Læsetid: 1 min.

Folk

3. september 1999

Brian Nielsen
*Sværvægteren kan i aften få oprejsning i K. B. Hallen efter den dramatiske exit fra ringen i Vejle i juni, hvor han tumlede dehydreret rundt på kanvassen. Brian møder canadieren Shane Sutcliffe, der absolut tilhører den bløde mellemvare. Husk nu for fanden at drikke, Brian.

Kurt Thyboe
*TV3-kommentatorens og tegnsætningskunstnerens bog om fodboldfirmaet FC København er ifølge Berlingske Tidende klar til udgivelse om et par uger. Med tanke på FCK'ernes sportslige nedtur skal læseren næppe vente, at bogen slutter lykkeligt.

Bobby Robson
*Den tidligere engelske
fodboldlandstræner bliver Newcastles nye træner.
Robson overtager sædet efter Ruud Gullit, der har trukket sig efter en katastrofal sæsonstart, hvorunder han ydermere ragede uklar med Newcastles superstar, landsholdsanfører Allan Shearer.

Uwe Ampler
*Den tyske cykelrytter, der tidligere har udtalt, at han somTelekom-rytter blev tilbudt EPO, er idømt ni måneders karantæne. Ampler, der under Sachsen Tour i august blev testet positiv med det anabole steroid testosteron, blev af det tyske cykelforbund udelukket fra cykelløb frem til den 30. april 2000.

Allan Simonsen
*Den tyske 2. bundesligaklub Borussia Mönchengladbachs træner Rainer Bonhof har pakket sit kluns, efter at nedrykkerne har tabt de tre første kampe. Blandt kandidaterne til det ledige job nævnes Allan Simonsen, der ganske vist for nylig har forlænget sin kontakt med Færøerne med to år. Simonsen havde i 70'erne sin storhedstid som aktiv i den daværende Bundesligaklub.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu