Læsetid: 1 min.

Folk

27. september 1999

Sonja Mikkelsen
*Trafikminister Mikkelsen er ude at køre - ikke med de skøre, men med DSU i Århus. De holder i dag trafikpolitisk konference i en ledbus i Århus.

Janet Maslin
*Den 50-årige Janet Maslin forlader fra nytår sin stilling som chef-filmanmelder ved avisen The New York Times. Måske herværende dagblads kommende kulturredaktør skulle overveje at indføre den titel på Information - det lyder godt!

Kristelige
*Kristeligt Folkeparti holder denne mandag en offentlig høring om Livskvalitet og velfærd. Det foregår hjemme i det midt-vestjyske kerneland, nærmere bestemt Holstebro.

Carsten Koch
*Sundhedsministeren er i dag hovedtaler ved en høring på Christiansborg arrangeret af Landsforeningen af Pårørende til Stofmisbrugere.

Augusto Pinochet
*Chiles tidligere diktator, general Augusto Pinochet, får i dag sin sag for ved underretten i Bow Street, London. Det drejer sig om en spansk domstols krav om at få den gamle slyngel udleveret til retsforfølgelse for drab og tortur under det chilenske diktatur.

Kirsten Giftekniv
*I dag indledes den årlige Kirsten Giftekniv-festival i Lisdoonvarna, County Vlare, Irland. Bare de giftefærdige ungkarle nu ikke har for travlt med de traditionelle irske former for tidsfordriv: at drikke, slås og synge sentimentalt-patriotiske sange.

Peter Seeberg
*Ikke så frygtelig længe efter hans død udkommer der denne mandag en bog om forfatteren Peter Seeberg. Den er skrevet af Marianne Juhl og kommer på Gyldendal.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu