Læsetid: 4 min.

Litterær bruskbarok

25. september 1999

Ny stor roman af Kjartan Fløgstad

Ny bog
Har man tilfældigvis stået i Stavanger domkirke og betaget betragtet den norske træskærer Anders Smiths fantastiske prædikestol fra 1600-tallet, går der et genkendelsens drag og erkendelsens lysstrejf gennem en ved læsningen af Kjartan Fløgstad roman fra sidste år, Kron og mynt, nu med stort og medviderisk snilde oversat til dansk af Kirsten Vagn Jensen, Plat og krone. Et væddemål. Den barokt skulpterede og ornamenterede prædikestol er på siderne 325-29 indgående beskrevet med kunsthistorisk og teologisk ekspertise og kundgør et formsprog, der uden besvær kan overføres på romanen selv.
Beretningen er lagt i munden på en alvidende og medagerende fortæller, der allerede på omslaget kalder sig Aa. Aavaath, et navn af den type man vælger for at stå først i telefonbogen. Hun er geolog og både reelt og symbolsk set chef for en olieboreplatform uden for Stavanger, i hvis område væsentlige dele af også denne Fløgstad-roman udspilles.
Forfatteren er født i Sauda, Ryfylke, nord om Stavanger, der ikke kun er god for en ældgammel kirke, men også for et mondænt industrieventyr. Et brugbart spændingsforhold af før og nu, tradition og opbrud, Vest- og Østnorge, fornuft og kapitalisme, krone eller plat.
Billedskæreren yndede især masker, groteske, bizarre, som han varierede overalt, leende og grædende masker, brugt i profil som indramning og som afsluttende bruskbarokt motiv. "På livets store verdensteater er masken det vigtigste sceniske virkemiddel. Masken er det faste udtryk for at individualiteten er ubestemt og stadig kan udskiftes. På livets store scene går aktørerne stadig ind i nye roller. Samtidig er masken altid noget man kan gemme sig bag. Den er et bedrag der gør det lettere at bære sandheden."
I romanens vrimlende fletning af personer blandes historiske og fiktive figurer og begivenheder; i et netværk af ordspil på navne og dobbeltbetydninger må læseren manøvrere sig gennem et tidsrum fra 1600-tallet til 1990'erne, et episk totalteater med folk, der skifter masker. Om Aa. Aavaath også markerer, hvor vådt der er fra åen, véd jeg ikke, men vand er der i mængder, ikke bare i vestlandets fjorde og kyster med fisk alle vegne, på krogen eller tegnet på væggen som kønsligt og sakralt tegn. Også fra smeltevand og elve kommer store oversvømmelser med hentydning til katastroferne for nogle år siden, da Glomma gik over sine bredder og druknede bydele og landskaber. En syndflod truer også i videre forstand. Kataklysme.

Tegnsprog
Virkeligheden er et tegnsprog, og Fløgstads realistiske gigantisme er fuld af litterær magi og radikal samfundskritik, politisk satire i blandingen af masker og mennesker. For at tale med Rabelais, som er en valgbeslægtet digter, er romanen båret af en ægte pantagruelisme: en munter, overdådig, både skarp og overbærende livskunst af krop og ånd. Stofrigdommen, sanseligheden og mængden af kulturelle, videnskabelige, litterære, historiske, politiske, nationale og internationale referencer er del af metoden. Praktisk at have en encyklopædi inden for rækkevidde ligesom forfatteren.
Romanens komposition er fri og vidtløftig med skiftende hovedpersoner i en kreds af fortællinger, der dog hægtes sammen i dristige, frække kopulationer af real og surreal karakter, med nøje og helt omstændelige redegørelser for slægtssammenhænge. Handlingsgangen er mere eller mindre umulig, især til referatbrug, men temaer og gennemgående forestillingsbilleder er markeret bl.a. i overskrifter på de otte storafsnit, såsom "Marv og ben", "Delfterfajance", "Træet som vokser ind i himmelen", "Orfeus på Eurydikemark". En genlæsning viser, at den frodige fabuleren er såre velorganiseret.
Den første hovedperson er kunsthistorikeren Tjerand Fonn Ausenius - eller barokt: Tieran von Ausenius, der netop studerer den skandinaviske barok og dér finder forudsætningerne for nutidens offentlige scene. "Deterministisk kaos". Dernæst præsenteres Pål Seland - lydleg med lyrikeren Paul Celan? - en snedker, ligkistefabrikant og putkræmmer, der bliver hovedrig på salg af almueinventar.
Skrøner, anekdoter om familielivet og relationerne i lokalsamfundene gives med ømhed og spot. Malerisk, plastisk, barokt skildres mennesker i deres livsudfoldelse gennem tiderne, puritanisme, elskov, fattigdom, selvhjulpenhed, sejhed - nærmest i modsætning til bymæssigheden, der toner frem med den unge Gro Ruud og hendes forældre. Hun er politiker, EU-tilhænger, karrieristisk, opportunistisk, veninde med den forkomne Tori, der på sin side pludselig gør karriere under navnet Tori Gasmo. Enhver navnelighed er hele vejen igennem tilsigtet.
Og så ligger vejen åben til Europa, dets pengestærke bureaukrati, konsekvenserne af Murens fald og alle følgerne for det postsocialdemokratiske Skandinavien, belyst gennem enkeltskæbner, der følges til dørs helt ind i hospitalets dødslejer.
Fløgstads særlige kombination af den socialkritiske kollektivroman og modernismens skriftbevidste metafortælling, emballeret i magiske sildekasser fra andre kontinenter og litterære epoker og vædet af norsk tungt vand, er blevet en personlig genre. Den er ikke uden manér og er magelig i sin bredde og længde, så når kapitel 101 er ude, er mætningsgraden nået.
Men romanen er ikke rigtig til at slippe, kalder læseren tilbage til andet og mere end leksikonopslag. Den er en lille forunderlig verden at spille videre med. I spørgsmålet om plat eller krone er den jo angiveligt begge dele, men ifølge determinationens kaos vender kronen opad, når man kaster romanen fra sig.

*Kjartan Fløgstad: Plat og krone. Et væddemål. Oversat fra nynorsk af Kirsten Vagn Jensen. 444 s., 375 kr. Tiderne skifter. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu