Læsetid: 3 min.

Kold krig på Amager?

14. september 1999

Aflytningsekspert vurderer, at Danmark fortsat er med til aflytning af elektronisk kommunikation, som før 1989 blev foretaget på grund af Sovjetunionen

Echelon lytter
"Det ligner den aflytningsstation, Nicky Hager afslørede på New Zealand. Hans var endda mindre."
Ordene kommer fra den britiske aflytningsekspert Duncan Campbell, der spejder ind mod en stor hvid kuppel og en mindre sort, der ligger inde bag pigtrådsafspærring på det flade militære terræn ved Aflandshage på Amagers sydvestlige hjørne. Information har taget ham på spadseretur i det attraktive fugleområde, der ligger lige ved siden af den militære lyttepost.
Først ser vi en hejre, og så dukker konturerne op af det, der ligner en stor og en lille boblehal til indendørs sportsaktiviteter, men som ifølge Duncan Campbell i virkeligheden er to satellitkommunikationskupler til "indsamling af telekommunikation": "Beklager, men Danmark gør det samme som de øvrige steder. I er ikke stoppet med aflytning af elektronisk kommunikation ved afslutningen af den kolde krig," siger Campbell med direkte henvisning til, at USA, Storbritannien, Australien, New Zealand og Canada fra mange sider nu - 10 år efter den kolde krigs ophør - beskyldes for systematisk at aflytte al international telekommunikation, herunder e-mails, fax og telefonsamtaler. Også af ikke-militær art.
"Det ser ud som om, at denne station har fået satellitefterretningsfunktioner. Det, som er inden i de to kupler, er enten beregnet på selvstændigt at indsamle satellitefterretninger eller til at linke op på NSA (USA's signalefterretningstjeneste, red.). For Danmark har ikke sine egne militære efterretningssatelliter," siger Campbell, som med en hånd for panden spejder ind mod installationen, der ligger og glimter med solen i ryggen.
Ved siden af de to satellitkupler ligger en lang en-etagers operatørbygning, overvåget af en stribe videokameraer. Og det, der for Deres udsendte mest af alt ligner en skov af fællesantenner til tv-brug, er, ifølge Campbell, et såkaldt 'Pusher-system', som findes magen til i de fem engelsktalende medlemslande af UKUSA-aflytningssamarbejdet: "De store master og de små er organiseret i en cirkel rundt om den lille bygning. Det system hedder Pusher - det er kodenavnet. Og den høje mast med mikrobølger går til København og ned syd på," siger Campbell.

Ingen kommentar
Forsvarsministeriet ønskede ikke mandag at kommentere Campbells synspunkter og henviste til Forsvarets Efterretningstjeneste, som det heller ikke mandag var muligt at få en kommentar fra.
Aflandshage-lytteposten har op gennem 80'erne været genstand for medieopmærksomhed, bl.a. blev anlægget kritiseret for i sammenhæng med lytteposter på Bornholm, Løgumkloster, Hjørring og Gedser at være et led i NATO's store varslingskæde NADGE . Kritikere mente på det tidspunkt, at Aflandshage udover aflytning af sovjetisk telekommunikation også blev brugt til at aflytte kommunikation til udenlandske ambassader i København.

FAKTA
Spionen der kom med bussen
Efterretningscentret ved Aflandshage kom i offentlighedens søgelys i 1981, da den 26-årige historiestuderende Søren Møller Christensen tog bussen ud til Amagers sydspids, indprentede sig centrets anlæg og antenner, tog hjem og sammenlignede dem med oplysninger om et antal kendte lyttestationer og sluttede sig til, at Aflandshage ikke bare kunne være et center til varsling af angreb mod Danmark. Antennebestykningen talte for, at det også var indrettet til at forsyne det amerikanske militær med oplysninger, opnået ved aflytning og dekryptering af bl.a. østlandenes radiokommunikation.
Søren Møller Christensen offentliggjorde sine oplysninger i sit eget tidsskrift Forsvar, suppleret af en tekst, hvor en yngre Duncan Campbell beskrev en "indviklet og tophemmelig organisation, som udveksler information om aflyttede formål," og som kontrolleres af US National Security Agency, NSA. 1981-artiklerne i Forsvar talte ikke om Echelon, men samarbejdsstrukturen, som bl.a. Campbell siger gælder det nuværende Echelon, var angiveligt på plads.
To uger efter at Forsvar kom på gaden, blev Søren Møller Christensen sigtet for spionage. Efter langstrakte afhøringer og overvejelser på højeste plan i regeringen valgte Forsvarsministeriet i januar 1982 at opgive sagen. En hovedbegrundelse var, at Information i marts 1981 havde kunnet offentliggøre et julekort udsendt af det danske militær og med et hjemligt radaranlæg ikke ulig Aflandshage afbilder på forsiden. jsn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu