Læsetid: 4 min.

Krigen mod de førerløse tog

17. september 1999

De 200.-300.000 personer uden for arbejdsmarkedet skal øverst på den politiske dagsorden, kræver SF's Jes Lunde

"Hvorfor bruger vi milliarder af kroner på at udvikle førerløse tog i et samfund, hvor vi har arbejdsløshed? Hvorfor er det mere spændende, at det kun er billetautomater og computere, vi møder på stationerne? Hvorfor er det ikke levende mennesker?"
Spørgsmålene kommer fra SF's gruppeformand, Jes Lunde, som siden foråret har varmet op til et politisk efterår, hvor SF kræver, at arbejdsmarkedets svageste kommer øverst på den politiske dagsorden. Hovedbudskabet er, at aktivering skal erstattes med rigtige job.
Efter Jes Lundes mening er forarbejdet gjort godt. Først sikrede han sig en usædvanlig alliance med CD, dernæst fremlagde han i maj udspillet 'Plads til alle' og endelig fik han i forhandlingerne om hjemmeserviceordningen et løfte fra regeringen om, at flere ordinære job til arbejdsmarkedets svageste bliver et 'et højt prioriteret' emne i efterårets forhandlinger om finansloven. Det sidste krævede dog SF's accept af, at tilskuddet til vinduespudsning blev taget ud af ordningen, hvilket ikke behagede CD.
Alligevel ser det ud til, at alliancen holder. Og ifølge Jes Lunde er det også nødvendigt, hvis SF skal komme videre med 'Plads for alle', hvor ambitionen er at få en stor del af de 200-300.000 personer i sving, der i dag står uden for arbejdsmarkedet.
"Vi ved jo, at regeringen er ømskindet over for at basere sig for meget på et rent flertal til venstre. Det gør simpelthen ondt på socialdemokraterne hver gang. Derfor har det været vigtig for SF at finde en allieret på midten i dansk politik til dette projekt. Det gør så også, at vi kan gå til regeringen og sige, at SF og CD er enige om det her."
- Er det ikke mærkværdigt, at samarbejde med et parti, der har defineret sig selv som venstrefløjens modvægt?
"Jeg synes, at det er værd at se, hvor langt vi kan komme med det, og jeg er meget fortrøstningsfuld. Så må vi se bort fra, hvad der kan skille os på andre sager som skattepolitik, husejere og biler."

Flugten til Pia
Lunde vurderer, at Socialdemokratiet vil have gavn af at lytte til CD-SF-alliancen, hvis vælgerflugten skal stoppes: "Regeringen skal mande sig op til at vise, at det er den, der kan løse problemerne. Venstre gør jo meget for at markedsføre sig som det parti, der taler for den lille mand. Og Dansk Folkeparti forsøger på fuld kraft at ligne Socialdemokratiet tilsat noget fremmedangst. Den eneste måde for Socialdemokratiet at undgå at vælgerne flygter den vej er, at de udvikler nogle svar sammen med os."
Jes Lunde peger på de mennesker, han møder, når han tager rundt i landet og besøger aktiveringsprojekter.
"Dem, der skal lægge krop til aktiveringssystemet, fatter det simpelthen ikke. Og desværre må man sige, at mange af dem er så ressourcesvage, at de for længt har indstillet sig på, at samfundet er de andre, mens de betragter sig selv som ofre. Og mange af de mennesker, som oplever, at samfundet svigter, mister jo orienteringen undervejs og kan finde på at gå til højre i protest mod et velfærdssamfund, de ikke synes gør noget for dem."
Jes Lunde frygter, at Pia Kjærsgaards strategi vil give succes, hvis regeringen ikke lægger roret om og fokuserer på ressourcerne hos de svage.
"Finansministeriet har af gode grunde travlt med at snakke om, at vi kommer til at mangle arbejdskraft i de kommende år, fordi vi bliver langt flere ældre i vores samfund. Men i stedet for Finansministeriets dagsorden om, at A-holdet skal arbejde endnu mere, synes jeg tværtimod, vi skal bruge anledningen til at få gjort op med det ulighedsproblem, vi har på arbejdsmarkedet. Med den efterspørgsel, der er på arbejdskraft, har vi chancen."

Opsang til LO
Ifølge 'Plads til alle' er løsningen ordinære job med tilskud i stil med den nuværende flexjob-ordningen. Men der skal til gengæld være overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår. Og det kræver, at fagbevægelsen nu giver en hånd med, understreger Jes Lunde.
"Fagbevægelsen er først og fremmest A-holdets fagbevægelse og er alt for lidt klar til at varetage interessen for dem, der hænger i tovene."
Han vil ikke opsætte et præcist succeskriterium for efterårets forhandlinger, men understreger, at de 4.500 seniorjob, som regeringen vil oprette til ledige over 50 år, ikke er nok. Han mener ikke, at SF vil have nævneværdige problemer med at nå en finanslovsaftale med regeringen.
"Grundlæggende mener jeg, at finansloven giver rimelige muligheder for at lave en aftale, for de nyskabelser, der er, lægger mest til os. Det er afgifter på reklametryksager og andre grønne afgifter samt forskellige udligninger i skattesystetmet. Det er ting, som ikke giver os problemer. Og i modsætning til Venstre er vi klar til at levere indtægterne."

Fakta - Da SF var CD's fjendebillede
Siden Erhard Jakobsen i november 1973 erklærede, at Socialdemokratiet var blevet for ventreorienteret, brød med partiet og stiftede CD har han og nuværende partileder Mimi Jakobsen gang på gang slået fast, at det enten er SF eller CD.

*"Vi er kun parlamentarisk grundlag for S,R og CD. Ellers peger vi på en anden end
Nyrup."
Mimi Jakobsen, sept. 1994,

Information
*"Hvis SF skal have indflydelse på regeringsgrundlaget kan man ikke regne med CD. Det nytter ikke noget, at Socialdemokratiet begynder at tro, man kan give SF politisk indflydelse og samtidig have CD med."
Mimi Jakobsen 28. juli 1994,
Ekstra Bladet

*"Vi har den største sympati for Nyrup(...). Men i det øjeblik vi har skrevet Nyrup på seddelen til dronningen, kan han danne en hvilken som helst regering, han vil. Så hænger vi på en
S-mindretalsregering, der skal støttes af SF."
Erhard Jakobsen, december 1996, Jyllandsposten.

*"Nu lægger de (regeringen) sig op ad venstrefløjen, og det kan de gøre indtil et valg. Guderne forbyde, at de kan gøre det efter valget"
Mimi Jakobsen, maj 1997 efter at regeringen lavde den grønne afgiftspakke med Enhedslisten og SF. Politiken

Kilde: Polinfo og Information

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her