Læsetid: 5 min.

Maden og globaliseringen

23. september 1999

De franske bønders krig mod McDonald's symboliserer et globalt opgør i WTO om standardiseret mad, hormon-doping, gensplejsning og monopoler

Jacquerie er et godt gammelt fransk ord, opstået i middelalderen, men stadig aktuelt.
Det betegner en spontan bondeopstand og fremmaner billedet af rasende, udsultede fæstebønder, der stormer slottet og går til angreb på herremanden med leer, høtyve og møggrebe.
Den dag i dag kaster franske bønder sig stadig med jævne mellemrum ud i voldsomme protestaktioner og anretter store materielle skader, når de er utilfredse med faldende priser og udenlandsk konkurrence.
Ofrene for aktionerne kan være de store opkøbere, supermarkedskæder eller repræsentanter for regeringen eller EU. Men standardproceduren er, at man går til aktion - tømmer lastbiler for overskudsproduktion af tomater eller gødning, tænder stinkende bål af traktordæk - foran gitterporten til det lokale præfektur, statens repræsentant, 'herremanden'.
Men tiderne skifter, og på det sidste har bondeoprøret fået nye perspektiver. Sjældent har det franske landbrug tiltrukket sig mere opmærksomhed end i dette efterår, men selv om mange aktioner har antaget traditionelle former og haft deres årsag i noget så velkendt som prisfald på frugt og grønsager, er der opstået en helt ny kombination af konflikter og alliancer - en ny front, en ny krig.

Den franske kampagne indgår i en europæisk og global, og den nye 'herremand' er WTO - verdenshandelsorganisationen - som man anser for domineret af USA.
En del af den franske bondestand, præget af en ny generation, har gjort fælles sag med forbruger-, sundheds- og miljøforkæmperne og modstanderne af metoder som hormondoping og gensplejsning i fødevareproduktionen.
Kun denne sammenhæng kan forklare, at en af den verdensomfattende amerikanske fast food-kæde McDonald's burgerrestauranter i Sydfrankrig har været offer for en aktion - lokale bønder nedrev bygningen, der var under opførelse - og at denne aktion er blevet den 'grundlæggende' begivenhed i kampagnen og debatten.
Røret skyldes dels, at McDonald's er blevet ophøjet til symbol på amerikansk dominans og standardiseret mad, dels at anføreren for aktionen, José Bové fra landboorganisationen Conféderation Paysanne, blev varetægtsfængslet.
Dette fremkaldte en bølge af demonstrationer, indtil han blev løsladt mod en kaution på 120.000 kr., indsamlet af tilhængere. Den mediemæsssige resonans var over al forventning.
Conféderation Paysanne (CP) er en forholdsvis ny organisatiom, der kun repræsenterer 20 procent af de franske landbrugere, men den har i denne omgang stjålet billedet fra hovedorganisationen FNSEA, der varetager landbrugsinteresser i en mere snæver og økonomisk forstand.
CP er økologisk og biologisk orienteret og repræsenterer kampen for fransk og europæisk landbrugs ret til at hævde sit særpræg, modstanden mod globalisering på USA's vilkår, oppositionen i WTO. Man taler også for forbrugernes interesser. Modstanden mod hormonkød, gensplejsede produkter, mod 'uren mad' og sundhedsfarlige metoder i fødevareproduktionen er sager, hvor CP så at sige er i pagt med tiden og har allierede til mange sider, fra det politiske venstre til den nationalistiske gaullisme.

Jordbunden var grundigt gødet før McDonald's-aktionen - men med skandaler, der intet har med USA at gøre: Kogalskab, dioxin-kyllinger, dyrefoder 'beriget' med kloakslam og spildolie... Det var i første omgang landbrugets industralisering, der kom på anklagebænken. Gennemsnitsbonden er blevet en lille brik i et spil mellem giganter, på den ene side agrokemiske koncerner, fabrikanter af kunstgødning, leverandører af foder og såsæd, på den anden side indkøbscentraler, fabrikanter af konserves, farvestoffer, emballage osv.
Ansvaret for forfalskede og sundhedsfarlige produkter kan ikke placeres hos en individuel, lokal producent, og ofrene er millioner af forbrugere. Levnedsmiddelindustriens big business-folk hævder, at 'markedet' bringer orden i sagerne, men både hos forbrugerne og landmændene tror man mindre og mindre på markedet og kræver kontrol fra det offentliges side, regulering.
WTO - der på et møde i Seattle sidst i november åbner den nye store runde af forhandlinger om verdenshandelen (Millennium Round) - kommer i første omgang til at beskæftige sig meget med landbrug og fødevarer, og i stedet for en betingelsesløs liberalisering kunne denne organisation måske gøres til redskab for en ledsagende regulering og sikring mod sundhedsfarlige varer.
McDonald's-episoden er ikke alene et økologisk kampsignal, men også et symptom på en anti-amerikanisme, der altid lurer under overfladen i Frankrig, når den ikke slår ud i lys lue. Den har medvirket til at diabolisere WTO som et redskab for amerikanske interesser, men organisationen er et forum, hvor Europa kan gøre sig gældende.
Premierminister Lionel Jospin påpegede fornylig, at det ganske vist er WTO, der har autoriseret USA til at lægge ekstratold på visse europæiske landbrugsvarer som repressalie for EU's afvisning af hormonkød, men at det også er WTO, der har sørget for, at USA ikke fik sin vilje med en langt længere liste over varer.
Det er måske et magert argument, men det er en påmindelse om, at WTO ikke ejes af USA, at der er et råderum for europæisk modspil, alternative projekter, opposition. Økologiske og forbrugermæssige teser og advar-
sler, der endnu for kort tid siden var forbeholdt en meget begrænset 'grøn lobby', er i vidt omfang blevet overtaget af europæiske regeringer og EU. Der er nuancer, men denne udvikling har allerede ført til en konfrontation mellem USA og Europa.

Præsident Chirac fortjener at blive citeret for nogle udtalelser, han fremsatte i en tale til franske bønder under en rejse i provinsen forleden. Ordene kunne lige så godt være sagt af socialisten Jospin eller en talsmand for De Grønne: "Spørgsmålet er, om man i den internationale liberaliserings navn kan tvinge lande til at importere og forhandle produkter, som deres folk ikke vil vide af i betragtning af de risikoer, de indebærer. Mere generelt, hvordan man kan sikre, at handelen, der er en motor for den globale vækst, respekterer de regler og den disciplin, der er fastsat af andre organisationer på så vigtige områder som sundhed, miljø, sociale normer og kultur.(...) Man må sikre åbenhed og fuldstændig oplysning over for forbrugerne.(...) Vi agter ikke lade os påtvinge nogen som helst uforsigtighed, hvadenten det drejer sig om hormonkød eller gensplejsede organismer."

At nogle franske bønder har gjort McDonald's til syndebuk, kan forekomme urimeligt, og der er delte meninger om denne sidste nye form for 'jacquerie' - som i det hele taget om bøndernes voldelige adfærd. McDonald's-rsestauranten i Millau - der i mellemtiden er blevet genopført - er bygget af franske arbejdere, bemandet med fransk personale og serverer fransk kød, franske grønsager og fransk brød (plus French fries...).
Aktionen var rettet mod USA, og den direkte begrundelse var straffetolden på bl. a. Roquefort osten - næsten et fransk nationalsymbol - der har sit hjemsted på disse kanter. Men baggrunden er et sammenstød mellem to landbrugskulturer - den traditionelle, der lægger vægt på kvalitet og mangfoldighed, og den produktivistiske, hvor alle metoder er tilladt for at masseproducere standardprodukter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu