Læsetid: 1 min.

FOLK

28. september 1999

Pia Gjellerup
*Den socialdemokratiske kronprinsesse (?), erhvervsminister Pia Gjellerup, er denne tirsdag i Odense for at diskutere gartnerierhvervets situation på Gartnerskolen Søhus.

Pengemænd
*De entreprenante forretningsfolk bag den sportslige fiasko FC København kan i dag fremlægge "klubbens" årsregnskab.

Ove Verner Hansen
*Den trinde og madglade sanger og skuespiller Ove Verner Hansen udsender i dag Fiskekogebogen på Chr. Erichsens Forlag.

Jean-Claude Van Damme
*Politiet i West Hollywood, Los Angeles, arresterede i weekenden action-filmstjernen Jean-Claude Van Damme (kendt fra værker som Sudden Death og Bloodsport) mistænkt for spirituskørsel.

Carsten Koch
*Efter veludført dåd i weekenden i forbindelse med Copenhagen Walkathon er sundhedsminister Koch nu på turné til nordjyske sygehuse - sikkert til stor opmuntring for både personale og patienter.

Erik Jørgen Hansen
*Den bl.a. fra herværende dagblad kendte socialforsker og debattør Erik Jørgen Hansen holder i dag afskedsforelæsning som forskningsleder ved Socialforskningsinstituttet. Emnet for forelæsningen er Beskriver eller konstruerer vi virkeligheden?

André Agassi
*Så er det officielt: den amerikanske tennisspiller André Agassi, som tidligere har været kæreste med Barbra Streisand og gift med Brooke Shields, bekræfter rygterne om, at han er begyndt at komme sammen med sin tyske tenniskollega Steffi Graf.

Redigeret af Flemming Kyed

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her