Læsetid: 6 min.

Hold fisken lige i øret

6. september 1999

'Når man er studerende, og ikke har råd til bil, en fly- eller togbillet, er alt, man kan håbe på, at nogen stopper og samler en op. Det ville være rart hvis man, lige her og nu, kunne komme til en anden planet ved at blaffe'

Klassikere
Ideen til fænomenet Hitchhiker's Guide to the Galaxy opstod ifølge forfatteren Douglas Adams under en rejse i sine unge dage, hvor han uden penge på lommen måtte overnatte på en mark i Innsbruck. Da han lå og kiggede op på stjernerne, ønskede han sig til en anden galakse: Nogen burde skrive en blafferguide til vores galakse.

Rumopera
Historien begynder med jordens undergang, da der skal anlægges en interstellar motorvej, en mission udført af de modbydelige Vogoner. Helten eller rettere antihelten Arthur Dent smugles ombord på Vogonskibet af vennen Ford Prefect kort før jordens undergang. Ford Prefect viser sig at være journalist for den store galaktiske rejseguide - The Hitchhiker's Guide - og herfra udvikler historien sig igennem mange verdener og tidsrejser.
Den centrale pointe i bogen er, at Jorden i virkeligheden er en gigantisk computer, programmeret til at finde det ultimative spørgsmål om livet, universet, ja alting, hvortil svaret allerede er fundet.
Hitchhiker's Guide er en ubarmhjertig parodi af traditionelle rumoperaer om helten, der bevæger sig ud i rumvildnisset, dér hvor intet menneske før har sat sine ben. Den er pompøs og prætentiøs, og Adams bevæger sig konstant mellem sort satire og banal nørdethed i ordets værste forstand.
Historien krydres dog jævnligt med mere eller mindre grinagtige indlæg fra the Hitchhiker's Guide, der viser, at andre intelligente væsener i universet opfører sig ligeså tåbelige som menneskeheden. Hermed skaber Douglas Adams sig et våben til at afdække nogle af menneskehedens absurditeter, og samtidig lege med disse, uden at behøve at holde sig stringent til facts.

Et bevidst valg
Desværre er den danske udgave af Adams triologi, Håndbog for vakse galakse-blaffere (1985), et levende eksempel på, at nogle bøger ikke egner sig til oversættelse.
Meget af Adams britiske humor går tabt ved tabet af ordspil, og alene oversættelsen af titlen giver helt andre associationer end den engelske, og ikke overraskende blev den ved udgivelsen misforstået og fejlkategoriseret i mange danske medier, blandt andet her i avisen, hvor den figurerede under børnebøger.
Hvilke grunde der så end måtte være til, at bogen ikke har opnået kultstatus i Danmark, så er den solgt i over 15 millioner eksemplarer i resten af verden, fra robotfikserede 14-årige til den intellektuelle læserskare, der ser den som et moderne svar på Gullivers rejser eller Alice i Eventyrland.
Douglas Adams blev uddannet på Cambridge University, et bevidst valg, da han, med drømmen om at gå i bysbørnene Monty Pythons fodspor, ønskede at blive optaget i Footlights teatergruppen. Netop hans forbindelser her viste sig at følge ham resten af livet, og hans forbindelse til Footlights-miljøet og Monty Python truppen prægede hans humor og videre løbebane.
Det var John Lloyd fra Footlights, der satte Adams i forbindelse med Simon Brett fra BBC, der satte gang i en ellers kuldsejlet karriere. Ligesom Adams havde han en idé om at blande science-fiction med humor, og gennemtrumfede de første seks radioprogrammer i Hitchhiker serien i 1978. Udsendelserne var nærmest lydkollager af eksperimenter. BBC anede ikke, hvad de skulle stille op med et program fyldt sproglige og filosofiske vittigheder om meningen med livet, der involverede fiskeimplantater i ørerne til at forstå andre livsformers sprog.
BBC valgte at sende serien over Radio 4, der var kendt for deres obskuritet, men den lettilgængelige og hurtige humoristiske stil gjorde denne første radio-science-fiction siden Charles Chiltons Journey Into Space (1952) til en kult. Arthur Dent og hans slæng var landet på præcis det rigtige tidspunkt.
Titlen skuede tilbage til hippie-tiden (Hitchhiker's) og frem mod den digitale tidsalder (galaxy). Samtidig dumpede successen også ned oveni premiererne for filmensucceserne Star Wars og Nærkontakt af Tredje Grad. Der var stor interesse for rumrejser og science fiction bøger var herved også blevet en acceptabel del af vor kultur.
Oveni dette var Monty Pythons fremtid på dette tidspunkt usikker. Med hvide mus som overherrer på Jorden, og drinks kaldet pangalaktiske galdeknaldere, ramte Hitchhiker's dette publikum. Adams så dog seriens virkelige gæld til Monty Python i parodieringen af det overdrevne bureaukrati og den udbredte paranoia.

I Monty Pythons spor
Det var først i bogen, som Adams skrev på baggrund af radioudsendelserne, at dybden i serien gik op for publikum. I løbet af tre måneder solgte bogen over en kvart million eksemplarer, hvilket kom helt bag på Adams, og hvad der fulgte med af teateropsætninger med svævende tribuner, hitchhiker håndklæder og singler med Marvin the Paranoid Android, gjorde, at han kom under et utroligt arbejdspres, og måtte skrive de nye radioafsnit få timer før de gik i luften.
Deadlines var altid Adams og hans forlæggeres mareridt. Han overskred fem deadlines til sin første bog inden forlæggeren ringede og sagde, at nu kom de og hentede bogen om en halv time. Derfor slutter den første bog meget pludseligt, og derfor blev efterfølgeren The Restaurant at the End of the Universe (1980) udgivet allerede året efter. Her måtte man spærre Douglas Adams inde på et hotel i tre uger, da han endnu ikke var begyndt på bogen.
Efterhånden indhentede succesen Adams og kvaliteten af produkterne faldt. Den længe ventede TV-serie fra BBC var en stor skuffelse for Adams, der måtte indse, at special effects teknologien ikke var veludviklet nok, og at flerhovedede aliens og hyperintelligente mus egnede sig bedre til radioen, hvor mere er overladt til fantasien.

Nedturen
Hitchhiker-seriens tredje bog Life, the Universe, and Everything (1983) var en katastrofe for Adams. Hans privatliv var i krise, og det smittede af på bogen. Kritikerne så da også bogen som et stort lapperi. Adams svor ved sine forfædres sjæles sjæl, at han aldrig ville lave en fortsættelse.
Efter et mellemspil i Hollywood, hvor det ikke lykkes Adams at få sin bog filmatiseret, tog han tilbage til England og skrev bogen Meaning of Liff sammen med John Lloyd. Den var Adams første ikke-Hitchhiker's bog, men uheldigvis kom den på markedet samtidig med kollegerne Monty Python's Meaning of Life, og Adams blev beskyldt for at plagiere.
Han var nu så desorienteret, at han under pres besluttede sig for vende tilbage til det kendte, at fuldende sin Hitchhiker triologi med den fjerde (!) bog So Long, and Thanks for All the Fish. Han følte, at han skyldte sit trofaste publikum svaret på Guds endelige budskab med skabelsen. Men for første gang svigtede Adams' fans ham.
Bogen var ikke 'nørdet' nok for Adams' fans; den var langt mere jordbunden, og foregik i et roligere tempo. Anmelderne var henrykte og roste Adams' tilbagevenden til satiren. Bogen vandt indtil flere store priser, og for første gang nåede Adams ud til et større publikum.
Tilbage til start
Hitchhiker's Guide har vist sig at være 'den uendelige historie', og Adams faste holdepunkt i tilværelsen. I 90'erne kom trilogiens femte del Mostly Harmless (1992), og mange opfatter forrige års udgivelse af Starship Titanic, skrevet sammen med Monty Pythons Terry Jones, som en slags skjult sjette del. Herved vedligeholder Adams sin kult uden at tilføje så meget som et komma i litteraturhistorien.
En hurtig søgning på Internettet vidner om hans popularitet. Der er tusinder og atter tusinder af links, og Adams har lavet sin egen hjemmeside (H2G2), hvor fans kan lægge deres egne Hitchhiker historier, diskutere og holde forretningen i live. Adams er således på forunderlig vis gået fra kultstatus til berømmelse og tilbage igen til sin lille kultniche.

*Morten Busch er freelance skribent og Ph.D. studerende i biokemi.

Fakta - Babelfisken - lille gul fætter
Babelfisken er lille gul og igleagtig. Den lever af hjernesvingningsenergi, som den modtager, ikke fra sin vært, men fra dem der omgiver ham. Den observerer alle ubevidste hjernefrekvenser fra denne hjernesvingingsenergi og ernærer sig af dem. Den udskiller så i sin værts hjerne en telepatisk masse, der er dannet ved at kombinere bevidste tankefrekvenser med nervesignaler, som er opfanget fra talecentrerne i den hjerne som har afgivet dem. Det rent praktiske resultat af dette er, at hvis man propper en babelfisk i øret, kan man øjeblikkelig forstå alt hvad der bliver sagt til en på et hvilketsomhelst sprog.
(uddrag fra Håndbog for vakse galakseblaffere)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu