Læsetid: 5 min.

Livet er en rød hoppe

4. september 1999

Hvor er sadlen, spurgte jeg. Men Coppercoin kom uden. Det var 8.700 kr. oveni, men bortset fra pengene og pløret er det en ren svir at være rytterforælder

Qlummen
På en mark i Espergærde går en rød hoppe. Hun er rød, fordi manen er brun. Hvis manen havde været sort, ville hoppen have været brun. Sådan er logikken i en verden, der er en verden for sig. Et selvstændigt rum i en i øvrigt uoverskuelig virkelighed.
Hver gang det regner eller stormer for ikke at sige tordner, går mine tanker til den røde hoppe, som er vores. Hun går nemlig kun ude hele døgnet om sommeren. Bliver hun våd? Bliver hun bange? Bliver hun syg? Tøserne griner af mig.
Den røde hoppe hedder Coppercoin - et begreb, der ellers kun eksisterer i en sang af Leonard Cohen. Vores røde hoppe er smuk som en nypudset kobbermønt.
Hun har en hvid blis foran på sit dejlige hovede og fire spinkle, men stærke ben. Hun har ved hårdt arbejde udviklet gode muskler på bagparten og er udstyret med et par talende ører. Hendes hals er for tyk til, at hun nogensinde bliver en præstationslysten dressurhest, men springe - det elsker hun. Og kan hun.
Med en af mine døtre i sadlen skridtende stateligt ud mod skoven en stille torsdag, vokser min lykkefølelse til det uacceptable. Mine piger er bidt af heste og hesteliv. De er dygtige, ranke ryttere, og skulle de videre med en hobby, der har udviklet sig til en sport, måtte vi investere i et dyr, der var bedre end rideskolens. Omgangskredsens reaktion var - inklusiv og ikke mindst familiens - at jeg ikke måtte være rigtig vel forvaret. Hvad man i almindelighed ved om heste er, at de er dyre både at købe og i drift. Og så få penge, som vi havde.
Men jeg har sjældent tvivlet på investeringens afkast. Det har været surt, når vi skulle til stævne og op klokken fire om morgenen, nu det endelig var blevet lørdag. Det kan også opleves trivielt at vade rundt i pløre i tre timer mellem to klasser på et fremmed ridecenter med en hest i træktov. Fordi man ikke har en bil, der kan trække en hestetrailer, som man kan stille hesten ind i imellem klasserne.
Det er også indimellem træls at køre på den samme Kellerisvej - til og fra rideskolen - dag ud og dag ind, selvom det er en køn vej med marker og horisont. Der var engang, vi ind imellem kom andre steder - London og Kreta f.eks. Det sidste var nu en begrænset succes. Dér var vi - i det blomstrende Grækenland. Og hvad ville pigerne? De ville hellere hjem at ride.

Så turen her i familien går hverken til Skagen eller Thailand. Bretagne eller Rom. Den går til Espergærde. Hver gang. Hver dag. Året rundt.
Man kan som sagt godt drive et par ærgrelser op som rytterforælder, men de er for intet at regne mod fornøjelserne. Jeg har f.eks. altid været stolt og glad over at have et par tøser, der foretrækker at strigle en hest, muge ud i en stald og galoppere i en skov fremfor at ligge og slikke på en sofa og se fordummende amerikansk seriefjernsyn.
Jeg er kisteglad over, at min 15-årige ofte hellere vil øve LA og i seng før et stævne fremfor at eksperimentere i nattens mulm og mørke på diverse - forestiller jeg mig - lumre diskoteker. Hun går som alle andre 15-årige til fester, men i et omfang, der indtil videre ikke er helbredstruende for hverken hendes forældre eller hende. Hun har i øvrigt masser af venner, så den der med, at hestepiger ikke sanser andet end heste, holder ikke.
Og så er jeg - indrømmet - personligt stolt og glad over at kunne medvirke til at opfylde mine ungers lidenskab. Prisen er godt nok at tilsidesætte sin egen for et øjeblik. Eller et par år. Eller ti. Eller femten. Det er her, folk har det med at stå af.
Det forstår de simpelthen ikke og taler om, at den voksne da også har ret til et liv. Et personligt liv, som de kalder det. "Du lever gennem dine børn," siger de, når det går højt. Men er det da ikke netop liv, spørger jeg, at se sine børn være røde i kinderne af ophidselse og udmattelse, koncentration eller måske skuffelse? Hvem siger, spørger jeg møntet på os påståede voksne, at man skal have alle sine personlige behov opfyldt på én og samme tid? Jeg kan godt udskyde nogle af mine i de år, børn er en del af min hverdag.

Det eneste, der ærgrer mig ved den virkelighed, der nu i adskillige år har været vores, er, at tøserne har valgt en sportsgren, der i dén grad er styret af penge. Lige meget hvor mange timer vi investerer, og hvor meget talent, tøserne måtte have, vil placeringerne næsten altid gå til en dyrere, dygtigere hest. Og til ryttere, der har forældre med tid nok, så ungerne kan blive trænede konkurrenceryttere. Det er nemlig halvdelen af det.
I mine drømme er vi rige. Rigtig rige. Vi har verdens bedste springhest. Og en ditto dressur. Vi har en kanon bil, der kan trække en lige så kanon hestetrailer. Jeg er helt vild med at styre rundt med det hele, og hvor vi end arbejder os frem i verden, regner det med røde rosetter. Tøserne vinder mindst én klasse hver, og jeg ser smilende til.

Da Coppercoin blev trukket ud af hestetraileren på Stenbjerggårds gårdsplads for nogle år siden, blev der vendt op og ned på fokus i vores liv. Hvor er hendes sadel, spurgte jeg efter at have lånt til slutseddelen. Men der var ingen sadel med den smukke. Så det var 8.700. kr. oven i.
Der har været langt imellem, at vi har spenderet på andet end dækkener, diverse årstidsbestemte ridestøvler og -bukser, hvide stævnebukser og grønne og blå ditto jakker. Men nu er den ældste ved at stå af - kan ikke lære det på Copper, hun går efter og er i øvrigt konverteret til det danske gymnasium. Hvis jeg skulle købe den dressurhest, hun begærer, skulle jeg lade mig besnære af en arabisk oliesheik, og de foretrækker, har jeg hørt, blondiner.
Den 15-årige jager stadigvæk blå, grønne og røde rosetter på den røde hoppe. Og når man sidder sådan en sommeraften ved springbanen, træt i hovedet af ministernotater og snak, er det ufattelig livgivende at se sin unge galoppere op mod en rød aftensol på en lige så rød hoppe.
Hvis det ikke er liv...

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her