fiction med fiktion og biografi formår Vonnegut at sætte livets mange modsætninger og meningsløsheder i perspektiv. Sort humor, pessimisme og medlidenhed indvirker alle på forfatternes opfordring til menneskeheden om ikke at opgive sin humanitet, selv når udslettelsen er nærmest.
Selv sammenlignede han sig med Lots kone, der under destruktion af Sodoma og Gomorra gav efter for sin menneskelighed, kastede et sidste blik tilbage på sin hjem og blev forvandlet til en saltstøtte.
Med Slagtehal 5 står Vonnegut som en historiens saltstøtte, kæmpende i forening med læseren med den kun alt for udefinerbare følelse af menneskelighed.
Senere har han tørt bemærket det ironiske i, at han skulle være den eneste, der fik noget som helst ud af den umenneskelige massakre i Dresden, og anslår beløbet til omkring fem dollar per dræbt person. En klækkelig sum. Sådan går det.

*Slagtehal 5 eller Børnekorstoget, af Kurt Vonnegut, Gyldendal, 1970.

Denne artikel indgår i en serie om science-fiction klassikere. Serien fortsætter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her