Læsetid: 2 min.

Kongelig fred mellem franske og flamske

25. september 1999

Det royale bryllup i Belgien smitter positivt af på stemningen mellem landets stridende sproggrupper

Bruxelles - I Belgien er nyheden om brylluppet mellem prins Philippe og Mathilde d'Udekem d'Acoz langt mere end blot godt stof i ugebladene.
Kongehuset er en af de få ting i Belgien, der formår at forene belgierne på tværs af den konstant ulmende sprogstrid mellem fransk- og flamsktalende.
Det var derfor en stor lettelse for alle andre end de flamske nationalister, at den blonde 26-årige aristokrat Mathilde, der ligner supermodellen Claudia Schiffer, er af den rette blandede herkomst. Det vil konkret sige, at hun taler fransk, men er af flamsk oprindelse, og derfor taler sproget til mere end husbehov.
Lige så vel som kongehuset efter den populære Kong Baudoins død i 1993, blev brugt til holde sammen på nationen med klæbemærker på bilernes bagsmække med opfordring til belgierne om at "forblive forenede i Kong Baudoins minde", kan det lige så vel splitte landet.
Under Anden Verdenskrig gik den tyskvenlige Kong Leopold den trejde i indre eksil på sit slot, mens han afventede nazisternes endelige sejr. Midt under besættelsen giftede han sig under pomp og pragt til folkets store irritation. Siden måtte han rejse til Schweiz, og spørgsmålet om hans retur efter krigen splittede i flere år de to sprog-grupper, med de flamlændingene på kongens side. Gabet blev kun tydeligere da sagen blev lagt ud til folkeafstemning. Det hidsede grupperne så farligt op mod hinanden, at folkeafstemninger siden blev forbudt, og stadig er det.

Konstante kriser
Siden har den italienske dronning Paola, gift med nuværende Kong Albert, tirret gemytterne, da hun nedladende afviste at bruge kræfter på at lære flamsk.
Belgien været plaget af næsten konstante kriser siden Konge Baudoins død. Fra den pædofile barnemorder Marc Dutroux til korruptionsskandalen, der tvang NATO -generalsekretær Willy Claes til at gå af, og senest forårets dioxin-skandale.
Det flamske ugeblad Knack mener, at den royale eufori, viser "hvor stort behovet var for gode nyheder".
Den gode steming har endog smittet af på forsoningsviljen mellem premierministrene i de flamske og franske regioner, der mødtes under festligheder i Vallonien i weekenden.
Her modtog Elio di Rupo sin flamske gæst Patrick Dewael med velkomsttale på flamsk. Al snak om reform af den sociale sikring på regionalt niveau, der ville lette Flanderen for regningen for Valloniens dobbelt så mange arbejdsløse, var væk.
For kun et år siden provokerede den daværende flamske ministerpræsident Luc Van den Brande vallonerne ved at lade et TV-hold filme, hvordan hans hund løb rundt med en fugl i gabet, der til forveksling lignede en hane, det vallonske nationalsymbol.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu