Læsetid: 3 min.

Forvandlingen i Napoli

9. september 1999

Bagud 0-2 rejste et stærkt kæmpende dansk landshold sig mod Italien

Fodbold
NAPOLI - Fabio Cannavaro grinede over hele det barnerunde ansigt. Den lille tætte italienske midterforsvarer er født og opvokset i kvarteret Fuorigrotta lige bag Napolis stadion San Paolo ligger, og han havde hele sin familie på tribunen trods den regn og de stormkast, der en halv time før kampen holdt en stor del andre napolitanere væk fra et opgør, hvis resultat publikum og de færreste italienske landsholdsspillere har været i tvivl om. Kun høflighed har varslet en svær kamp.
Martin Jørgensen havde kampens første afslutning og udfordrede på sin venstrekant italienerne i mand til mand dueller, men efter en fornuftig dansk start var det et italiensk frispark midt for mål, der bragte den ubalance i regnskabet, som spillet eller ikke havde berettiget til. Parmas Fuser sparkede over den danske mur og følt ind til venstre for Schmeichel. 1-0 og regnen tog voldsomt til. Den værst tænkelige start i en kamp, hvor sandsynligvis kun sejr kan bruges til noget.
Målet fik italienere til at overlade Danmark lidt mere plads på midten af banen, og især i venstresiden hos Jan Heintze og Martin Jørgensen blev bolden ført frem, mens ikke meget gik over højre flanke, hvor Bo Johansson havde valgt løsningen Søren Colding som back med Thomas Helveg på sin vante plads hos Milan på midtbanen. På bekostning af Bjarne Goldbæk. Dog var det et fladt hårdt indlæg fra højre, som Stig Tøfting bankede til uden betænkningstid og langt ude fra - men lige i favnen på målmand Buffon. Og Danmark kom faktisk til flere afslutninger end italienerne. Bortset fra, at Danmark manglede tyngde helt foran, hvor både Ebbe Sand og Jon Dahl satte sig for lidt igennem, var jævnbyrdigheden ganske stor og det danske spil sammenhængende - men det var Italien, der profiterede af deres chancer. Panucci førte fra sin backplads bolden helt frem under mål og hans aflevering ind i feltet blev ikke sparket ordentligt væk, Christian Vieri opsnappede en kontra og kunne sparke i det tomme mål, mens det danske forsvar stod lammet i indbyrdes misforståelse. 2-0 på fejl mere end på prangende italiensk angrebsspil.
Også Fabio Cannavaros søn var på plads på tribunen. På skødet af sin mor. Hans debut på San Paolo, som Cannavaro sagde i tirsdags. Han er kun to måneder, sønnen. Men det var ikke derfor faderen grinede. Det gør han altid. En benhård forsvarer, der selv under de vigtigste kampe render rundt og griner, og som giver udtryk for at fodbold sjovt at spille, og ikke blot fordi hans værdi på spillerbørsen er sat til 140 millioner kroner.
Men Fabio Cannavaro grinede ikke, da han mod første halvlegs slutning fældede Jon Dahl i straffesparksfeltet. Martin Jørgensen scorede på straffesparket, og bragte Danmark et lille nøk nærmere et resultat, der ikke så ud til at kunne bruges til noget som helst.

Danske chokscoringer
Jon Dahl Tomasson indledte anden halvleg med at bringe sig fri på højrekanten og afslutte med et hårdt skud fra spids vinkel i sidenettet. Thomas Helveg og Stig Tøfting blev erstattet med Morten Wieghorst og Bjarne Goldbæk - den første med øjeblikkelig succes: Martin Jørgensen sendte et indlæg ind over, lagt tilbage foran mål af Ebbe Sand, og puttet ind fra tæt hold af den indskiftede Wieghorst. 2-2. Håbet levede og regnen var hørt op.
Og håbet steg endnu et par grader, da Jon Dahl blot syv minutter senere bankede bolden i nettet til en dansk 3-2-føring, en føring der holdt mens disse linjer nedfældes 14 minuter før dommerens sidste fløjt.
Den italienske landstræner Dino Zoff kunne på pressemødet dagen før kampen ikke lige huske, at han som målmand havde været med til at tabe til Danmark, men erindringstabet skyldtes en misforståelse. Han troede, at han havde været med til at tabe en kamp i Italien, og det anså han nærmest for utænkeligt, mens han med et grin derpå glimrende huskede de tre gange han måtte hente bolden ud af sit mål 3-1 i nederlaget til Danmark i Idrætsparken i 1981. Den kamp, der grundlagde de seneste små tyve års danske selvtillid i international fodbold. Og de fleste ældre danskere husker den aften på Highbury i 1948, da et dansk amatørlandshold slog Italien med 5-3 i den olympiske fodboldturnering og grundlagde adskillige danske spilleres professionelle karriere i Italien.
Kampe, der huskes fordi det også er de to eneste, som Danmark hidtil havde vundet i blot ni indbyrdes opgør. Ingen er endt uafgjort, heller ikke denne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her