Læsetid: 4 min.

Hverdagens guddommelighed

27. september 1999

Lydhør og yderst læseværdig bog om Peter Seebergs forfatterskab

Ny bog
Det hænder kun sjældent, at man læser litterære monografier, som virkelig får én til at fundere over tilværelsens dybeste spørgsmål. Alt for ofte handler litteraturvidenskab jo blot om at køre et synspunkt af på et sagesløst objekt for dermed at vise rigtigheden af en teori, der i forvejen blot var en teori om teoriens egen sandhed.
På denne baggrund må man hilse Marianne Juhls velskrevne og vedkommende bog om Peter Seebergs forfatterskab hjertelig velkommen. For i den forenes nysgerrighed med kløgt, iagttagelsesevne med menneskekundskab, åbenhed med modenhed og - mildhed, ja, for mildhed må det vel kaldes, når man tillader en anden person at følge sin helt egen vej ind til det fælles.
Om Seebergs relativt lille, men efterhånden fuldstændig uomgængelige forfatterskab findes allerede en del faglitteratur.
1972 udkom således hele to monografier, den ene mere reduktiv og enøjet end den anden, og i 1979 samlede Sigurd Enggaard Jensen og Kr. Friis-Jensen en hel del gode tekstiagttagelser under titlen Dagen letter i sindet. Læseværdige bidrag findes ligeledes i Iben Holks antologi Mytesyn fra 1985. Hvad vi har fået nu, er imidlertid den første grundige og gedigne helhedslæsning af Seebergs produktion fra Bipersonerne (1956) frem til den sene kulmination i de fem novellebind, der kom 1974-97, og som må formodes at holde langt, langt ind i næste årtusind.

Seebergs husguder
Det afgørende nye ved Marianne Juhls arbejde ligger især to steder. Dels har hun via egne studier i dagbøger, breve, kronikker og upublicerede manuskripter omhyggeligt sat sig ind i Seebergs sønderjyske baggrund og indremissionske opvækst samt hans tidligt udviklede fortrolighed med verdenslitteraturens klassikere, hvilket giver hendes iagttagelser dokumentarisk tyngde. Og dels har hun som den første virkelig indset - og taget konsekvens på - at Seebergs erkendelsesinteresse overvejende var af filosofisk art.
Hans husguder hed Nietzsche og Wittgenstein. Om førstnævnte skrev han speciale ud fra en følelse af fællesskab i erfaring: det personlige opbrud fra nedarvet kristen moral. Af sidstnævnte lærte han at skue med friske øjne på snart sagt ethvert filosofisk princip - samt at forfølge drømmen om, at filosofi i grunden bør digtes.
Modtageligheden for begge udsprang dog, påviser Marianne Juhl, af Peter Seebergs specielle sind. Af hans bundløse melankoli og mindst lige så grænseløse disposition for glæde og øjebliks-munterhed. Af hans tidligt skabte oplevelse af uoprettelig skyld og skam, men også af hans tro på og tillid til den konkrete erfaring.

'Et frygteligt menneske'
"Jeg er et frygteligt Menneske," skrev han f.eks. i sin dagbog 1942. "Jeg ejer ikke Fædrelandsfølelse, ikke Slægtsfølelse, ikke Familiefølelse og ikke Sønnefølelse." Men til gengæld nærer han livet igennem fortrøstning til, at det måske alligevel, ad kunstens vej kan lade sig gøre "at føre Folk bort fra deres taabelige Omkringflakken i sygelige Abstraktioner, tilbage til den trygge, jævne, guddommelige, oprindelige, konkrete Verden."
Ordene er Walt Whitmans og indgår i det udvalg af hans tekster, som Seeberg i 1951 udsendte hos Hasselbalch. Man skal i citatet lægge mærke til ordet 'guddommelig' - her findes nemlig formlen for Peter Seebergs livslange livtag med kristen tradition, en besværlig kontrovers som Marianne Juhl følger fra start til slut ved at vise, hvordan det bibelske sprog uafladelig præger Seebergs udtryksform for til sidst at udkrystalliseres i en slags bagvendt forkyndelse, en forventning, om ikke om frelse, så dog om daglige håb - en tillid, om ikke til nåden, så dog til menneskers evne til indbyrdes forsoning.
At afdække dette dybe mellemværende mellem tvivleren og hans tro er en af hendes fortjenester. En anden består i stor lydhørhed over for Peter Seebergs metode: dette at så stor en omhu er nedlagt i små detaljer, ja, at nøglen til en tolkning af hele tekster tit findes i en sproglig nuance, som man ved første gennemlæsning gladelig overser.

Tankevækkende
Endvidere har Marianne Juhl godt greb om den velkendte dobbelthed ved Seebergs prosaform, at hans tekster på samme tid er lette at læse og svære at forstå. "Lette, fordi situationen og beskrivelsen af hovedpersonen er så konkret og dagligdags, at den rejser sig i læserens bevidshed med næsten fotografisk tydelighed. Svære, fordi det genkendelige, konkrete og individuelle samtidig åbner for omfattende eksistentielle spørgsmål, som teksten er mere tilbageholdende med at besvare, eller som ikke kan besvares."
Det er slet ikke nogen ringe bedrift, på den ene side at forblive tro mod dette vilkår for al læsning af Seeberg og på den anden side at foretage en pædagogisk veltilrettelagt og altid tankevækkende vandring gennem forfatterskabet.
Marianne Juhl har langtfra med sin bog ytret det sidste ord om Seeberg, men hun har på velgørende vis skærpet læserens lyst til at begive sig på eftersøgning inde i værkerne selv.

*Marianne Juhl: Peter Seeberg. En monografi. 260 s., 248 kr. Gyldendal. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu