Læsetid: 5 min.

En nations fødsel

17. september 1999

Det først bind af Roddy Doyles romanserie om Irland i dette århundrede viser endnu engang hans solidaritet med samfundets små og hans stilistiske flair for det enkle udtryk

Roman
Det er en banal sandhed, at historieskrivning er en politisk slagmark. Hvilken fortolkning af fortiden skal herske i nutiden og virke på fremtiden?
I Danmark kan vi blive vildt uenige om samarbejdspolitikken under - og retsopgøret efter krigen, men det betyder alligevel ikke meget for vores samfund her og nu, eller fremtiden for så vidt, for i dette århundrede er det svært at opretholde forestillingen om rigtigt ondt blod mellem danskere; vi har kun strejfet borgerkrigen.
Sådan er det ikke i Irland. Her var borgerkrigen en realitet omkring nationens dannelse i begyndelsen af 20'erne. Her er fortolkningen af fortiden helt afgørende for nutidens muligheder for at leve i fred.
Vandbærernes historie
Så når Roddy Doyle, der har gjort det til sit speciale at underminere irske myter og pege på nødvendigheden af en modernisering af livet på den grønne ø, begiver sig ind i det minefelt, der hedder Irland i første del af vores århundrede, skal man ikke forvente naiv faction.
Doyle har en hensigt, og den behøver man ikke at blive forstemt af, for den indebærer et opgør med en fundamentalistisk, religiøs og fremmedhadende nationalisme. Hvor f.eks. Neil Jordans film Michael Collins beskæftiger sig med en delvis nytolkning af myterne om de store historiske personligheder Collins og de Valera, er Doyle som vanligt mere optaget af vandbærernes situation.
Hans roman om Påskeopstanden, kampen mod briterne og borgerkrigen følger Dublin-drengen Henry Smart fra fødslen til han som 20-årig i 1922 har nedlagt våbnene og er parat til at stikke af til Amerika.
Henry er et ægte barn af slummen, et af de få, der fra fødslen har så megen råstyrke, at han kan overleve familiens totale deroute. Henry starter sit liv på gaden som treårig og allerede to år senere tager han sin ni måneder gamle lillebror med sig og prøver at overleve som gadebarn.
"Vi var lavet af Dublin-mudder" hedder det et sted.

Afskaf myterne
Henry er fra Doyles side skabt som en hovedperson, der er larger than life, med en usædvanlig hjerne og et helbred, der gør ham i stand til at lære at overleve i slummen. Som fjortenårig er Henry med i Påskeopstanden i 1916, men Henry er ikke motiveret af nationalisme. Han er med, fordi arbejdsmændenes fagforeningsformand Connolly har fisket ham op på gaden, lært ham at læse og skrive og ladet ham gøre nytte på forbundskontoret.
Henry affyrer sit første skud fra posthuset mod en irsk skobutik lige overfor, fordi han aldrig har haft penge til sko. Han er besat af social indignation, mere end af had til englænderne.
Doyle gør sig her helt bevidst skyld i national blasfemi. Intet anses normalt for mere helligt end martyrerne fra Posthuset, hvoraf mange senere blev henrettet af englænderne - og så lader Doyle sin 'helt' skyde efter sko!
Det bliver ikke bedre, da Doyle, mens skyderiet er på sit højeste, sender Henry ned i kælderen for at få taget sin dyd på en seng af frimærker, som klæber til hans svedige røv flere dage efter.

Ikke uden Gud
Det er historisk korrekt, at Borgerhæren som Henry tilhører var en rød fraktion, der havde det svært med 'rosenkransdrengene' fra 'De frivillige', men det er oftest blevet fortrængt af den altfortærende nationale enhedsmyte.
Da Connolly skriver på Uafhængighedsproklamationen er det Henry, der får et afsnit om børns rettigheder med, men Connolly må forklare ham, at man ikke, som Henry vil, kan smide Gud ud af erklæringen, da frihedskampen måske kan lykkes uden ham, men ikke uden hans tilhængere.
Henry flygter fra fængslet, bliver havnearbejder, kommer med i de dødspatruljer, der bekæmper politi og stikkere, han oplærer illegale grupper på landet og meget andet. Det er fundamentalt spændende og man kan mærke, at Doyle har gjort grundige historiske studier for at se om myterne holder.

For internationalisme
Derfor er det også symptomatisk, at Doyle vælger et sjældent berørt historisk forhold, som udgangspunkt for Henrys opgør med sine personlige og politiske dæmoner i slutningen af romanen: nemlig nationalisternes holdning til jøderne.
Under sit hektiske liv som gunman i Dublin har Henry lært en lettisk jøde at kende. Clemanis bliver en god ven, men Henry bliver af sin overordnede i IRA bedt om at holde sig fra ham. Siden erfarer han, at Clemanis er blevet likvideret, måske af personlige, måske af rent nationalistiske og antisemitiske grunde.
Doyles budskab er klart nok: Der vil næppe være plads til Henry, Clemanis og hans slags i den nation, der er undervejs, og det er i grunden for dårligt. Den nation, som Doyle og med ham Henry gerne vil være fødselshjælper for, bygger således på helt andre værdier end dem, der hidtil har præget historiebøgerne.
En stjerne ved navn Henry kaster et skarpt lys på idéer og holdninger i Doyles hidtidige produktion, og det bliver endnu tydeligere end før, at han har et didaktisk moderniseringsprojekt indbygget i sin fiktion. I betragtning af hvor stor indflydelse den politiske og religiøse fundamentalisme endnu har i det irske samfund, bør det vel heller ikke overraske, at en forfatter med hjertet på rette sted tager opgøret på sig.
Bag i bogen angiver Doyle alle de historiske værker, som han har trukket på for at kunne skrive romanen.
Nogle vil måske hævde, at den er for meget af et kludetæppe, med enkeltscener hentet for direkte fra historiebøgerne, men jeg synes, Doyle er original både i det snævert fortællemæssige og det tematiske.
Hans sprog forfalder heller ikke og humoren er der fortsat. Da Henry for Gud ved hvilken gang har lånt noget brugt tøj, der stumper i buksebenene, tales der ikke om udsigten til, men om udsigten fra hans ankler til det forbipasserende landskab.

*Roddy Doyle: En stjerne ved navn Henry. Et sidste tilbageblik. Bind 1. Oversat af Jørgen Nielsen. 435 s. 298 kr. Centrum

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu