Læsetid: 5 min.

Den kyniske uskyld

16. september 1999

Ekstra Bladets chefredaktørs centrale men selvunddragende samfundskritik

Ny bog
Sigende for den hyppigt skrivende chefredaktør Sven Ove Gades måske oprigtige, måske let kyniske syn på egen og Ekstra Bladets indsats i samfundsdebatten er hans indignerede skildring af en demonstration for et par år siden vendt mod EB. Demonstranterne indfandt sig på Rådhuspladsen, efter at Gades redaktion - og annonceafdelingen i Politikens Hus - havde lanceret en ualmindelig usmagelig bladkampagne med indvandrere og flygtninge som skydeskive - naturligvis garneret med de ædleste hensigter om reel oplysning og fri debat. Påstanden var dengang som hos Gade nu at over-Danmark med de rigtige meninger, 'den politiske klasse', undertrykker folkets meninger og kun tillader de politisk korrekte, deres egne, at komme til orde og værdighed.
Sven Ove Gade mener hermed at de sande magthavere endnu engang slog til mod hans uskyldsrene Ekstra Bladet, hvis kurs er lagt - af bl.a. Gade - ad dydens brede landevej gennem det danskeste af bravt befolkede danske landskaber. I modsætning til 'den politiske klasse' taler EB og Gade nemlig folkets sag og med folkets stemme, og folket er som hos de fleste andre højre- og venstrepopulister pr. definition en god og sund, omend ved fintællingen noget abstrakt størrelse. Men folkets røst er jo værd at lytte til, og de holdninger der gerne tillægges folket i en avis som Ekstra Bladet og tolket af samme er naturligvis respektable og sunde som folket - og Ekstra Bladet selv. Uanset om man altså undlader at definere dette folk i dets mangfoldige afskygninger.

Alt andet lige
Men hos Gade udskilles i det store regnskab af det sunde folk et vist antal, der udgør 'den politiske klasse', som Gade og EB ikke har tillid til. Gade vender høfligt sagt ikke denne sunde mistillid indefter og er derfor heller ikke villig eller i stand til at opfatte sig selv som en ikke uvæsentlig magtfaktor i den politiske proces. Dette er sådan set pudsigt, al den stund Gade selvfølgelig ikke har noget imod at hans avis har indflydelse, som den har, og Gade bedre end nogen anden i kongeriget ved at visse politikere, også visse af de ledende, i trængte situationer skyndsomst og for at være på den sikre side vælger at tænke som Ekstra Bladet. Eller hvad man skal bruge af verber om denne proces.
Hvad angår den nævnte demonstration beskylder Gade på næste side den altså heftigt demonstrerende 'klasse' for mangel på lidenskab, hvilket jo kan være svært at for-stå, al den stund demonstranterne ved samme lejlighed - ikke videre smagfuldt må man medgive Gade - usseligen afbrændte et eksemplar af hans avis. Hvilken handling vel kan udlæges som en slags lidenskab.
Det er ikke til at komme uden om at Gades bog rummer en lang række iboende selvmodsigelser eller snarere inkonsekvenser, som man med ære og respekt også kan kalde overflade eller ren godtkøbssnak. Fra en så skarp, oplyst - og man havde nær sagt dannet - skribent som Sven Ove Gade, der jo selv på sit niveau tilhører eliten og taler til en snæver kreds, havde det været fornøjeligt at høre mere. Mere end bogen tilbyder, såfremt den selvstillede samfundskritiske opgave også var gået ud på at placere Ekstra Bladet i dansen om magten. Men i det stykke går man ifølge sagens - og Gades natur - forgæves.
Denne indvending, som ganske vist ikke er uden betydning, såfremt man betænker Ekstra Bladets problematiske kurs i disse år under samme Gade og ikke mindst i det tonefald den nu fjernede chefredaktør Kastholm Hansen bidrog med, skal ikke overdøve en behersket begejstring for chefredaktørens bog i øvrigt.
For ret har han jo i mangt og meget, Sven Ove Gade. Hans analyse af de sammenhængende kredse i de DJØF-dominerede beslutningsprocesser er nok overfladisk, men i ordets bedste forstand begrebet. Det er jo ikke tom snak at løsningen af væsentlige samfundsspørgsmål aftales i logernes tegn, til senere forhåbningsfuld bekræftelse i den undrende offentlighed ved nærmest kuplignende præsentationer af disse ofte komplekse og uigennemsigtige beslutninger.
Sven Ove Gade har også ret, hvad angår medierne, hvis ensartethed og uniformering samt medarbejdernes beklagelige investering af selvdisciplin på karrierens alter er hindringer på vejen for en bred, kritisk debat om presse og mediemiljøer. Her taler en mand med indsigt og filosofisk forståelse for at vor magtkultur er under hastig depravering, såfremt vi ikke gør noget alvorligt ved sagerne. Det gør Gade ikke. Hvem gør?

Kæden af krikken
Her springer i overordnet forstand Gades kæde af krikken, idet han ligesom i sine forskrækkede forudsigelser af de fremmedes tal og på-ståede kulturelle dominans i morgendagens Danmark, åbenbart ikke er i stand til at forestille sig at disse fjendebilleder, disse fremskrivninger af enhver art af udefra importeret dårligdom i det sunde danske folkelegeme er under hastig forandring. Og at integrationen for eksempel og trods alle forsøg på det modsatte fra Ekstra Bladet o.a. sikkert og vist omformer de beskrevne problembørn - og jævnbyrdige medlemmer af det danske samfund. De er mestendels gode folk af multietnisk baggrund, der ved eventuel læsning af Gade eller hans åbenbart beundrede hyppige gæsteskribent i EB Søren Krarup ikke behøver at føle sig selv som en trussel mod danskheden, al den stund de allerede er indlysende part af den. Gade, der er gammel statistiker, ved jo udmærket at man skal vare sig for at fremskrive befolkningsgruppers fødselstal og øvrige talmæssige karakteristika. Det holder som regel ikke. Folket er ikke evigt, som Mirabeau citeres for, ikke evigt i uforanderlighedens forstand, hvilket jo er det interessante i denne forbindelse.
Men Sven Ove Gades bog er trods disse indvendinger og flere til alligevel værd at sætte øjet i.
Gade vækker ens indre trang til modsigelse i så at sige hvert afsnit, hvilket han skal have tak for. Ingen tager jo skade af at bruge indvenderen, tværtimod. Men en fløjlsmave kan Gade sgu selv være.
Er der et fænomen, der nyder godt af samfundets beståen i dets nuværende skikkelse må det da være Ekstra Bladet og dets magtfulde chefredaktør, som man aldrig undervejs i bogen glemmer er identisk med forfatteren til denne lille, vitaminiserede bog, og som er en højst synlig del af det komplekse, for os almindelige mennesker uigennemsigtige magtapparat.

*Sven Ove Gade: Fløjlsmaverne - et opgør med den politiske klasse. 130 s., 150 kr. Lindhardt og Ringhof.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu