Læsetid: 5 min.

Larsen i Lemvig

10. september 1999

Thøger Larsen vel at mærke - og meget andet ekstatisk.
Især det ukendte

Frie ord
I mandags - eller var tirsdagen allerede begyndt? - gik naturen over enhver optugtelse i Vrist uden for Lemvig. Ekstatisk oplyste morilden Vesterhavet og vestkysten og i hvert fald jeg har aldrig oplevet noget lignende. Skrabede vi lidt i sandet, gik vi på et gnistrende diamanttæppe som det, der strålede fra den glasklare himmel og mælkevej over os. Endnu højere jublede de smaragdgrønne selvlysende bølger, som Nordsøen skyllede ind mod os; et farveorgie i sølv, grønt, blåt og sort.

Lyt til de flimrende højder,
som vore øjne ej tåler:
tindrende kvidder,
et tonegnidder,
stryg som af stråler mod stråler!

Gymnasierektoren og departementschefen kastede sig i de magiske stråler - blindt uden sikkerhedsliner - mens jeg fik lov at holde hunden. Sådan fordeles goderne forskelligt, men jeg skal ikke klage for det var en god hund. Da begyndte de høje herrer derude at hvine. Frydefulde skrig. Omgivet af Kristusglorier blev de, hver gang de kastede sig i ædelstenshavet og bare tog et par svømmetag, fortalte de efter at være kommet op.
For Thøger Larsen, ophavsmand til strofen ovenfor, kaldte nu ikke specielt rektorers og departementschefers badning på hymnen til den erotiske skaber og ekstatiske natur. Nej:

Bondepiger sig bader
sorgløst i vinduers påsyn.
Kaldet de følger
fra sol og bølger,
møder for skaberens åsyn.

Møder som fabelens Eva,
livets og morderens moder.
Glemt og forborgen
sin nøgne morgen
frier hun af tidernes floder.

Nuet sin nøgenhed hæver
ud af sin særk og sin glemsel,
strækker sin grøde
et smil i møde
af den altfavnende glemsel.

THØGER LARSEN (1875-1928) er ikke blot Lemvigs store digter men også naturvidenskabsmand og filolog. I hans navn havde Stjernehimlen over Ringkjøbing Amt indbudt fysiker Jens Martin Knudsen fra Niels Bohr Instituttet og undertegnede hundepasser og morildsberusede til at indlede en drøftelse om: Universet og mennesket ved årtusindeskiftet - om naturvidenskab og tro - på VUC-Lemvig.
Som Lemvig og Omegns Erhvervsråd havde inviteret Erhvervsministeriets departementschef Jørgen Rosted og samme morildblussende hundesnor til et par dage efter at besvare spørgsmålet: Hvordan undgår vi at ende på en pløjemark eller som affolket vådområde?
- ved et møde på Lemvig Gymnasium. Begge dele som optakt til og led i Nordvestens kulturfestival At møde det ukendte.
Til alt dette og morilden sluttede sig også Foreningen til Glæden over at Kornet Gror med dets dejlige kunstmuseum i Dybe gamle elværk, som nu hedder Det nye kraftværk med bl.a. værker af netop afdøde billedhugger Erik Poulsen som druknede under badning, Raidar Nilssons fantastiske teater Tukak og Elin Nilssons lige så fantastiske kulturcenter Tuskær i Fjaltring syd for Lemvig, en stærk udstilling på Tukak af den færøske kunstner Tróndur Paturssons glasmalerier og -skulpturer og tempera på lærred og papir, Lemvig-sangerinden Nelly Ebbensgaards jazzkoncert med Horace Parlan og Jimmi Roger Pedersen på Museet for Religiøs Kunst i Lemvig og Lemvig Museum selv med Ellen Damgaard og Hemming Klokker og med mindestuer for Thøger Larsen og hans astronomiske glæder og Planetstien, som strækker sig langs fjordbredden fra Lemvig til Nissum Bredning og i målestokken 1:1 milliard anskueliggør solsystemet både hvad himmellegemernes indbyrdes størrelser og afstande angår og hvor eventyret kortsluttede forleden og Anna's Grønne Madopskrifter og Fiskeriskolen i Thyborøn med en tur ud på det store hav og ind igennem Limfjorden med skoleskibet og og...

Fra lyksalighed til lyksalighed.

Se, hvor de vimrende solstænk
sprutter af mørket i fjorden,
dykkes og vugges,
bli'r tændt og slukkes,
flygtigt som glæden på jorden.

To småfluer i en smørblomst
sidder i guleste gammen.
Søde minutter
begynder, slutter.
Ildstrømmen nyder de sammen.

SOM MAN vil forstå, er Lemvig "en helt almindelig magisk by", som forfatteren Jytte Borberg allerede har kaldt sit bosted Fjaltring. Hvor også Britta Haugen, opføreren af de moderne mysteriespil om Guds datter, en årrække var præst.
Lyksalighed er det kun, når lidelsen ikke behøver at blive fortrængt men kan omfattes af livet stort nok til også det. Vender læseren et øjeblik tilbage til de anførte strofer af Thøger Larsen, alle hentet fra digtet Så fik vi sommer i riget - og hvilken sensommer september har riget ikke fået i år? - vil digterens kraft til at omfatte hele universet lyse ud af hvert eneste vers.
Derfor tog gymnasierektoren og jeg også blandt de sande lyksaligheder ud til det mindesmærke kunstneren Per Kramer satte i de dage over vennen Erik Poulsen, hvis kvindeskulpturer var og er thøger larsenske som bare ind i det erotiske krater, hvis ildstrømme digteren har besunget som måske ingen anden:
"Her tog havet billedhuggeren Erik Poulsen 6.8. 99" står der på en tysk bunker fra Anden Verdenskrig.
"Den skyller havet ikke bort lige med det første," sagde Per Kramer.
"Og tyskerne får lov at betale," tilføjede en anden.
"Du har brugt billiardtavlen fra værtshusene som skabelon for mindetavlen," konstaterede jeg.
"Det ene skal jo svare til det andet," lo og græd han.

NU ER DET på tide det røbes, at nævnte gymnasierektor er Lasse (Lars) Ebbensgaard.
Med i Stjernehimlen over Ringkjøbing Amt; et samvirke mellem Folkeuniversitetet Skærum Mølle, Amtscentret for undervisning, Lemvig Museum og - Lemvig Gymnasium, med i Foreningen til Glæden over at Kornet Gror, med i Nordvesten, hvis kulturfestivaller (1993 Lemvig, Thyborøn-Harboøre, 1995 Nordøsterdalen i Norge, 1997 Klaksvig-Fuglefjord på Færøerne og i år igen i Lemvig med temaet 'At møde det ukendte') er ganske særlige, fordi de præges af "de nordiske udkantsregioners værdier", med i Grundtvigkurserne på Vestjyllands Højskole og med i Andelsselskabet Eva i sin tid, med i og med i og med...
Et kraftfelt i kraftfeltet er denne Lasse Lasse - lille i sin kristne ydmyghed over for den store verden og endnu større natur. Han som lærer i naturvidenskab underviser i på sit gymnasium.
Klokken halv fem om morgenen forklarede han den morildforbrændte hundevogter, hvad dennes projekt vist nok går ud på: Den fjerde kopernikanske revolution:
1.: Jorden er ikke centrum, det er solen. 2.: Solen er ikke centrum, dens system er en udkantsregion i galaksen. 3.: Galaksen er ikke centrum, det er selve Universets udfoldende og formende og morderiske kraft, som også Jens Martin Knudsen var inde på:
"Som ud af brint og helium kan skabe Moses ti bud."
Hvordan den så bærer sig ad. Kunne Thøger Larsen forklare det, spurgte han mig. Det mente jeg nok, Lemvigs universale digter og naturforsker kunne.
"Nu står vi vel efter din mening over for den fjerde kopernikanske revolution," sagde rektoren. "Ikke engang mennesket er centrum. Er din hovedfjende efterhånden ikke blevet det antropocentriske?"
Vi mindedes de to fiskere yderst ude på høfden ved Erik Poulsens minde. De havde sat to lange fiskestænger op på hver side, mens de nød en bajer eller to. Fiskesnørerne var uden krog. "Så risikerer vi ikke at blive forstyrret. Og konerne behøver jo ikke at vide alting."
Største fangster gøres uden krog.
Den korteste vej mellem to punkter er aldrig den lige linje, lød derefter vores læresætning.
Thøger Larsen siger det dog stadig bedst:

Ak, det er sangen om ildens
evig fortærende nåde,
yppigheds-kildens
og afgrunds-ildens
grumme og grønnende gåde.q

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu