Bred opbakning bag bombning af Tjetjenien gør russisk krigsmodstand vanskelig
Mens russiske styrker fortsat bomber mål i Tjetjenien høres de første russiske protester mod en luftkrig, der allerede har kostet hundreder livet og sendt op mod 100,000 civile på flugt.
Russisk militær bombarderede i går på sjette døgn den oprørske republik i Nord-Kaukasus. Blandt målene var olieinstallationer og transformatorstationer.
I Moskva kritiserer menneskerettigheds-aktivister angrebene som de siger kan udløse en langvarig og blodig krig i Nord-Kaukasus.
"Dette er begyndelsen på en barbarisk ny krig," siger Viktor Kogan-Jasnij, mangeårigt bestyrelsesmedlem i menneskerettigheds-organisationen Memorial til Information.
"Den føres af interne politiske hensyn, for at styrke Jeltsin og ministerpræsident Putin, og vil ikke dæmme op for terrorismen," siger han.
Størstedelen af Ruslands politiske elite og presse bakker imidlertid op om aktionen, hvis angivelige mål er at udrydde de tjetjenske guerillaer, som kæmper med russiske styrker i Dagestan.
Oppisket stemning
Tre terror-bomber i Moskva krævede tidligere på måneden mere end 200 dødsofre og har oppisket folkestemningen mod tjetjenerne. Ruslands regering siger, at den har beviser for tjetjensk deltagelse i aktionerne, og de seneste uger er tusindvis af kaukasere blevet deporteret fra Moskva.
En russisk opinionsundersøgelse offentliggjort denne uge viste, at 64 procent af de adspurgte støtter bombardementerne, mens 22 procent er imod. En fuldstændig deportation af alle tjetjenere fra Rusland har også opbakning fra 64 procent.
På den baggrund har krigsmodstanden trange kår: "Både i Tjetjenien og Rusland er folk meget opskræmte og skuffede. Pressen i Moskva lader ikke krigsmodstandere komme til orde, så det er svært at høre protesterne," siger Viktor Kogan-Jasnij.
"Indtil videre høres næsten ingen stemmer mod krigen",siger Aleksander Busgalin, økonomiprofessor ved Moskvas Universitet og aktiv i anti-krigsbevægelsen under krigen i Tjetjenien i midten af 90erne. Tværtimod er synspunkter, der tidligere var forbeholdt ekstremister, nu blevet helt salonfähige, påpeger Busgalin: "I pressen og befolkningen høres der nu krav om at Grosnij skal jævnes med jorden," siger han.
Flere af de politikere, der var med til at tegne modstanden mod krigen 1994-96 har nedtonet deres holdninger.
Parlaments-medlem Sergej Jusjenkov, dengang blandt de skarpeste kritikere, siger til Information, at han "udelukker en gentagelse og har "forståelse for taktikken med præcisions-angreb fra luften."
Forsigtig kritik
De første forsigtige tegn på en kritik af Kremls linje er dog begyndt at tegne sig. I går satte en af Ruslands førende liberale politikere, guvernør Konstantin Titov fra Samara, spørgsmålstegn ved taktikken i Nord-Kaukasus. "Man ønsker altid at møde styrke med styrke," sagde han til Reuters. "Men indtil videre er det ikke påvist, at terror-handlingerne var udført af tjetjenske terrorister."
Moskvas største boulevard-avis Moskovskij Komsomolets påpegede i sin tirsdags-udgave, at målet med bombningerne er uklart. Ruslands hovedfjende er krigsherren Sjamil Basajev, der har sin base i det sydlige Tjetjenien, men hidtil har man særligt bombet hovedstaden Grosnij, der kontrolleres af republikkens moderate præsident.
"Der vil blive bombet, bombet, bombet til den endelige sejr. Men hverken Vladimir Putin eller forsvarsminister Igor Sergejev ved hvornår sejren kan blive erklæret," skriver avisen.
Leder her på siden
