Læsetid: 1 min.

Folk

1. september 1999

Mimi Jakobsen
*I anledning af en ret omtalt fødsel i kongehuset kan Ekstra Bladet berette, hvad moderen fik i dåbsgave. Det fører så til en rundspørge, hvor CD's Mimi Jakobsen kan fortælle, at hun for ti år siden fik et sølvarmbånd ved en tilsvarende lejlighed. Det her kan vist føre vidt omkring.

Luciano Pavarotti
*Først Placido Domingo - og nu har Luciano Pavarotti også indgået forlig med de tyske skattemyndigheder om at betale en ikke nærmere oplyst sum for at afslutte den verserende skattesag mod De tre Tenorer. Så mangler kun José Carreras.

Johannes Rau
*For 60 år siden i dag startede 2. Verdenskrig med Hitler-Tysklands overfald på Polen. I den anledning møder Tysklands præsident Johannes Rau i dag sin polske kollega Aleksander Kwasnievski ved grænsen mellem de to lande.

N. Winding Refn
*Denne onsdag indledes filmfestivalen i Venedig. Nicolas Winding Refns Bleeder deltager i en ny kategori kaldet Cinema of the Present.

Mel Gibson
*Filmstjernen Mel Gibson har filmet i staten South Carolina. Under optagelserne gav han et betydeligt beløb til et lokalt center for voldsramte kvinder, siger centerets leder, Peggy Payne.

Leif Bork Hansen
*Præsten, der vakte opsigt ved at skjule flygtninge, holder i aften foredrag i Lyngby. Arrangøren er den lokale partiafdeling af Det radikale Venstre.

Günter Grass
*Den store tyske forfatter og danmarksven Günter Grass kan i aften opleves på Louisiana i Humlebæk, hvor han blandt andet læser op af sin meget roste bog Mit århundrede.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her