Læsetid: 1 min.

Folk

7. september 1999

Bendt Bendtsen
*Under den nye leder samles den konservative folketingsgruppe i dag til sommergruppemøde. Kan vi glæde os til at høre mere om de der skattelettelser?

Madelaine Albright
*Den amerikanske udenrigsminister Madelaine Albright indvier denne tirsdag under sit besøg i Vietnam et nyt amerikansk generalkonsulat i det, som p.g.a. krigslykken kom til at hedde Ho Chi Minh-byen.

Buddy Holly
*Eks-beatel Paul McCartney er en stor fan af en af rockens første mega-stjerner, afdøde Buddy Holly. Derfor er han også vært ved en stor hyldestkoncert til ære for Holly i aften i New York.

Jytte Hilden
*Kulturchef Jytte Hilden må nok undtagelsesvis indstille sig på at spille andenviolin, når Den sorte Diamant på Københavns havnefront officielt indvies i dag. Det sker nemlig i overværelse af Hendes Majestæt Dronningen og Prinsen.

Chr. Wichmann Matthiessen
*Den Øresundsregions-begejstrede professor Chr. Wichmann Matthiessen taler i dag om sit yndlingsemne på et dansk-skånsk præstekonvent. Københavns Rådhus lægger lokale til.

Alice O'Fredericks
*Denne dag for 100 år siden fødtes Alice Frederiksen, der som filmskuespiller og især instruktør under navnet Alice O'Fredericks skulle blive et af de helt store navne inden for populær dansk film (De røde Heste, Far til fire, etc.)

John Cleese
*En af verdens suverænt mest morsomme mænd, den engelske komiker og eks-pythoner John Cleese, er i København og holder i eftermiddag pressemøde i Park på Østerbro.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu