- men ingen indlysende guldløvevinder
Filmfestival
De to store samtaleemner på årets film festival i Venedig er filmenes fokusering på sex og fraværet af indlysende vindermateriale blandt de 14 film, der indtil videre har været vist i konkurrenceprogrammet.
På sexsiden er det især den koreanske Lies, som har fået opmærksomhed med sin eksplicitte skildring af et sadomasochistisk forhold. Jang Sun Woos film er imidlertid mere provokerende end god, mens den franske film Une liaison pornographique af Fréderic Fonteyne slipper begavet og bevægende fra sin sexede indholdsside. Her møder et par hinanden via en erotisk annonce, men deres simple pornografiske forhold kompliceres, da de begynder at føle noget for hinanden og indleder et fastere forhold.
Flere af de store instruktørnavne i konkurrencen har fået meget delt kritik som f.eks. Mike Leighs Topsy Turvy om musicalskaberne Gilbert & Sullivan. Over 160 minutter følges en opsætning af deres Mikado, men ud over det som altid storslåede skuespil er det svært at se behovet for at fortælle historien, der drukner i lange musikalske optrin og glæden over historisk akkuratesse.
Slapstick
Jane Campions Holy Smoke har også fået en blandet modtagelse. Filmen følger den australske pige Ruth (Kate Winslet), som under en rejse til Indien bliver fascineret af en indisk guru. Hendes bekymrede familie hyrer kultmaneren PJ Waters (Harvey Keitel) til at få hende på bedre tanker, og filmen skildrer deres spirituelle og senere seksuelle magtkamp.
Indvendingerne mod filmen er især dens blanding af seriøst drama og ren outback slapstick, og hvis man ikke er til at se Keitel gå linen ud endnu en gang og løbe rundt i ørkenen i knaldrød kjole og læbestift, har man et problem. Jeg faldt imidlertid for filmens bizarre visuelle stil og åndelige ambitioner, men der bliver nok ingen guldløve her, selv om filmen prædiker be kind!
I publikums smag
Svenske Lasse Hallström har i John Irvings roman Æblemostreglementet fundet det perfekte materiale for sin lune stil, der kan tage fat i livets store spørgsmål med både humor og drama. Irving har selv skrevet manuskriptet om drengen Homer (Tobey Maguire), som vokser op på et børnehjem under Doktor Larch' (Michael Caines) kærlige beskyttelse. Han lærer i en tidlig alder lægefaget, men drager en dag ud i verden for at stå på egne ben, og filmen er som Mit liv som hund eller Gilbert Grape en følsom opvæksthistorie om den første kærlighed og gryende seksualitet, men tager også fat i både incest og abort i Amerika anno 1945. Den fine film er formodentlig for amerikansk efter juryens smag, men den skal nok falde i det store publikums.
Magre italienske bidrag
Blandt de europæiske konkurrencebidrag har den polske Kieslowski-skuespiller Jerzy Stuhr fået god kritik, mens franske Benoit Jacquots Pas de Scandal snakkede folk så grundigt sønder og sammen, at ingen til stor skandale mødte frem til filmens pressemøde. De to italienske bidrag har ikke budt på vindermateriale med Appassionate, en forfærdelig musical over napolitanske hjemstavnssange, og den charmerende men ikke særligt originale A Domani om to børn, der tager en dag væk fra Italiens svar på Åmål for at gå på eventyr på bilmessen i Bologna.
Kina et godt bud
Iranske Abbas Kiarostami blev allerede før visningen af hans The wind will carry us udråbt som favorit, men filmen minder nok for meget om Cannes-vinderen fra 1997 Smagen af kirsebær til at kunne løbe med guldløven. Et godt bud er til gengæld kinesiske Zhang Yimous Not one Less om en 13-årig skolelærers morsomme kamp for at holde på sine elever. Den simple og søde film er imidlertid overraskende upolitisk og signalerer ikke ligefrem den fornyelse af filmkunsten, som feativalleder Alberto Barbera har udtrykt ønske om.
Dekonstruktion
Uden for konkurrencen har der til gengæld været adskillige eksperimenter med fortællemåder og virkemidler. Amerikanske Harmony Korines dogmefilm (nr. 6) Julian. Donkey boy om en totalt freaket familie med Werner Herzog som afsporet patriark er på alles læber. Dels pga. Korines mange ekstreme udtalelser, dels pga. filmens anarkistiske form og særprægede visuelle stil, som den danske fotograf Anthony Dod Mantle har været med til at skabe med brugen af op til 30 dv-kameraer i de enkelte scener.
24-årige Korine er en mand med en mission, og hvad enten man er enig i hans dekonstruktion af filmmediet, som han selv vælger at kalde det, eller ej, er man nødt til at tage stilling til hans kontroversielle resultat.
Det glade vanvid
Den amerikanske komedie Being John Malkovich af musikvideo-instruktøren Spike Jonze har også fået stor opmærksomhed. Her finder
John Cusack en dag en hemmelig dør, der leder én 15 minutter ind i John Malkovich, før man bliver smidt ud igen på highway'en til New Jersey.
Handlingen er det glade vanvid, men kommer ikke desto mindre interessant ind på store emner som identitet og køn, og dens respektløse humor har været en herlig grinepause under en festival, hvor der ikke har været meget at grine af og desværre også alt for langt mellem de store filmoplevelser.
