Læsetid: 4 min.

Krigen uden vinder

21. september 1999

Rusland og et kaotisk Tjetjenien fanget i ond cirkel af konfrontation, siger britisk ekspert

OPLØSNING
Den militære optrapning af konflikten i Nord-Kaukasus, hvor Rusland koncentrerer tropper på grænsen til Tjetjenien og nu bomber mål inde i den oprørske republik kan udløse en ny krig i området, men det vil ikke løse Ruslands strategiske problemer i regionen, siger den britiske Tjetjeniens-ekspert Thomas de Waal i et interview med Information.
"Rusland indrømmer nu, at de igen bomber oprørernes baser i Tjetjenien, men som under Tjetjeniens-krigen rammer de konstant civile mål med mange dødsofre til følge. Militært har bombningerne ringe værdi," siger han.
Thomas De Waal var i flere år Kaukasus-korrespondent først for The Moscow Times og siden for The Times i London. Han har sammen med journalist-kollegaen Carlotta Gall skrevet bogen 'Chechnya - a small victorious war', og arbejder nu som analytiker med speciale i Kaukasus hos BBC World Service i London.
De Waal udtrykker skuffelse over udviklingen i Tjetjenien, hvor vold, kidnapninger og stridigheder mellem landets mere end 100 klaner har forhindret genopbygningen siden den formelle fredsslutning i foråret 1997.
"Alt ligger i ruiner i Tjetjenien, der er ingen offentlig service overhovedet og alt for mange våben i omløb til at man i dag kan kalde Tjetjenien en fungerende stat. Derfor er det afgørende i dag ikke om Rusland anerkender Tjetjeniens selvstændighed. Der er brug for økonomisk hjælp, og det hverken kan eller vil Rusland levere," siger de Waal.
"Rusland må tage et væsentligt medansvar for det anarki, der i dag hersker i Tjetjenien, for det er i høj grad en følge af krigen mellem 1994 og 1996, der kostede 60,000 dræbte og har ødelagt det meste af republikkens industri og infrastruktur," siger han.

Basajevs mission
Efter afslutningen på den blodige krig i 1996 var der håb om en form for fredelig sam-eksistens mellem Tjetjenien og Rusland, symboliseret ved valget af den moderate præsident Aslan Maskhadov i januar 1997. Men en kombination af tjetjensk anarki og russisk uvilje til at indfri løfter fra foråret 1997 om økonomisk genopbygnings-hjælp har endnu engang ført Rusland og Tjetjenien på konfrontationskurs.
Den seneste skærpelse af situationen i Nord-Kaukasus er affødt af kampene i nabo-republikken Dagestan mellem tjetjenske oprørere og russiske styrker, og i særdeleshed af de fem bombe-sprængninger i russiske byer, der har kostet 300 ofre over de sidste godt to uger.
En hidtil ukendt gruppe ved navn Dagestans Befrielseshær tog sidste uge ansvaret for nogle af eksplosionerne. Flere indicier peger på, at de grupper, der kæmper mod russerne i Dagestan, kan være invlveret i bombe-eksplosionerne. I et interview med den tjekkiske avis Lidove Noviny i sidste uge udtalte Sjamil Basaje - den tjetjenske krigsherre, der leder oprørerne i Dagestan: "Den seneste eksplosion i Moskva var ikke vores arbejde, det var dagestanernes."
"Jeg tror måske Basajev taler sandt, når han siger, han personligt ikke vil angribe civile mål i Rusland," vurderer de Waal. "Men det er meget sandsynligt, at han kender dem, der står bag bomberne."
De Waal påpeger, at terroristerne må have et særdeles sofistikeret og velfungerende netværk på plads i selve Rusland for at kunne placere flere tons sprængstof i, for eksempel, bygninger i Moskva. Det gør det sandsynligt, at rebellerne har allierede i den russiske sikkerhedstjeneste, mener de Waal.
Basajev har en næsten legendarisk status som partisanleder, men hans evner som politiker i fredstid er kommet helt til kort.
"Under krigen sagde Basajev, at han ville slå sig ned som fredelig biavler, når krigen var forbi. Men efterhånden er det jo blevet klart, at hans eneste mål i livet er at kæmpe med russerne," siger de Waal.
Basajev er i de senere år kommet under indflydelse af den mellemøstlige guerilla-leder Habib Abdel Rahman Khatab, der - ifølge de Waal - "har inspireret Basajev til at blive en international islamisk revolutionær." De Waal mener Khatab stammer fra Saudi Arabien - og ikke Jordan som det ofte rapporteres - og det kunne understøtte teorier om en mulig forbindelse til den saudiske terrorist Osama Bin Laden.

Tjetjenernes fejl
De Waal mener ikke, at udsigterne for den tjetjenske offensiv i Dagestan er særligt gode. Dagestan er langt mindre etnisk homogen end Tjetjenien og størstedelen af befolkningen har ikke noget ønske om at blive spændt for Basajevs islamiske stridsvogn.
"Jeg tror, tjetjenerne har lavet en alvorlig fejlkalkulation ved at angribe i Dagestans bjergegne, hvor de har mødt stor modstand i lokalbefolkningen. Rusland på sin side vil primært bruge artilleri og luftvåbenet, fordi sporene fra de mange dræbte soldater i krigen fra 1994-96 skræmmer. Derfor vil man se en langstrakt positions-krig, som ikke får nogen sejrherre og som ikke gavner hverken Rusland eller Tjetjenien," vurderer de Waal.
Russerne søger nu at lægge pres på præsident Mashkhadov for at få ham til at udlevere terror-mistænke tjetjenere til Moskva, men det vil næppe lykkes. Mashkhadovs kontrol over situationen i Tjetjenien rækker nemlig ikke langt udenfor hovedstaden Grosnij. Reelt er magten fordelt mellem en stor gruppe klan-ledere.
"Tjetjenien ledes af måske hundrede mænd, og blandt dem er Mashkhadov nok den vigtigste," siger de Waal. "Men ingen har nogensinde kontrolleret hele Tjetjenien - heller ikke republikkens første præsident Djokhar Dudajev, eller Sovjetmagten før ham."
Det eneste, der synes klart er, at lidelserne for den tjetjenske civilbefolkning ikke vil tage nogen ende.
"Livet er håbløst for størstedelen af befolkningen i området. De er de virkelige ofre i en ond cirkel af konfrontationer mellem Rusland og Tjetjenien," siger de Waal.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her