Læsetid: 5 min.

Hverdagssatire og samtidsroman

1. september 1999

Doonesbury er skarp satire og en stor fortælling i tegneserieform.
Den har været en del af Information siden 1974. Her bringer vi et kort resumé af handlingen gennem tre årtier

(2. SEKTION - Studiestart)
"It was the best of times, it was the worst of times..."
Sådan kunne en roman begynde i gamle dage, da der var digtere som Charles Dickens til.
Det er længe siden, og meget er forandret. De store fortælinger er forbi, hvis man skal tro et rygte, der længe har verseret i litterære kredse. Men det skal man være forsigtig med. I hvert fald så længe der findes en historie som Doonesbury.
Ganske vist er den ikke en roman i traditionel forstand. Den er ifølge forfatteren, Gary Trudeau, selv "...en ufuldstændig krønike om menneskelig ufuldkommenhed". Desuden er den en tegneserie, og den har været en fast bestanddel af Information i 25 år.
Trudeau er ikke den fødte tegner. Først nu i 90'erne efter tredive års træning, har han fundet sin egen stil og balance.
Men som satiriker er han en af de største. Og dog er det ikke på dette felt, han har ydet sin væsentligste indsats. Doonesbury er mere end en række skarpe kommentarer til aktuel amerikansk politik. Når man læser serien i sin sammenhæng, album for album, viser den sig som noget, man aldrig kan se i dagens avis: En af århundredets store romaner.

Bull Tales
Det hele begyndte i 1968. Trudeau var tyve år gammel og gik på universitetet i Yale, hvor han var kendt for sine karikaturer af studenter og undervisere. Han tegnede en stribe til et universitetsblad. Den hed Bull Tales og handlede om en lokal football-helt, ved navn Brian Dowling - B.D. I 1969 blev serien forfremmet til en daglig stribe i avisen Yale Daily News, men B.D. var stadig med, og er det den dag i dag.
Trudeaus tegneserie udviklede sig til en satire på verdensplan. Foruden karikaturer af mere eller mindre betydningsfulde politikere indeholder den et portræt af en mand, der forstår at værne om USA's interesser: Den kronisk stenede Uncle Duke har gjort karriere som ambassadør i Kina, gidsel i Iran, zombie på Tahiti og an masse andet. Ved hans side finder vi Honey, en lille, vindtør kinakommunist, der bilder sig ind, at hun er hans forlovede. Et mere afsindigt makkerpar er næppe skabt i komikkens historie. Men det er ikke personer, der forandrer sig.
Anderledes er det med Mike Doonesbury, Mark Schlackmeyer, B.D. ,Zonker Harris, Joani., J.J. og andre faste figurer. Det er deres udvikling, vi følger igennem den lange fortælling om livet i Vesten, fra slutningen af 60'erne til nu.

Det er vores egen historie.
I deres pure ungdom, i begyndelsen af 70'erne, flyttede nogle af personerne sammen i Walden-kollektivet, en kilometer fra universitetet. Walden var en landlig idyl med døre og vinduer på vid gab og tidsånden blæsende gennem stuerne.
Mark dækkede Watergate-skandalen som studievært i radioen. Mike fulgte begivenhederne i fjernsynet. Zonker Harris snakkede med sine potteplanter og dyrkede solbruning på konkurrenceplan. B.D. meldte sig til tjeneste i Vietnam, mest af patriotiske grunde - men også for at slippe for en terminsprøve.
70'erne var Vietnamkrigens og Watergateskandalens epoke, "...en galdesten af et årti."
Men det var også frigørelsens tid. I sommeren 1972 kørte Mike og Mark ud for at finde Amerika på motorcykel. De vendte hjem med en ny person i sidevognen: Joani Caucus, en midaldrende kvinde, der var stukket af fra mand og børn. Joani fandt sig selv, først som kollektivist på østkysten, siden som jurastuderende på vestkysten. Da hun var færdig med sin uddannelse, blev hun kampagneleder for en ældre kvindelig politiker, Lacey Davenport, og det bragte hende tæt på magtens cirkler.
I dag er hun gift med topjournalisten Rick Redfern fra Wahington Post. Selv arbejder hun i justitsministeriet. Joanis projekt lykkedes. Hendes liv er forandret i bund og grund, men en dag i 1979 kom en syttenårig pige på besøg, til nogen overraskelse for Rick, der var alene hjemme: Joani havde glemt at fortælle, at hun havde en datter.
"Nu skal der arbejdes med fortængningerne," sagde den unge dame.
Men så begyndte 80'erne.

Nye tider
Joanis historie viser, at 70'er-feminismen var nødvendig. Datterens skæbne, at den havde sin pris: Joani Junior var ti år gammel, da hendes mor stak af. Nu er hun 35 og en af seriens mest forstyrrede personer.
Det begyndt ellers så godt, da J.J. giftede sig med Mike Doonesbury og kom ind i det faste persongalleri. Men hun droppede hurtigt sit image som sød pige, fik håret plysset og slog sig løs som eksperimenterende performancekunstner på Manhattan, Det viste sig, at hendes behov for opmærksomhed var væsentligt større end evnerne. En skilsmisse var under opsejling. Men da Mike så sin kone føde for åben skærm - et led i den kunstneriske karriere - følte han sig alligevel forpligtet på familieværdierne.
Dermed var friheden forbi. Igennem år og dag hutlede han sig igennem i reklamebranchen, hvor han, hårdt plaget af samvittighedsnag, lavede kampagner for at få sorte vælgere til at stemme på Reagan og teenagere til at ryge cigaretter.
Det var triste tider. Mike var deprimeret og J.J. kørte taxa. Deres datter Alex var født bekymret. Med god grund.
Men der var også nogen, som havde gode tider i 1980'erne. Marks far, Phil Shackmeyer, en ærkekonservativ børsspekulant, begyndte at gå i terapi for at få det psykisk bedre med sin rigdom. Det lykkedes så godt, at han blev fængslet for bedrageri. Men heldet fulgte de velhavende: Da Den Kolde Krig var forbi, og kapitalisterne havde vundet, fik Phil atter lejlighed til at hovere over sin søn: Han blev benådet af præsident Reagan - og hædret med en middag i Det Hvide Hus.

Historens gang
90'erne kom med store omvæltninger på den politiske scene - og nye kriser for de faste figurer: Mike Doonesbury opdagede, at han var republikaner, Mark Schlackmeyer, at han var bøsse. J.J fulgte sin mors eksempel og stak af fra mand og barn for at realisere sig selv - uden i tilsvarende grad at have heldet og historien med sig. I mere end et år har hun flakket rundt med sin elsker Zeke, en af seriens faste psykopater.
Kunstnerdrømmen er intakt. Det samme er trangen til at gøre sig bemærket. Men Mike har fået sig et bedre liv. Han bor med sin datter i Seattle, arbejder som marketingschef ved et computerfirma og er gift med den unge, smukke computernørd Kim. I april i år holdt de bryllup i romantisk rigmandsstil ombord på en lystyacht. J.J. og Zeke var også på sejltur den dag, i en plimsoller, ladet med tung symbolik: En kunstnerisk konstruktion, som J.J. havde bygget af gamle kondimaskiner fra 80'erne.
Vejret var tåget, og sammenstødet uundgåeligt. Båd og kunstværk gik til bunds. To våde, meget uvelkomne gæster kom med til brylluppet.
I Doonesbury lever personerne fra dag til dag, i takt eller utakt med deres tid. Men fortiden kommer de ikke uden om. Fremtiden heller ikke. Men ingen kan vide, hvad det hele skal ende med. Ikke engang Gary Trudeau.
Historien vil vise det.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu