Læsetid: 4 min.

Kunst til folket

25. september 1999

Messen i Forum handler om kunst - og om kunsten ikke at blive løbet over ende af folkemasserne

Klaustrofobi
"Få et gratis kunstværk - besøg os på stand no. 53." Straks den besøgende kommer ind under Forums brede tag, får man trykket en blå seddel i hånden med dette budskab.
Vendes den blå seddel om, kommer nuancerne for dagen. Prisen for det omtalte 'gratis' kunstværk er 152,50 kroner, der skal indbetales for et årsabonnement på Kunstmagasinet 1%. Så deltager man til gengæld også i lodtrækningen om et andet gratis kunstværk.
Associationerne til Kuponkataloget er stærke, men seddelen skaber opmærksomhed hos gæsterne - og det er en kunst i sig selv på en messe, hvor over 30 gallerier udstiller kunst ud over 13.000 kvadratmeter.
Dansk Galleri Sammenslutning har åbnet dørene for deres syvende kunstmesse, og allerede på åbningsdagen er der horder af mennesker i Forum.
Folk klumper sammen ved indgangen, mens de med tydelig respekt kigger ud over kunstmængden neden for trapperne. Kunstværker, primært malerier, ses overalt.
Næsten instinktivt kigger de efter et oversigtskort eller et fikspunkt, de kan orientere sig efter. En tung summen af menneskestemmer ligger i hallen. Varmen er intens, og de første naturlige kropslugte rammer næsen.
Menneskehavet bølger ned mellem gallerierne i forsigtige skvulp. Det er næsten ikke til at komme frem. Stopper man op for at studere et billede nærmere, vokser presset bagfra umiddelbart, og man må lade sig drive videre.
Træder man lidt væk fra billedet for at se det på afstand, stiger risikoen for at blive høvlet ned af en af de barnevogne, en del forældre har valgt at medbringe.

Intet åndehul
Vognene skaber kaos flere steder. Forældrene sander hurtigt, at de må søge ud langs Forums grå og kolde betonvægge, hvor både ilt og plads findes i rigeligere mængder. En mor, hårdt arbejdende bag en barnevogn, er midt i et opgør med faren. Barnet i vognen brøler sin utilfredshed ud, mens tårerne sprøjter, og moren kigger sig for-tvivlet omkring efter et åndehul, der ikke er der. Kunsten, og menneskene, er overalt.
Hun beslutter at forlade messen. "Det er alt for varmt for ham herinde," råber hun. "Vi venter udenfor."
Men det er, skal det vise sig, nemmere sagt end gjort. Barnevognen er placeret i en af de mest afsidesliggende dele af messen ved nogle Per Kirkeby-litografier, og der er lang, lang vej til udgangen. Og dermed tusindvis af mennesker, der skal navigeres uden om i de smalle korridorer.
Moren har et ansigtsudtryk som en trafikant, der brændende ønsker sig ensretning i gangene mellem galleriernes udstillinger, eller i det mindste to spor for gæstetrafikken - et for dem, der studerer hvert eneste værk, og en overhalingsbane for dem, der slentrer mere tilfældigt.
Konstant støder hun ind i modgående gæster, og indimellem må hun parkere midlertidigt i små nicher ved de enkelte gallerier, mens de største horder af mennesker kan strømme forbi.
Hun registrerer tilsyneladende ingen af de kunstnernavne, hvis værker hun passerer. Bernard Quesniaux. José Veermersch. Kjeld Ulrich.
Det brølende barn kaster pludselig sin sut ud af vognen i utilfredshed over det langsomme tempo. Mor og barn er nået til Carl Henning Pedersen og Asger Jorn, men for moren handler det kun om at tilkæmpe sig adgang til den røde sut, der nu ligger på gulvet mellem et hav af fødder.
Hun får fingre i den og passerer derefter caféen, som er fyldt til bristepunktet med gæster, der har søgt til de svalende fadøl som savannens dyr til et vandhul.

Trampedach-proppen
Derefter forbi Søren Andersen, P.O. Hansen, Olivur Vid Neyst. Ved Galerie Moderne passerer hun en travl og i ansigtet stærkt opkogt galleri-medarbejder med en åbenlyst alt for varm habit. Han tørrer et par liter sved af panden med et tørklæde, der allerede kan vrides og besvarer derefter flere spørgsmål fra de mange gæster.
Også moderen er efterhånden mærket af strabadserne. Små eder og utilfredse grynt forlader hendes mund i takt med sammenstød med andre gæster og flere forhindringer på vejen mod udgangen.
Værker af Gorm Eriksen, Steen Larsen og Peter Skovgaard passeres, men ved udstillingen af Kurt Trampedachs malerier går alt i stå. Trafikprop. Med et irriteret ryk vender moren vognen og vælger vejen uden om. Trampedach-området var for stor en udfordring. I stedet kommer vognen nu igennem Egill Jacobsen- og Kári Svensson-land, hvor ophobningen af mennesker er mindre koncentreret.
Endelig igennem! Som sidste forhindring skal barnevognen forcere syv trappe-trin, der fører ud til friheden. Mens moren knokler for at lade vognen besejre tyngeloven, tilbydes hun endnu et eksemplar af de blå sedler med tilbud om gratis kunst. Hun vrisser nej - og skubber vognen op over det sidste trin. Nok kunst for i dag.

*Art Copenhagen i Forum, Frederiksberg, fortsætter i weekenden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her