Læsetid: 4 min.

Margrethe Bohr - nationens førstedame

24. september 1999

Der er en bedre historie i virkelighedens stærke kvinde end i Michael Frayns hustrurolle i "København"

Kvinden
Michael Frayn har sat tre personer på scenen i sit skuespil "København", videnskabsmændene Niels Bohr og Werner Heisenberg samt hustruen, Margrethe Bohr. De to mænd bevæger sig, med Hartlings pudsige betegnelse for sin samtale med formand Mao,"på et højt intellektuelt plan".
Fru Bohr, derimod, har forfatteren reduceret til et skelet, den stang, tennisboldene er fastgjort til, mens de slås frem og tilbage af de store mænd. Margrethe Bohr er ikke mere end en konventionel hustru, for hvem man må simplificere de verdensomkalfatrende spørgsmål, så også tilskueren på sidste række kan følge med. Som en suflørs tjener hendes rolle i stykket kun til at bringe mændenes samtale videre. Det vil blive interessant at se, hvorledes Lily Weiding kan fylde disse kvindehistoriske klichéer ud i forestillingen på Betty Nansen Teatret. For der er langt mere gods i den virkelige Margrethe Bohr, end en ikke-skandinav som Michael Frayn har fået øje på. Det væsentligste problem er, at hun tilhører en kategori, der er uddød, og sjældent forstået i vore dage:
Den store mands hustru. Det var for Margrethe Bohr uden al tvivl et rimeligt mål med tilværelsen at skaffe sin geniale mand arbejdsfred og at skabe et hjem for familien, hvor mange af århundredets bedste begavelser inden for videnskab og kunst kunne mødes.

Det særlige talent
De kloge folk, der har kendt Bohr-ægteparret tøver ikke med at kalde hende "pragtfuld", "vidunderlig", "begavet" og "meget smuk". Det kan lyde som forrige tiders taler til værtinden, men det dækker over en ganske særlig form for talent: den eksistentielle fantasi, evnen til at skabe meningsfyldt liv for de nærmeste, for venner og-slægtninge og inspirerende omgivelser for de tilrejsende.
Hun var dog ikke traditionens "kvinden bag manden":
Da Niels Bohr havde mange elementer af den distræt professor i sig, gjorde Margrethe Bohr det sig til en vane at gå foran ham, hilsende med klar stemme fru Professorinde so-and-so og selskabets øvrige deltagere. Så behøvede hendes mand ikke at søge navnene forgæves ved mødet med sine gæster.

Åndfuldt familieliv
Et sådant familieliv, hvor ethvert middagsmåltid kunne sammenlignes med nobelpristagernes årlige kamin-passiar i det svenske fjernsyn, var ikke blot en berigelse af privatsfæren, men af national betydning.
En af de nulevende, der har været nærmest ægteparret Bohr og deres drenge i den tid, hvor "København" har sit tyngdepunkt, er maleren Mogens Andersen. For ham var det væsentligt, at Mar-grethe Bohr magtede at føre de største begavelser, som har færdedes i Danmark i hendes tid, over i et menneskeligt samvær. Hun kunne skabe en harmoni og en atmosfære, "en sangbund", hvor man var glad for at høre hvert eneste ord.
Han betegner simpelthen Margrethe Bohr som landets "First Lady" ved den tid, så betydningsfuld i nationen som en præsidentfrue. Dette fremgik også af, at dagbladet Politiken i sine "Dag til Dag"-spalter hvert år angav, når professorinde Bohr drog til sommerhuset i Tisvilde.
Iøvrigt erindrer Mogens Andersen tydeligt den dag, hvor Heisenberg aflagde sit besøg hos Niels Bohr, og han kan berette, at der lå en mærkelig stemning over det
bohrske hjem. Noget foregik bag lukkede døre og at det var en virkeligt afgørende historie, var den dengang unge maler ikke i tvivl om.
For Mogens Andersen var en af Margrethe Bohrs opgaver i tilværelsen at bringe
Niels Bohr i forbindelse med dagligdagens realiteter, hvilket ikke faldt dette utroligt venlige, umiddelbare og kærlige menneske vanskeligt.
At Niels Bohr påskønnede sin ægteskabelige lykke var lige så indlysende; selv omtalte han hende med ordene "min kone var en ung skønhed" - en vending, der var uvant for en generation, der var yderst tilbageholdende med sine lovprisninger.
Kunsten var også en levende del af livet i Carlsbergs æresbolig, hvortil ægteparret Bohr bragte malerier af Willumsen, Giersing og vennen Scharff. Guldborg Nørby fortæller om, hvordan hendes mand, kammersanger Einar Nørby blev indbudt til at synge dér, når der var besøg af engelske eller amerikanske gæster. Også den dejlige sangerinde Ruth Guldbæk sang i Æresboligen, medens Guldborg Nørby var pianist ved disse lejligheder. Som i så mange andre danske hjem, før tv-alderen, spillede levende musik en stor rolle i aftenernes selskabelighed og bragte en fortrolighed med denne kunstart, som ikke findes idag - uden for lande som Rusland, hvor der endnu musiceres livligt på privatplan. Malerkunst og litteratur interesserede også Margre-the Bohr, der havde en bogcirkel med andre kloge kvinder, som udvekslede erfaringer om månedens høst af danske og udenlandske udgivelser. "Dristigt og klassisk og morsomt" imellem hinanden, erindrer Guldborg Nørby, der hørte til denne private bogklub. Og Niels Bohrs kunstinteresses var levende nok til, at han blev meget begejstret for
Ghita Nørby i hendes moderne gennembrud i En duft af honning i 1960, to år før han døde.

Vidunderlig værtinde
Rammerne om dette familieliv var Carlsbergs æresbolig, og Margrethe Bohr var "en vidunderlig værtinde i stort format", som Guldborg Nørby kalder hende. Det er en tydelig indikation for, at tiderne har ændret sig er, at det for ikke ret mange år siden blev besluttet, at familieliv i den pompøse æresbolig ikke længere er tænkeligt. Man måtte indse, at en national repræsentation på et kongeligt plan kunne en privat familie ikke længere stå for - den store mands hustru var ikke til at finde, hun havde forlængst egen karriere at passe. Og tjenestefolk, den tidligere kulturbærende klasse, eksisterer jo ikke heller i dagens Danmark.
Trods denne næsten kongelige ramme, var Margrethe Bohr ingen pompøs personlighed: Hun cyklede på fortovet i Tisvilde, hvilket altid har været fornuftigt, når man ikke ville ende under bildæk. Det rige liv, som Margrethe Bohr skabte - tildels på nationens vegne - er ikke så højt vurderet, at hun vil finde plads i den kommende nationalbiografi over betydelige danske kvinder. Ikke sært, at hun for Michael Frayn er blevet noget én-dimensional.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu