Læsetid: 6 min.

Overblik

25. september 1999

Erstatning til danske naziofre
*Penge fra de schweiziske bankers mørkelagte krigskonti i går sendt ud til et antal danskere. De får del i de 1,3 millioner kroner, der blev Danmark til del, da forliget mellem jødiske organisationer og schweiziske banker faldt på plads, skriver Berlingske Tidende.
Beløbet, der kommer fra en fod oprettet i Schweiz er skattefrit. Told og Skat har oplyst, at denne engangsudbetaling ikke er omfattet af reglerne i Skattekontrolloven. Dels er der ingen oplysningspligt, dels vil Folketinget i dette efterår vedtage et lovforslag, der gør beløbet skattepligtigt.

Udsigt til flere professorer
*Forskningsminister Birte Weiss (S) vil inden november have afsluttet et forhandlingsforløb med Akademikernes Centralorganisation (AC) om oprettelse af et trecifret antal nye professorater på landets universiteter, skriver Politiken. Kilder i miljøet peger på, at 400 nye professorstillinger er et realistisk skøn. Antallet af professorer har i en årrække ligget stabilt omkring 1.000, hvilket er under halvdelen af professorantallet i både Norge og Sverige.

Iltsvindet tager til i de danske farvande
*Mens de fleste mennesker nyder den lune sensommer, får den usædvanlige septembervarme fisk og bunddyr til at gispe efter vejret i mange danske farvande.
Det handler om iltsvind og ifølge den nyeste opgørelse fra Miljøstyrelsen er manglen på ilt blevet gradvist værre i de fleste danske farvande i løbet af september.
Sammenligner man med september sidste år er iltindholdet generelt lavere, ligesom det lige nu også er lavere end midt i 1980'erne, hvor udbredt iltsvind ofte var hverdag.

Rusland bomber Tjetjenien igen
*Mens russiske fly fredag fortsatte deres bombetogter over den oprørske kaukasiske republik Tjetjenien, opfordrede Tjetjeniens præsident, Aslan Maskhadov, fredag til forhandlinger mellem Rusland og Tjetjenien.
Rusland siger, at angrebene gennemføres i et forsøg på at få ram på de islamiske oprørere, der fra baser i Tjetjenien flere gange har krydset grænsen til Dagestan, hvor de har været involveret i heftige kampe med russiske soldater.
Ministerpræsident Vladimir Putin, sagde fredag, at det kan blive nødvendigt at sende specialstyrker til Tjetjenien for at bekæmpe mistænkte terrorister, oplyste nyhedsbureauet ITAR-TASS.

Indonesisk regering bøjer sig
*Den indonesiske regering besluttede i går sammen med den indonesiske hær at udsætte en kontroversiel ny sikkerhedslov. Det sagde en militær talsmand. Beslutningen kommer efter voldsomme uroligheder og gadekampe i hovedstaden Jakarta, hvor demonstranter med Molotov-cocktails og sten blev mødt af kampklædte sikkerhedsstyrker, der gik til angreb med skud og tåregas.
Også i Østtimor herskede der fredag en spændt atmosfære. FN-styrken har indledt en klapjagt på militsoldater, mens indonesiske soldater forlod området uden at skjule deres modvilje mod de internationale soldater, der skal overtage kontrollen.

Lærere strejker imod flere timer
*Udsigten til at få flere undervisningstimer som følge af et nyt budgetforslag i Ishøj Kommune fik fredag lærerne på de seks folkeskoler i Ishøj til at nedlægge arbejdet.
De i alt ca. 250 lærere nedlagde arbejdet fra morgenstunden. Allerede mandag var der arbejdsnedlæggelse på en af skolerne, Gildbroskolen, efter at lærerne havde set budgetudspillet fra kommunen. Heri fremgår det nemlig, at lærerne har udsigt til at få flere undervisningstimer - i gennemsnit mellem 1,5 og 3 undervisningstimer mere pr. uge.
På et møde med kommunen har lærerne fået forsikring om, at der ikke vil blive tale om lærerfyringer - men ikke garantier for, at der ikke vil ske omlægninger i deres arbejdstid.

Spansk medhold i Pinochet-udlevering
*En appeldomstol i Spanien har stadfæstet en afgørelse om, at Chiles tidligere diktator, Augosto Pinochet, kan kræves udleveret til Spanien til retsforfølgelse her. En gruppe spanske statsanklagere havde ellers appelleret afgørelsen med påstand om, at det ikke ligger inden for den spanske undersøgelsesdommer og anklager, Baltasar Garzóns juridiske mandat at retsforfølge Pinochet.
Udleveringssagen mod den tidligere chilenske diktator indledes mandag i Storbritannien

Minister stævnet i Boneloc-sag
*Sundhedsministeriet blev fredag stævnet i den årelange Boneloc-sag.
Det er Patientforeningen Danmark, der på vegne af den 80-årige Bonelocpatient Johan Zimling, har stævnet ministeriet og dermed ministeren for ikke at have grebet tidligere ind over for den smuldrende knoglecement.
Stævningen mod Sundhedsministeriet går på at få ministeriet til at erkende sig erstatningsansvarlig og at betale 60.000 kr. til Johan Zimling for tort.

Beograd modtager protestnote fra EU
*EU har sendt en protestnote til Jugoslavien, efter at Milosevic-styret har ignoreret europæisk pres for mere lempelige visumregler for journalister, der vil dække nyheder fra Serbien.
De jugoslaviske myndigheder vil kun udstede visa, der gælder for en enkelt indrejse i op til ti dage.
"Det giver ikke mulighed for en ordentlig dækning," sagde en talsmand for det finske EU-formandskab.
Talsmanden mente samtidig, at de jugoslaviske myndigheder er meget selektive i deres visumpolitik, og at det tyder på, at visa bliver udstedt på grundlag af konkrete vurderinger af journalisternes holdninger.

Teknik baner vejen for børn hele livet
*Vejen er nu banet for, at kvinders overgangsalder kan udskydes - og deres evne til at få børn bevares i en høj alder, skriver Berlingske Tidende.
Det er nemlig for første gang i verden lykkedes engelske og amerikanske læger i fællesskab at få en æggestok, der har været nedfrosset, til at fungere igen.
Den ny teknik kan få en endnu større betydning for den menneskelige forplantningsevne end den nu 20 år gamle IVF- metode (reagensglasbefrugtning).
Hvis æggestoksvæv transplanteres fra en kvinde til en anden, og det lykkes at få vævet til at fungere i en fremmed kvindes krop, vil et stort antal barnløse kvinder for fremtiden måske kunne nøjes med et lille operativt indgreb, før de kan opnå graviditet ad naturlig vej. Men dette er ifølge dansk lovgivning forbudt.

Biskopper fortsætter abortrådgivning
*Tysklands katolske biskopper vil fortsætte med at praktisere rådgivning til abortsøgende kvinder i særlige centre til trods for, at pave Johannes Paul II gentagne gange har bedt dem om at stoppe rådgivningen.
Den ledende katolske biskop i Tyskland, Karl Lehmann, sagde efter en biskopkonference fredag, at rådgivningen vil blive indstillet på lang sigt, men at den vil fortsætte indtil videre. Det vil være op til de 27 biskopper i de enkelte stifter at afgøre, hvor længe rådgivningen skal fortsætte under den nuværende form, der afsluttes med udstedelse af en særlig attest, der legitimerer en abort.

Taiwan og Kina fortsætter strid trods jordskælv
*Tonen mellem de to ærkefjender, Kina og Taiwan, skærpedes fredag yderligere på trods af løfter fra Kina om at sende hjælp til Taiwan efter jordskælvet mandag. Årsagen er måden, Kina tilbyder sin hjælp på. Taiwans regering mener, at kineserne "groft" udnytter situationen ved over for det internationale samfund at erklære, at hjælp til Taiwan er velkommen - så længe at hjælpen er godkendt af den kinesiske regering i Beijing. Med andre ord: Kina understreger, at Taiwan er en kinesisk provins, og at al hjælp først skal godkendes af moderlandet.
Taiwans udenrigsminister, Jason Hu, sagde fredag, at Kina bryder med alle humanitære principper ved at forlange, at Beijing skal godkende hjælpen til Taiwan.
Kina lancerede torsdag og fredag en flertydig diplomatisk offensiv i kølvandet på jordskælvet, der foreløbig har kostet mere end 2.000 mennesker livet.
Kina tilbød fortsat Taiwan hjælp, men benyttede samtidig chancen til officielt at takke det internationale samfund for at tilbyde "Taiwan-provinsen" hjælp.
Beijing-styret strammede fredag skruen endnu en tak ved - ligeledes officielt - at sende en forespørgsel til Taiwan om, hvorvidt den kinesiske regering skulle anmode FN om hjælp til "Taiwan-provinsen". Regeringen i Taipei reagerede vredt på forespørgslen. Taiwan har ikke adgang til FN. Siden 1971 har Kina siddet på den eneste "kinesiske" plads i verdensorganisationen. Taipei har derfor ikke haft nogen muligheder for at agere gennem FN, hvilket også har betydet, at den hjælp, som er sendt gennem verdensorganisationen, først er nået frem efter nøje konsultationer med Beijing.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her