Læsetid: 5 min.

Leicester Square på hovedet

1. september 1999

Arkitekten Zaha Hadid kan, efter 15 års kamp for at blive accepteret som arkitekt af international klasse, vælge og vrage mellem de store bygherrer.
En ny bog gør status over hendes kunst

(2. SEKTION - Studiestart)
Arkitektur
Der er noget ur-romantisk over historien om arkitekten Zaha Hadid.
Hun er iransk prinsesse, men besluttede sig allerede tidligt for, at hun ville være kunstner, hvorfor hun drog til London for at studere arkitektur.
I dag bor og arbejder hun i London og er kendt verden over som en visionær og radikal arkitekt.
I løbet af de sidste 15 år er Hadid blevet mere og mere kendt som arkitekten, der i sin kunstneriske proces maler tindrende smukke malerier for selv at forstå de rum, bygninger og pladser, som hun har til hensigt at bygge.
Hadid har udstillet på en lang række store og velrenommerede gallerier og kunstmuseer over hele kloden, men har - udover en brandstation ved den tyske møbelfabrik Vitra, en lejlighed i London og en restaurant i Sapporo, Japan - ikke rigtigt fået lov til at bygge noget stort.
Da hun endelig fik lov til at bygge noget, der stod mål med hendes visioner, blev projektet torpederet af nogle småtskårne walisiske politikere, der ikke mente, at hendes forslag til det walisiske nationale operahus i Cardiff var klassisk og holdbart nok.

Diamanten
I dag er Zaha Hadid imidlertid i færd med at finde nye lokaler til sin tegnestue i Islington i det centrale London, fordi opgaverne vælter ind over hende.
Zaha Hadid har - på trods af den manglende succes i forhold til rent faktisk at få bygget nogle af hendes projekter - haft meget stor indflydelse på en hel generation af arkitekter.
Man skal være omtrent blind hvis man ikke kan se, at vinklerne på det nye kongelige bibliotek ved Københavns havn eller kunstmuseet Arken ikke har en vis ydre lighed med Hadids særlige skæve vinkler og eksplosive stil.
Biblioteket ved havnen er på alle måder et selvstændigt arkitektonisk udtryk - og derudover meget frækkere, smukkere og mere interessant end bygninger, som bygninger er flest - men det ser unægtelig ud som om Hadids projekt for et operahus i Cardiff har haft en vis indflydelse på arkitekterne Schmidt, Hammer og Lassen, der har tegnet 'den sorte diamant'.

Bygger til informationssamfundet
Zaha Hadid har just færdiggjort et museum ved siden af brandstationen i Vitra og er i gang med at skabe et museum for moderne kunst i Cincinnati, USA.
I det tidlige forår i år kom kronen på værket, da hun vandt en stort anlagt konkurrence om Roms nye kunstmuseum.
Denne renæssance for Hadids arkitektur har ført til, at forlaget Thames and Hudson har ment det på sin plads at udgive alle Hadids projekter i bogform - og det altså til trods for, at kun en brøkdel af disse projekter rent faktisk er blevet til noget.
Bogen, Zaha Hadid - The complete Buildings and Projects, lyser langt væk af Hadids særlige forståelse for, at sociale rum ikke er, hvad de har været.
Rum er ikke rum for Hadid, men bevægelser, flows.
Mennesker arbejder ikke på arbejdspladser, men i netværk, der ikke kan ses, men som griber ind overalt i hverdagen.
Hadid vil bygge til informationsamfundets og ikke til industrisamfundets mennesker.

Urban vægavis
Da Hadid skulle bygge en bro for University of North London, byggede hun ikke en almindelig bro, men et bundt af optiske kabler, der til sammen udgør en enorm elektronisk urban vægavis, der i en uendelighed viser billeder, filmstumper og projektioner, til både de, der går på broen, og de, der kører under på motorvejen.
Broen er på denne måde fleksibel og allerede fra sin fødsel klar til at blive lavet om, når tiden kræver det.
Hadid synes at tænke, at hverken hun eller nogen anden kan spå om, hvilke behov eller hvilken smag, vi har i fremtiden.
Derfor må bygninger dels være super nutidige, være til nu og her, men samtidig være klar til at blive ombrudt og forandret med tiden.
Økologien består naturligvis i, at det er muligt at bruge de samme bygninger igen og igen i en verden i stadig mere hidsig forandring.
På denne måde danner Hadid - som den hollandske arkitekt Rem Koolhaas - en dirty realism, et forsøg på at se nutiden i øjnene i stedet for at restaurere gamle huse og skue tilbage til arkitekturen og byerne fra før verden gik af lave.

Eksplosion
I sine tegninger lader Hadid bygningerne slås med de omgivelser, de er bygget i. Det er altså centralt at lade omgivelserne definere bygningerne negativt.
En bygning skal være en eksplosion for omgivelserne, en stor skarp sten i skoen.
Hadid lader eksempelvis sit vinderprojektet for en restaurant og natklub, The Peak, i Hong Kong, slås med bjerget, det er bygget på, som titanerne mod jordskorpen.
Hadid er modernist i den forstand, at hun mener, at kunsten kan medvirke til at vise nye vinkler på tilværelsen og derigennem løse op for de spændinger, som samfundsforandringer kan påføre samfund.
Men hun viser disse veje ved at tænke til kanten af det mulige, ved at gentænke modernismens figurer og stil.

Leicester Square nedad
Når man gennemgår Hadids projekter, forstår man til tider godt de politikere og andre bygherrer, der ikke lod Hadid gå amok i deres by eller i deres gade.
Det er måske ikke kun skidt, at hun ikke har fået lov før nu.
Ikke desto mindre er det mere end almindeligt øjen-åbnende at se, at bygninger kan tænkes så radikalt anderledes, som Zaha Hadids samlede værk er et udtryk for, og som optrykket af hendes samlede projekter dokumenterer.
Hadids forslag til at lade
Leicester Square i London gå nedad, således at bygningerne gik lodret ned i jorden i stedet for at stige op i luften, er det nok godt, vi er blevet sparet for.
Men at der findes arkitekter, der tænker anderledes, så verden bliver præget af forskellighed og byer og bygninger kan rumme arkitektoniske yderligheder er der ikke alene god grund til at bifalde, men også hårdt brug for.

*Zaha Hadid - The complete Buildings and projects. 176 s. 16,95 Pund. Thames and Hudson.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her