Læsetid: 3 min.

Nielsen efter nye noder

17. september 1999

Carl Nielsens symfonier er kommet samtidig på to danske pladeforlag. Det er musik indspillet efter de nye noder fra Nielsen-udgaven

Ny cd
I 1994 søsatte daværende kulturminister Jytte Hilden et stort udgivelsesprojekt: Alle Carl Nielsens værker i en ny, revideret udgave på tryk. Carl Nielsen-udgaven har præ-senteret flere store værker, f.eks. operaen Maskarade og symfoni nr. 2 og 5.
I naturlig forlængelse af disse nye noders tilsynekomst, begynder orkestrene at spille og indspille musikken. Nu skal man ikke forvente, at musikken vil klinge ganske anderledes end tilforn. Der er tale om en lang række mindre ændringer af buer, dynamiske angivelser, tempi, osv. Carl Nielsen var et værre rodehoved, hvilket har skabt ekstra arbejde til mangen en forsker og musiker. Ikke mindst dirigenterne har haft deres hyr med at skabe overensstemmelse mellem stemmer og partitur. Hvis den udøvende ikke har været inde i Nielsen-traditionen med hensyn til opførelser, har vedkommende mødt udfordringer i den tunge ende.
Den nye Nielsen-udgave er således først og fremmest et redskab til de professionelle, som ganske enkelt serviceres bedre. Nu kan udenlandske dirigenter trygt gå i gang med at opføre musikken.

Fart over feltet
En af de udenlandske dirigenter, der har kastet sig over Nielsens musik, er englænderen Douglas Bostock. Sammen med Royal Liverpool Philharmonic Orchestra spiller Bostock Nielsens 2. og 5. symfoni efter de nye noder. Den engelske dirigent er 'husdirigent' hos det danske pladeforlag Classico, som ikke har nølet med udgivelsen.
"Hurra! Vi kom først!" skriver Classicos pladeproducent Peter Olufsen i en pressemeddelelse. Han lover "et brag af en Carl Nielsen-symfoni-cd". Det kunne man ønske var sandt, for den lille uafhængige label har med stor virkelyst og fandenivoldsk gå-på-mod sendt interessante udgivelser på markedet.
Denne cd vil først og fremmest blive diskuteret, fordi dirigenten vælger så hurtige tempi, at det efter denne lytters mening går ud over musikkens indre dynamik. Selve klangen er en smule dækket, hvilket gør at f.eks. brillans i messing ikke står så smældende flot, som man kunne ønske sig.
2. Symfoni i Bostocks udgave er ikke mindre end to et halvt minut kortere end den nye indspilning med Radiosymfoniorkestret og Michael Schønwandt. Det er immervæk ikke så lidt i et forløb på ca. en halv time.
Bostock tager satsbetegnelsen Allegro collerico i 2. symfoni alvorligt, så alvorligt at musikerne piskes til at spille på grænsen af det hæsblæsende japperi. Sådan er det ikke med Radiosymfonikernes indspilning.
Hermed er vi nået til Nielsens musik på det danske statsstøttede pladeselskab dacapo, som sendte Nielsen på gaden få dage efter Classicos udgivelse. For dacapo er det naturligt i en antologi af dansk musik også at udgive noget så sikkert som Nielsen - også selvom andre gør det. Det er en diskussion som formodentlig aldrig vil ophøre: I hvor høj grad skal statsmidler bruges i konkurrencen med de mindre, selvfinansierende selskaber? Diskussionen hører ikke til i denne sammenhæng. Man kan blot konstatere, at for dacapo er det naturligt at have eksempler på alle musikalske blomster i en antologi, hvilket musiklivet og bevilgende myndigheder tilsyneladende har accepteret.

Schønwandt dvæler
Den nye cd med Nielsens symfoni nr. 2 og 3, spillet af Radiosymfonikerne under Michael Schønwandt, er fremragende. Hvis man er den lykkelige ejer af begge nye indspilninger, kan det være instruktivt at putte den ene disc i afspilleren og lytte til de første 20 sekunder af 2. symfoni, for derefter lynsnart at afspille den samme bid fra den anden disc. Derved kan man uden videre høre forskellen mellem de to fortolkninger og de klanglige realiseringer.
Schønwandt dvæler ved detaljen, men skaber samtidig spændings-opbyggende forløb og orkestral dynamik. Musikken fremstår som én samlet klangkrop, der pulserer gennem de dynamiske udladninger. Homogenitet er her et adelsmærke, fleksibilitet i det musikalske foredrag en selvfølgelighed. Schønwandt kan Nielsen bedre end de fleste.

*Carl Nielsen: The Carl Nielsen Edition. Symfoni nr. 2 og 5. Royal Liverpool Philharmonic Orchestra under Douglas Bostock. Classico 296.

*Carl Nielsen: Symfoni nr. 2 og 3. Radiosymfoniorkestret under Michael Schønwandt. dacapo 8.224126.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her