Læsetid: 5 min.

Nyrige i Den tredje Verden forklædt som fattige

27. september 1999

Nye eliter med stor rigdom præsenterer et andet billede af Den tredje Verden, end det, vi er vant til at se, mener den indiske sociolog Subir Sinha

Vort billede af den tredie verden som massiv fattigdom er aldeles forældet, mener den indiske sociolog Subir Sinha fra Londons Universitet. Det tager slet ikke højde for den nye klasse af rige, der i dag er en realitet i de nyindustrialiserede lande.
Med speciale i industrialisering har Subir Sinha fra School of Oriental and African Studies over en årrække fulgt den nye klasse, der er vokset frem siden selvstændigheden i halvtredserne og tresserne. I dag kommer en tredjedel af verdens 500 rigeste personer fra Den tredie Verden. Det tal er endda for lavt sat, mener Sinha med henvisning til de mange skjulte formuer i udviklingslandene som følge af korruption ineffektive skattesystemer. Han pejer på Indien som et godt eksempel:
"Hvis vi tager i betragtning, at 30 til 40 procent af Indiens økonomi er skyggeøkonomi, ligger der en stor del rigdom udenfor skattesystemet," siger Sibir Sinha og anfører, at mange rige til en vis grad lever tilbagetrukket.
"Hvis man promoverer sig selv som værende utroligt rig i et land med så megen fattigdom, bliver man sårbar overfor for bl.a. kidnapning for løsepenge. Især i Pakistan og Indien er vigtige forretningsmænd ofte blevet kidnappet. Og den del af befolkningen, der ikke har haft glæde af de økonomiske ændringer synes stort set ikke, at kidnapning af rige mennesker er så frygtelig en ting," siger han.
Alligevel ser man også - eksempelvis i forbindelse med indiske bryllupper blandt eliten - at kolossale stadions bliver lejet ud til formålet. Guldkort sendes ud som invitationer. Gæsterne får sølvtallerkener osv.

Imageforvirring
Den nye rigdom har tydeligvis givet problemer for de nyindustrialiserede lande, der både vil fremstille sig som teknologisk avancerede og samtidig henvender sig til Europa, Japan og USA for at få udviklingsbistand.
"Lande som Sydafrika, Kina, Indien og Malaysia bruger en slags dobbelt logik. På den ene side siger de: 'Ja, vi er fattige og behøver udviklingshjælp.' På den anden side siger de: 'Vi har en bred, teknologisk infrastruktur. Vi har det største antal entreprenører i verden. Kom og invester i vores land.' Med andre ord beder de både om investeringer og bistand. Man har forskellige former for retorik til forskellige formål," siger Subir Sinha.
"I lande som Indien eller Brasilien er der adskillige millionærer som er med i Fortune 500. Samtidig kan landene påvise, at 70 procent af befolkningen ikke har adgang til rent drikkevand og, at 51 procent af befolkningen er analfabeter. Dermed kan landene stadig hævde at de er underudviklede, og har krav på udviklingsstøtte."
Problemet ligger også i måden international udviklingsstøtte gives på. I dag har vi indekset for menneskelig udvikling, som ser på ernæring, uddannelse, levestandard og antallet af mennesker der lever i absolut fattigdom.

Den folkelige reaktion
Internt i nogle lande har den nye elite skabt en vis reaktion fra den almindelig befolkning.
Indien er et godt eksempel på et land, hvor der er opstået 'Bevægelse for retten til information' som reaktion på samarbejdet mellem forretningsfolk, politikere, embedsmænd og i nogle tilfælde, kriminelle. Bevægelsen har anmodet regeringen om at offentliggøre dokumentation der forklarer omstændighederne omkring en kontrakts tilblivelse eller hvordan en handel med internationale eller multinationale selskaber er forløbet," siger Subir Sinha.
Fagforeningerne har derimod ingen rolle i den forbindelse.
"I det store og hele bestikkes fagforeningsformændene eller også ryddes de af vejen. Det er indlysende at der begås forbrydelser. Men industrifolk drages sjældent til ansvar for disse handlinger, selvom de tydeligvis drager fordel af at skaffe sig af med disse personer," siger han.
Men nogle gange bliver folk vrede over den måde, de rige opfører sig på.
"Der var en berømt sag i Indien i februar, hvor fem teenagere, næsten alle sønner af fabriksejere og et enkelt barnebarn til en tidligere admiral i den indiske flåde, kørte beruset rundt i en BMW i Delhis gader og dræbte seks eller syv mennesker. Dette gik hen og blev en meget omtalt sag. Da den endelig kom for retten stod tusinder samlet udenfor retsbygningen og råbte: 'Disse mennesker skal straffes. Denne sag skal være et forbillede for fremtidige sager.' Man mente, at den var et eksempel på den nye elites letsindige livsstil" fortæller Subir Sinha.
"En elite der troede, at den kunne køre uskyldige fodgængere eller fattige, sovende mennesker på gaden ned og samtidig slippe godt fra det ved at manipulere retssystemet. Jeg tror en del af folkets vrede rettet mod den nye elite skyldes jalousi. Og en del af den er fjendtlighed som følge af den voksende ulighed og den letsindighed, der følger med."

Politiske forbindelser
Meget få medlemmer af eliten kommer fra et liv i fattigdom. Eliterne opstår kun fra middelklassen - folk, der har fået en vestligt orienteret opdragelse, har gået i gode skoler og måske har opholdt sig i udlandet. Når man først tilhører eliten, gælder det om at holde fast.
"Man skal være barsk, men også have politiske forbindelser. Man kan ikke være barsk uden disse forbindelser, ellers blotter man sig selv overfor dem, der har politiske kontakter. Man skal også have evnen til at være korrupt og til at bestikke en række institutioner. Jeg påstår ikke, at alle elitemedlemmer i tredjeverdenslande er uærlige og kriminelle. Men de har indrettet sig efter den politiske magt i landet," mener Subir Sinha.
"For at være med i eliten skal man kunne udnytte, bøje loven. Lovgivningen er til for alle, men kan man få lovene til at arbejde for sig, er man en del af eliten. Det mener jeg er forskellen."

Privatisering
Fremkomsten af den nye, rige klasse hænger for Subir Sinha også sammen med privatiseringen i den tredie verden, der i stigende grad er slået igennem i firserne og halvfemserne.
"Staten og den offentlige sektor er svundet ind. En del af presset for at svække staten kom fra denne nye klasse. De fik muligheden for at udnytte den afmagrede stat og tjene en masse penge," siger Subir Sinha.
Den indiske middelklasse udgør ifølge sociologen 15-25 procent af befolkningen. Det svarer til 150-250 millioner mennesker.
"Vi har her med mennesker at gøre, hvis valg af livsstil og købekraft må siges at være meget lig det, der findes hos den franske middelklasse. Det vi ser er et mini-Frankrig, der ligger i et land som Indien."
"Vi har været vant til at tænke på den tredje verden som noget der eksisterer udenfor Europa, Nordamerika og Japan. Men vi møder også den tredje verden i den vestlige verden, som for eksempel i New York Citys slumkvarterer eller i det indre Manchester. Vi møder samtidig den rige, vestlige verden i indiske byer, i Cape Town eller i hvilken som helst tredjeverdens by. Her finder man selvfølgelig også områder med stor velstand. De nye eliter med deres eventyrlige pengemængder præsenterer bestemt et andet billede af den såkaldte tredje verden, end det vi er vant til at se."

*Poul-Erik Heilbuth og Hans Bülow er journalister ved DR.

Tirsdag aften viser DR1 dokumentarprogrammet 'forklædt som fattig' om de nyrige i udviklingslandene.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu