Analyse
Læsetid: 5 min.

Kun én kan overleve

30. september 1999

Folketinget står foran et ubehageligt valg: Der er ikke længere plads til to ligeværdige nationale public service stationer

Da TV 2 kom til verden for ti år siden, var det politikernes forestilling, at den skulle være en varig konkurrent til DR. De to stationer skulle vedholdende ægge hinanden i dysten om seernes gunst. Det var ikke tanken, at den ene af dem skulle ende med at bukke under.
Det er ikke desto mindre udsigten nu. Og det er ikke den unge udfordrer, der står til at vinde kampen. Som Fremskridtspartiets Kim Behnke, der på Christiansborg nyder almindelig anerkendelse for sin mediepolitiske indsigt, udtrykte det for et par uger siden i denne avis:
"Det drejer sig om at give Danmarks Radio et spark fremad. DR skal som den nationale licensstation have mulighed for at klare sig i det nye årtusind. Det er DR, der skal vogte det danske sprog og den danske kulturarv."
Og så kom Behnkes meget sigende tilføjelse:
"Alle véd, at om få år er TV 2 lavet om til et privat aktieselskab, og så kan vi ikke forvente megen public service fra dem."
Hvad er det, der er ved at slå TV 2 af banen som seriøs public service station?
Enkelt sagt er det den mægtige kraft, der vil være Informations læsere bekendt fra andre sammenhænge, hvor de mindre bukker under: globaliseringen.
Tilmed globalisering i to former: Dels en skånselsløs konkurrence om tv-reklamering og dels en teknologisk udvikling - digitaliseringen - der kun kan nyttiggøres af de mest kapitalstærke.

Om TV 2's udviklingshistorie forklarede DR's generaldirektør Christian Nissen indlevelsesfuldt i en samtale med Information tidligere i ugen:
"TV 2 er en enestående succes i europæisk sammenhæng. Ingen anden station har fået en sådan vækst. Nu havde folk set DR nok! Far bar UHF-antennen op ad havegangen som en frihedsfane. Med sit monopol på landsdækkende reklamesending har TV 2 haft det godt. Men nu er forholdene markant anderledes på reklameområdet."
Nissen sigter her til den konkurrence, som kommercielle tv-stationer med udenlandsk kapital bag sig - som Tv-danmark og TV3 - er i stand til at påføre TV 2.
TV 2 har hidtil været finansieret med 80 procent reklamekroner og 20 procent licensmidler. Det er nogenlunde den omvendte model af finansieringen for Europas andre statslige reklamestationer. Og den danske model holder ikke længere.
I TV 2's nyhedsbrev Nyt fra Kvægtorvet indrømmer stationens nu afgåede direktør Jørgen Flindt Petersen:
"Kampen om de attraktive seere og dermed reklamekronerne er intensiveret. Derfor har vi valgt at definere et klart mål for TV 2's efterårsplan - vi skal forbedre vores seerandel i målgruppen 21-50 år - og dermed også vores kommercielle share i samme."
Men TV 2 er klar over, at satsningen på et ungdommeligt storforbrugende publikum ikke er nok. For at undgå kollaps skal kassen også spædes med langt flere licenskroner. 250 millioner mere har stationen lagt billet ind på - til en ny digital kanal.

Selvsamme formål - digitaliseringen - er også en af begrundelserne for Danmarks Radios ønske om at få sine licensmidler med en halv milliard om året. De øvrige DR-planer omfatter: Udvikling af programkvaliteten, udvidelse af sendetiden, en fjerde radiokanal og styrkelse af DR-Online.
Når fokus på begge stationer er på en digitalisering, der først kan forventes at slå igennem om 10-15 år, skyldes det, at den vil revolutionere de elektroniske medier.
"På samme måde, som overgangen fra blysats til off-set tryk revolutionerede dagbladene," forklarer Christian Nissen.
Digitaliseringen indebærer, at alle elektroniske kommunikationsapparater får samme muligheder for at modtage - og sende: Telefon (inkl. mobil), tv/radio og computer vil kunne det samme. Samtidig vil den enkelte bruger ikke længere være afhængig af at følge stationernes udbud af programmer i de dagligt flydende kanaler, men vil selv kunne gå ind og fiske sit foretrukne program i en "sø", der står til konstant rådighed.
Digitaliseringen gør det muligt at lægge langt flere programadgange ud til brugerne. Selve fordelingen af tilbudene kommer - på grund af de store kapitalkrav - uundgåeligt under de globale koncerners kontrol. Hvorfor dog det, vil en indigneret læser måske spørge. Svaret er enkelt: De fleste brugere vil ønske et meget bredt udbud af programmer, og det kan kun de internationalt stærke formå at levere.
Det vil således være nødvendigt for nationale danske stationer at samarbejde med de internationale distributører af programmer. Skal det danske public service programtilbud ikke lægges bagerst i pakken - så seerne er lokket bort til et kommercielt program inden - kræver det en dansk styrkeposition i forhandlingerne.
Og så kommer milliardspørgsmålet til det danske folketing: Er politikerne villige til at betale for, at både DR og TV 2 som public service stationer kan befinde sig i en sådan styrkeposition i den digitale fremtid?
Det tror DR's Christian Nissen ikke. Han siger:
"Vi risikerer, at vi om nogle år står med to public service stationer, som er svækkede, og som går på krykker."
Nissen opfordrer kraftigt politikerne til at vælge den station, de vil satse på. Det gør hans kollega, TV 2's konstituerede direktør, Peter Parbo, også. Omend mere ydmygt:
"Jeg tror også, at det er urealistisk med så store licensstigninger, men jeg håber, at TV 2 får broderparten af stigningerne, fordi vi er i modvind på grund af svigtende reklamesalg," siger Parbo til Berlingske Tidende.

Det borgerlige makkerpar V og K er bragt ud af fodslag i valget mellem DR og TV 2.
For et par uger siden slog Venstre i et mediepolitisk oplæg til lyd for, at sælge TV 2 til højstbydende og fjerne stationens public serviceforpligtelser. Partiet indrømmede endda:
"Set i bakspejlet havde kanalen i økonomisk henseende allerede mistet sit fundament, før sendingerne begyndte."
Partiets medieordfører Jens Rohde følger op i sin reaktion på de to stationers licensønsker:
"Hele TV 2-modellen er en selvmordsmodel. TV 2 skal privatiseres, og DR skal have mulighed for at sende bredt. I dagens Danmark er der ikke behov for mere end én public service model," siger Rohde til Ekstra Bladet.
Modsat siger de konservatives Brian Mikkelsen til Ritzau, at DR skal bruge de nuværende midler bedre og bevise, at stationen overhovedet kan leve op til forpligtelserne. Sker det ikke, vil Mikkelsen langt hellere bruge flere licenspenge på TV 2 - på bekostning af DR.
Det store regeringsparti, Socialdemokratiet, er delt på spørgsmålet om en privatisering af TV 2. For den ene halvdel af partiets repræsentanter i Folketingets kulturudvalg er privatiseringen en modbydelighed, for den anden halvdel er den uundgåelig.
Som Christian Nissen udtrykker det:
"Afvejningen er op til en radikal kulturminister, og den kræver radikale løsninger."
Om løsningen bliver radikal i betydningen 'til roden gående' eller i den mere traditionelle 'lidt til begge parter' afgør, om DR får lov til at vinde mediekampen med en hurtig knock-out.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her