Læsetid: 4 min.

De nye drenge-provoer

10. september 1999

To frække fyre - Anders Thomas Jensen og Martin Spang Olsen - ta'r røven på det officielle film-Danmark med en gangsterkomedie, der i passager er skændigt skæg

Ny film
Genren kender vi ikke herhjemme, for gangstere og slemme bagmænd er noget vi på film ta'r meget alvorligt. Så I Kina spiser man hunde er den første danske film, hvor der gøres grin med forbrydelse og død. Med stor konsekvens og slet skjult fryd overskrider filmen trin for trin årtiers tabuer for pæn, Filminstitut-stemplet filmkunst.
Den er fuld af barneglæde ved pistoler, røverier og dynamitsprængninger. Den er uskrømtet i sin fryd over død og ødelæggelse. Den forherliger en cool voldsmand, der har fundet sin egen moral og overlever fint på den konto.
Og ikke nok med det: den er kvindefjendsk (pigerne er upålidelige mokker). Den gør grin med mindretal: den rummer både en parodi på en bøsse, som sendes til helvede fordi han er bøsse, og et lettere sadistisk portræt af en indvandrer som et evigt jamrende offer. Den spotter begreber som næstekærlighed og godgørenhed. Og som slutmorale belønnes den rare helt, fordi han har forvandlet sig til morder: i modsætning til bøssen kommer han med til himmels.
Alligevel er der et sært uskyldigt skær over filmen. Som børn, der leger med brandfarligt legetøj.

Moderigtigt tonefald
Intet under, at Anders Thomas Jensens ukorrekte manuskript blev afvist af
Filminstituttets pæne, pistol-sky konsulenter.
Mere overraskende er det, at tilsyneladende samtlige producenter med undtagelse af Steen Herdel sagde nej. For set i international sammenhæng er filmen ikke særlig exceptionel, men lægger sig ganske traditionelt i slip-strømmen på Tarantino og hans mange Taranteenies. Coen-brødrene har også fingrene i fadet. Og den moderigtige film er allerede blevet hilst med frydeskrig af den gratis ungdomspresse.
Der er morsomme momenter, ironisk vinklet humor og især pudsigt turnerede replikskifter i en tydelig lavbudget-film, der ellers ofte balancerer lidt usikkert mellem pjat og alvor og mangler det faste instruk-
tionsgreb, den sikkerhed i stil, tone og tempo, der skal til for at forløse komediens blanding af uskyld og hårdhudethed.

Skæv retfærdighed
Historien er en eventyrlig skrøne om de herlige katastrofer, man risikerer at udløse, hvis man vil hjælpe sin næste. Den naive bankmand Arvid har uskadeliggjort en bankrøver og bliver dagens mand i skysovs. Men har han ikke samtidig knust en menneskeskæbne? Han må have sin gangsterbror Haralds hjælp til at gøre sin udåd mod røveren god igen.
Restauratør Harald, ellers en hård nitte, har et blødt punkt for Arvid og går fluks i gang med at iværksætte et røveri på en pengetransport. Snart efterlader de to brødre sig et blodigt spor af sårede og dræbte i deres forsøg på at få retfærdigheden til at ske fyldest. Det går blandt ud over et voldeligt rockband, hvilket udløser følgende karakteristiske replikskifte:
Harald (Kim Bodnia): Du ved godt, du lige har skudt et helt rockband, ikke?
Arvid (Dejan Cukic): Jo.
Harald: Det har jeg sgu' altid godt kunne tænke mig.
Arvid: Der er jo masser af dem.
Harald: Ja nemli'. Det er lige det. Man skal da ikke være for fin til at komme af med lidt aggressioner engang imellem.

Himmelsk agent
Den scene er sjov. Anders Thomas Jensens replikker ligger godt i munden. Og humoren opstår i kontrasten mellem brødrenes blodige gerninger og den banale hverdagstone i deres reaktioner - et velkendt virkemiddel. Andre eksempler: Inden en gevaldig dynamit-aktion snakker man mest om burger-spisning. At Arvids kæreste vil snuppe hans fjernsyn, er i Haralds øjne en vægtig grund til at myrde hende og skære hende i to stykker.
Intet skal selvfølgelig tages for bogstaveligt. Vi er i et legende, lunefuldt styret genre-univers, understreget af en rammehistorie om en - fra Californien udsendt - himmelsk agent, der bliver en slags fortæller. Det føjer ikke meget til helheden, især fordi agenten spilles lidet interessant og anbringes i nogle ret fladt instruerede og fotograferede bodega-scener. Selv Jesper Christensen er lidt på Herrens mark som dæmonisk bartender.

Ingen komediant
Af og til degenerer filmen til det rene pjank.
Arvid uskadeliggør den superstærke bankrøver med en squash-ketcher. Bankrøverens 'kæreste', spillet af Line Kruse, har reaktioner og motiver, der er fuldstændig vilkårlige og bare tjener til at sætte handlingen i gang og holde den kørende. Thomas Villum Jensen og Nikolaj Kaas fungerer for primitivt som gangsterhåndlangere, der 'kun' er kokke - morsommere tænkt end spillet.
Det samme gælder Kim Bodnia som hårde Harald - Bodnia spiller naturalistisk i sin kendte dvælende, 'intense' stil og lader replikkernes indhold besørge morskaben. Her mærkes ingen sans for komisk pointering, men Bodnia er unægtelig et kraftfuldt opmærksomhedssamlende midtpunkt som realistisk psykopat. Mere ægte komedie er der i Dejan Cukic som Arvid - til det sidste et småkomisk forundret uskyldsvæsen.
Nogle veludførte action-scener og smarte stunts rummer en sikrere stilisering end de medvirkendes spil. Fotograferingen bærer præg af billigfilm og hurtige løsninger. Men filmen er jo også - imponerende - lavet på det frie marked uden statsstøtte.

Ny ungdomsfilm-type?
Pudsigt nok er producenten med tæft den samme Steen Herdel, der midt i 1970'erne brød igennem med oprørske, idealistiske ungdomsfilm (La' os være, Må-ske ku' vi). Igen synes han at have fingeren på pulsen. Demonstrativt amoralske film af typen I Kina spiser de hunde kan meget vel blive ungdoms-hits i det nye årtusind.
Men også i den halvkomiske rendyrkning af alt det barnligt uartige med skydevåben etc. ligger der jo et slags oprør. Det kan være mod det bløde kvindevælde i drengesjælens børnehave- og skoleopvækst eller mod dansk films ofte alt for gode spejdervilje.
Det afvæbnende her er en ægte sans for sjov. Ikke udfoldet hele tiden og ikke med det stil-talent, der gør filmen uomgængelig. Men hellere skændig skæg end den 'nye inderlighed', der truer i dansk films horisont.

*I Kina spiser de hunde. Instruktion: Martin Spang Olsen. Manuskript: Anders Thomas Jensen. Dansk (Scala, Grand, Dagmar, Gentofte Bio, Tåstrup Bio Center, Gladsaxe)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her