Læsetid: 5 min.

Fredens vanskelige udfordring

14. september 1999

Jerusalems fremtid skal ifølge netop indgået fredsaftale færdigforhandles inden september 2000 - men modsætningerne er enorme

JERUSALEM - På Har Homa kan de første lejligheder snart stå færdige til indflytning - efter byggetempoet at dømme. At Israel har fået ny regering og en genoplivet fredsproces lader ikke til at bekymre entreprenørerne.
Har Homa er endnu et jødisk kvarter, som bliver opført i Østjerusalem. Det ligger i byens sydlige udkant og lukker sammen med kvartererne Gilo og Øst Talpiot de førhen tomme bakkedrag mellem Bethlehem i de palæstinensiske selvstyreområder og det arabiske Øst-
jerusalem. I byens nordlige ende ligger lignende kvarterer som Ramot og Pisgat
Zeev.
"Jerusalem er ikke bare en by," forklarer Michal Shochat, som sidder i byrådet for venstrefløjspartiet Meretz.
"Jeg plejer at kalde den hele verdens by, for udover at være centrum for tre store religioner har alle mennesker et forhold til Jerusalem. Det bliver frygteligt svært at forhandle om Jerusalem, og netop af den grund tror jeg, det er klogt at udskyde netop dette punkt til allersidst. Vi skal bruge alle de lettere ude-ståender til gradvist at lære hinanden at kende, at skabe gensidig tillid, og når vi først er blevet enige om alt det andet, vil det for begge parter være for ærgerligt at tabe det hele på gulvet, fordi vi ikke kan blive enige om Jerusalem."
Modsætningerne er voldsomme og bliver ikke mindre af, at 150.000 jøder bor i den del af kommunen, som ligger på den anden side af den grønne linje.
"Jøder skal have lov til at bo overalt i Jerusalem, og vi mener, det vil være en forbrydelse at give afkald på noget som helst. Selvom de taler om fred, ved man i Mellemøsten aldrig, hvad der kan ske i morgen," siger Bracha Sleigh til Information.
Hun repræsenterer den radikale gruppe Ateret Kohanim, som straks efter 1967 grundlagde en yeshiva i den gamle bydels muslimske kvarter, og sidenhen har gjort sig bemærket ved flere bosættelsesinitiativer i arabiske kvarterer i Østjerusalem. I forbindelse med fredsprocessen er det imidlertid kommet på tale at dele byen igen under en eller anden form.

Jerusalems enhed?
"Jeg tror, det vil være forkert at bygge en ny berlinmur gennem Jerusalem," siger Michal Shochat. "Jeg har prøvet at leve i et delt Jerusalem, og det var ubehageligt."
I Meretz forestiller man sig byen opdelt i mindst to autonome kvarterer, et jødisk og et arabisk. Som i New Yorks fem boroughs, vil de to bydele hver for sig træffe en lang række beslutninger, men have fælles borgmester. Michal Shochat medgiver dog, at dette i første omgang kun løser problemet på kommunalpolitisk plan og stadig ikke imødekommer palæstinensernes krav om at gøre Al Quds til deres hovedstad.
Hun peger dog på justitsminister Yossi Beilins (Arbejderpartiet) tidligere kompromisforslag, hvor der tænkes et palæstinensisk parlament placeret i Abu Dis, som ligger på kanten af Jerusalems nuværende kommune-grænse mod øst.
"Abu Dis er på en gang udenfor og en del af Jerusalem, og sammenholdt med den arabiske bydels autonomi tror jeg nok, dette er tæt nok på at være en hovedstad, til at flertallet af palæstinenserne vil kunne godtage det," tilføjer Michal Shochat.
"Hvordan Jerusalem-spørgsmålet bliver afgjort afhænger fuldstændig af israelernes vurdering af, hvor vidt de kan gå," siger den palæstinensiske advokat Jonathan Khuttab. "Indtil videre har de sluppet afsted med at se bort fra hele verdenssamfundets opposition. Ingen har lagt nogen form for pres på Israel, som smykker sig med at have indført religionsfrihed og fri adgang til byens hellige steder. Men når ikke engang kristne fra Bethlehem kan rejse frit til Jerusalem, så er den frihed illusorisk."
Jonathan Khuttab beskylder verdenssamfundet for ligegyldighed overfor palæstinensernes krav på Jerusalem, fordi islams økonomiske, kulturelle og militære magt på verdensplan er så beskeden.
"Men om hundrede år kan dette jo have ændret sig, og der er immervæk en milliard muslimer, som betragter Jerusalem som religiøst centrum - for ikke at tale om de kristne," tilføjer han.
Som advokat har Jonathan Khuttab længe interesseret sig specielt for byens legale status. Efter hans opfattelse har Israel har ingen ret til at betragte Østjerusalem som andet end besat område, og han mener ikke, der er nogen lovhjemmel for at annektere bydelen for at foretage unilaterale ændringer eller for at indføre israelsk lovgivning.
Men herudover opfatter han alt andet end fuld palæstinensisk kontrol over Østjerusalem som upraktisk:
"Jerusalems fremtidige status er ikke bare et suverænitetstpørgsmål. Det er jo mennesker med daglige behov, som bor der. Lige nu er Østjerusalem afskåret fra sit naturlige opland, Vestbredden, hvilket er en del af grunden til, at byen er så fattig."

Følelsesmæssig problem
Dette argument finder ifølge Michal Shochat forståelse på store dele af den israelske venstrefløj: "Østjerusalem har længe været klemt inde mellem jødiske kvarterer mod nord og syd, og mod øst har bygrænsen forhindret naturlige vækstmuligheder."
I hendes del af Israels politiske spektrum betragter man de praktiske problemer i at give Østjerusalem direkte fysisk kontakt til selvstyreområderne som overkommelige, men ved også, at problemet for mange israelere er langt mere følelsesmæssigt end territorialt.
"Jeg tror, det er vigtigt for os at lære at sætte Jerusalem mindre centralt i vores eget verdensbillede," siger jerusalemitten Yosi, som beskriver sig selv som moderat religiøs. "Dette spørgsmål hænger sammen med konflikten mellem ultraortodokse og sækulære, som begge kæmper om magt i det jødiske Jerusalem. Kan vi løse den konflikt, kan vi også lære, at fysisk besiddelse ikke er alt."
Hun ved, at hun selv i sit eget parti er villig til at gå længere end de fleste for at imødekomme palæstinen-sernes krav. Hun regner ikke med, at de kommer til at skulle opgive Ramot og de øvrige lignende kvarterer, selvom dette er palæstinensernes forhandlingsudgangspunkt.
Men skulle det komme på tale, ville hun være villig til det også.
"Se bare på denne tingest," siger Michal Shochat og giver transistorradioen et vredt dunk. "Vi israelere er besatte af at høre nyheder, fordi vi stadig opfatter vores situation som truet. Hvis jeg kunne tillade mig at skrotte radioen, ville jeg i bytte hellere end gerne opgive mit hjem og flytte et andet sted hen!"

FAKTA
Jerusalem-konflikten
Indtil 1967 var Jerusalem en delt by. Under krigen skiftede Østjerusalem sammen med resten af Vestbredden hænder så magthaverne nu var israelere i stedet for jordanere. Kort efter tog Israel skridt til at annektere byen og udvide kommunegrænsen til det nuværende, "forenede" Jerusalem.
Jerusalem er et af spørgsmålene, som efter den netop indgåede Sharm el Sheikh-aftales køreplan skal færdigforhandles inden september 2000.
Fra alle sider er der enighed om, at dette kan blive det vanskeligste punkt i forhandlingerne, der skal lede frem til den endelige status for forholdet mellem israelere og palæstinensere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her