Læsetid: 3 min.

Hønsefødder og andre bronzer

7. september 1999

Hundrede københavnske skulpturer, foreviget i smukke sort/hvide fotografier, får os til at se det, vi til daglig går forbi

Kunstbog
Det er lykkedes Peter Bak Rasmussen og Hans Peter Munk at få os til at standse op og se på de statuer og monumenter, vi passerer på vores vej gennem byen. Ved deres udvælgelse gør de os ganske forelskede i byens skulpturliv og alle de gode hensigter og glemte betydninger, som har inspireret netop den figur på netop det sted.
I smukke, sort/hvide fotografier præsenteres de hundrede værker, som de har valgt at vise, i kronologisk orden begyndende med Statius Ottos "Caritas" springvand fra l607-09. Hver enkelt får nogle ord med på vejen om motiv, kunstner, køb og placering. Skulpturerne er fotograferet, så man fornemmer arten af deres samliv med omgivelserne, og redeligt, uden kunstgreb og effekter. Og det samme gælder teksterne, som præcist og velformuleret karakteriserer værkerne. Det personlige engagement er klart, og vurderingerne er stilfærdigt farve- de af tillægsord, de positivt ladede, deres fravær eller de kritiske som f. eks.ved beskrivelsen af Mogens Møllers "Zodiac" på Axeltorv.
Naturligvis er der værker, man savner, f. eks. Jean Arps bronze ved Frue Kirke skænket af Albertina-legatet og Henry Moores skulptur ved Mærsk Møllers kontorbygning, men udvælgelsen er personlig og smukt repræsentativ.
Fotografierne er næsten alle sommerbilleder, og de aller fleste statuer er placeret i det grønne, i parker, buskadser og på plæner, og man må ikke underkende den frodige og bløde baggrunds betydning for deres både frie og afgrænsede bevægelsesramme.

Signalerne
Først var det kongehuset, derefter Carl Jacobsen, som gjorde hovedstaden til en smukkere by. I Bryggerens ord handlede det om "skaffelsen af Billedhuggerværker til Pryd for offentlige Pladser og Haver i Kjøbenhavn, i Særdeleshed saadanne Steder, som man ved Plantning eller arkitektonisk Udstyrelse i harmonisk Forbindelse med Skulpturerne kunde give et forædlet Præg." Og hvad kunne være mere forbilledligt og åndeligt berigende end bronzer af antikkens hovedværker suppleret med moderne kunst af franske og danske kunstnere. Nationens helte var et oplagt emne.
Men Bryggeren advarer: "... hverken Letsindighed, Sjudskeri eller Godmodighed skal skaffe os saadanne Kunstværker paa Halsen, som hverken gjør Kunstneren eller Kjøberen Ære."
I l879 skænkede han byen Albertina-legatet, og l902 fulgte han det op med Ny Carlsbergfondet. Siden har andre fonde, foreninger og pengeinstitutter deltaget i bestilling og køb af kunst til byen, ikke alt lige berigende for bybilledet.

Rum og ramme
De fleste af de ældre skulpturer har en basis eller et postament, hvis proportioner skaber konkrete eller usynlige styringslinier for figuren. Kun få er skabt til et specielt sted, det være sig ude eller inde, men de er ofte et svar på en stillet opgave af historisk, litterær eller politisk art, og de finder før eller siden en relevant placering:
Niels Skovgaards Grundtvig-monument fandt hjem til Vartov; Hasselriis' Søren
Kierkegaard er blev for-størret og sat i haven til Det kgl. Bibliotek, Gefionspringvandet har fundet sin skrænt og Hansen Jacobsens Døden og Moderen har fået ly på Sankt Petri Kirkegård.
At den rette kombination af motiv og placering kan resultere i verdensry illustreres, når man sætter en sød lille statue af en ballerina på en sten og får folk til at tænke på H.C. Andersen.
Kunsten har bevæget sig langt siden byen struktureredes af de kongelige pladsers centrumsfigurer og folket fik sin Blågårds Plads. Brøgger, Heinsen og Møllers Fredens Port er et teoretisk, stedsbestemt værk, mens placeringen af Erik Heides Hønsefødder pladask i Nansensgade tolker hele det spillevende kvarter, ligesom Jørgen Haugen Sørensens Kasketkarl gør den smukke gule mur omkring Assistens Kirkegård mere synlig.
Man må konstatere, at den tid er forbi, da man pyntede byen med velklædte herrer og nøgne damer. Nu er det skulpturelle budskab, hvis der er et sådant, mere sofistikeret.
Den voksende tendens blandt kunstnere til at forholde sig strukturelt til et konkret rum stimuleres af den entropiske installationskunst, der involverer og involveres i et centrumløst fællesskab med stedet, dets arkitektur og de, der befolker det. Et visuelt og konceptuelt samspil mellem form og placering er en nødvendighed, hvis kunsten af idag skal bidrage til bybilledets kvalitet. Risikoen for en fremtidig skulpturel forurening af miljøet er overhængende.

*Peter Bak Rasmussen og Jens Peter Munk: Skulpturer i København. 233 s. 350 kr. BORGEN

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu