Læsetid: 1 min.

Folk

20. september 1999

Sophia Loren
*Denne mandag fylder den italienske filmdiva Sophia Loren 65 år. Det kan ikke passe, siger De? Jo, såmænd kan det så.

Henrik
*Hans Kongelige Højhed Prinsen skal til Brede i dag for at trykke hænder. Anledningen: Han skal overrække Europa Nostra Prisen for Nationalmuseets Bredehovedbygning. Imens giver fruen audiens på Christiansborg.

Yvonne Cagle
*En højtflyvende dame er i København - på Planetariet er der i eftermiddag pressemøde med Yvonne Cagle, som er en af den amerikanske rumfartstyrelse NASA's kvindelige astronauter. Det foregår i forbindelse med Dansk Selskab for Rumforsknings 50 års fødselsdag.

Jens Chr. Gøttrik
*Lægen Jens Chr. Gøttrik er gået af som formand for Kræftens Bekæmpelse. I dag mødes organsisationens hovedbestyrelse for at vælge en efterfølger.

Jens Jørgen Bolvig
*Der ventes i dag at falde dom i sagen mod den radikale politiker Jens Jørgen Bolvig, som ved Vestre Landsret står tiltalt for at have skjult tre hviderussiske asylsøgere.

Elsebeth og Svend
*Det kan være lidt af en opgave at følge med i vore politikeres rejseaktivitet. Så vidt vides er kulturministeren i dag til møde i Gdansk, mens miljø- og energiministeren ser på klimaproblemer i Warszawa.

Sarah og Diana
*Hertuginden af York er ophidset over en ny Prinsesse Diana-biografi, der hævder, at forholdet mellem de to var koldt, efter at Hertuginden havde påstået, at hun havde fået fodvorter af at låne et par af Prinsessens sko.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her