Læsetid: 2 min.

K'nyt

16. september 1999

Welcome Goldfield
*I denne uge udkommer Katrine Marie Guldagers digtsamling Styrt (på engelsk: Crash) i USA på forlaget Goats og Compasses. Guldager opholder sig pt i New York, hvor hun i dag læser op af egne digte på Iron Cast Gallery ved et arrangement under Danish Wave.

Millioner er slaver af nettet
*Seks pct. af Internettets brugere, svarende til mere end 11 mio. mennesker, lider af en større eller mindre grad af afhængighed af nettet. Det fremgår af en undersøgelse foretaget af den amerikanske psykolog David Greenfield, som efter 17.000 besvarelser på et spørgeskema på Internettet kalder sin undersøgelse verdens største på området. Tallene vakte opsigt på American Psychological Association årlige møde i søndags. "Ægteskaber ødelægges, børn kommer i uføre, folk bruger for mange penge," sagde Greenfield, hvis metode mødte skepsis blandt kolleger.

Nyt fra fhv. Prince
*The Artist Formerly Known As Prince (AFKAP) har lagt audio og video fra sit kommende album ud på sin hjemmeside www.love4oneanother.com. På sitet kan man desuden chatte med AFKAP og læse om hvordan man undgår at blive snydt af et pladeselskab.

Tivoli 2000-klar
*Det bliver stort, lover Tivoli om underholdningen i Glassalen i Tivoli næste år. Showet hedder Tivoli Show 2000 og de fire der skal trækker læsset bliver Sanne Salomonsen, Kurt Ravn, Preben Kristensen og Per Pallesen. Materialet skrives af Henrik H. Lund, James Price og Adam Price.

Bach på Christiansborg
*Teleselskabet Mobilix har indgået en sponsoraftale med Den Danske Opera, der sikrer at operaen i år 2000 får premiere på Bachs Sidste Opera. "Efter flere års forberedelse og usikkerhed kan vi endelig med sikkerhed fastslå, at der bliver verdenspremiere på denne store opera, som er en skildring af Johann Sebastian Bachs liv, og at det vil ske i Det Kongelige Ridehus på Christiansborg i 250-året for Bachs død," siger projektets koordinator, Albert Wichmann.

Til bunds i Ibsen
*Den unge Henrik Ibsens stipendierejse til Danmark i 1852 blev et kulturchok som fik betydning for hans udvikling som dramatiker, et forhold som snart vil blive belyst nærmere. 17.-19. december mødes skandinaviske Ibsen-forskere på Schæffergården ved København. En del af seminaret er helliget versdramaet Brand og den betydning Søren Kierkegaard kan have haft for Ibsen da han skrev stykket.

Stage versus Nørgaard
*Journalisterne Erik Nørgaard (foto) og Jan Stage har begge skrevet erindringsbøger i år. Førstnævnte antydede i sin, at sidstnævnte i 60'erne "stak" den danske jurist, Niels Groth, der ville hjælpe politiske fanger på Cuba, så denne senere udsattes for et fængselophold i Guinea. Hvor har han det dog fra, spørger Jan Stage i sin bog - og fortæller, at han tværtimod gav juristen gode råd, hjalp ham og endog betalte en middag for ham - med kaninkød...Bjørk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her