Læsetid: 3 min.

Klar, parat, studér!

1. september 1999

Vestager vinder: De studerende bliver mere og mere effektive. Men økonomisk gevinst kan udregnes på flere måder, mener uddannelsesforsker

(2. SEKTION - Studiestart)
Hurtigere igang, hurtigere igennem, hurtigere færdig. Med olympisk gejst har de seneste års arbejde i Undervisningsministeriet haft til formål at skabe flere og yngre kandidater til det hungrende erhvervsliv.
Og en række nye opgørelser tyder på, at de studerende arter sig.
Dette års ansøgerrunde til de videregående uddannelser viste en stigning på 2,5 procent i antallet af de ansøgere, der starter umiddelbart efter gymnasiet. Og en stigning på seks procent for dem, hvor studentereksamen er ét år gammel.
Fuldførelsestiden er generelt dalet over hele linien de sidste ti år og fortsætter nedad.
En psykolog er ti måneder hurtigere om at gennemføre sin kandidatuddannelse end for ti år siden.
Det samme gælder for en biolog.
Samtidig viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik et markant fald i antallet af studerende, der afbryder deres studium. Fra 61 pct. sidste år på de lange uddannelser til 52 pct. i år.
Og universiteterne i Roskilde og Aalborg melder om færre, der har takket nej til det tilbudte studie blandt dette års optagne studerende.
Alt i alt klare tegn på større målrettethed, større studiedisciplin og mindre fjumren rundt blandt tidens studenter.
Studiechef ved Aalborg Universitet, Preben Sørensen, tror dog ikke, at det er Margrethe Vestager og Poul Nyrup Rasmussen, der har formået at skræmme de studerende til at stramme ballerne.
"Når aviserne hele tiden skriver om, at folk går tidligere i gang og færre falder fra, og at studerende bliver mere effektive, så tror jeg de studerende tænker, at så må jeg hellere komme i gang og få den uddannelse," siger Preben Sørensen.

Styret af finans
Studenterpolitikere har senest i forårets 'Nu er det nok'-kampagne advaret mod den nuværende effektivitetsjagende uddannelsespolitik, som de opfatter som styret fra Finansministeriet.
For eksempel den vedtagne beskæring af kvote to, der skal forebygge, at de unge holder flere års sabbat, hvor de samler point ved højskoleophold, rejser og erhvervsarbejde.
Ministerielle planer om at udstyre SU-systemet med en motivation til at gå tidligere i gang med studierne er indtil videre lagt på is, men studenterpolitikerne frygter, at planerne langt fra er glemt.
"De økonomiseringer, der går ud på at få folk hurtigst muligt igang og ud igen, er baseret på en primitiv udregning for samfundsøkonomisk gevinst fra OECD, hvor man udregner lønnen for et års ufaglært arbejde i forhold til et års arbejde som færdiguddannet. Hvis man indførte et spørgsmål, om der var forskel på samfundsværdien af det arbejde, er det ikke sikkert, det giver økonomisk gevinst," siger uddannelsesforsker på RUC, Henning Salling Olesen.
Han mener, at kvaliteten af arbejdet afhænger af måden, det unge menneske udvikler sig på, og at det subjektive forhold til faget er en vigtig parameter i den forbindelse.
"Det er meget tvivlsomt, om det er en god idé at få folk hurtigere ud. De fleste job, som højtuddannede får i dag, forudsætter livserfaring og evne til at håndtere sin egen involvering i faget, som man kan fremme ved folks udenomsaktiviteter både før og under studiet."
"Men trykket ligger i retning af at få en lønarbejder-lignende studerende, der gør det mest nødvendige og kommer igennem i en fart. Og det tror jeg ikke er god økonomi."

Uddannelse en biting
Preben Sørensen ser helt anderledes på problemstillingen. Han mener, at et engagement i studiet er betinget af, at man studerer på fuld tid. Og at lønarbejder-indstillingen til studiet kun kommer, hvis det ved siden af fylder for meget.
"Pendulet har været ude, hvor uddannelse var en biting, og nu svinger pendulet ind mod midten, hvor man også skal tænke på at få sin uddannelse, mens man er ung. Det er ret smart, at en læge er færdig, når han er 30 og ikke 40, hvis han skal nå at præstere noget," siger Preben Sørensen.
Han mener ikke, der er risiko for, at de danske unge bare bliver duknakkede, ensrettede og gør, hvad der bliver sagt.
For Henning Salling Olesen er det ikke så vigtigt, hvornår lægen er færdig, som hvordan han bliver det. Og seks år med næsen i pensum er ikke vejen frem til en kvalificeret og ansvarlig akademiker, siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu