Læsetid: 2 min.

Overmusen

6. september 1999

En gammel drøm er gået i opfyldelse: Den intelligente mus er skabt. Det samme kan gøres med mennesker, håber de

Det nietzscheanske overmenneske er berømt for sin grænsesprængende evne til at åbne for tanken og katalysere spændende filosofi, men det er også berygtet for at føre til vanvittige tiltag, skruppelløse ideer og bliver taget til indtægt for de værste forbrydelser i menneskets historie.
Men overmennesket var trods alt et tankeeksperiment. Det er overmusen ikke. Overmusen er et resultat af et ægte eksperiment i et ægte moderne laboratorium. Et eksperiment hvor skruppelløse amerikanske forskere indsatte et ekstra gen i arvemassen på en almindelig mus, og lod den vokse og gro og spise og sove og udføre daglige tests i ønsket om, at den ville klare sig rigtig godt. Det gjorde den.
Det manglede også bare. Så mange år, så mange gener og så mange mus, og endnu havde ingen molekylærbiolog kunnet øge intelligensen på en eneste af dem? Det måtte være et spørgsmål om tid. Og penge.

Hø, høm ... etik?
De heldige vindere i konkurrencen er nogle forskere fra Princeton, Washington og MIT universiteterne, og holdets leder Joe Tsien kunne i den nye udgave af fagbladet Nature stolt berette, at "musene lærer ting meget bedre og husker dem længere." Han huskede også at nævne, at DNA sekvensen af det indsatte gen i musen er op til 98 procent identisk med det, der findes i mennesker - underforstået, at også vi kunne blive smartere, hvis vi ville.
"Det er på tide, at mennesker og offentligheden begynder at diskutere disse emner," fortsatte han fromt og uskyldsren i diverse nyhedsmedier som The New York Times og BBC. Det kan nemlig umuligt være forskernes egen pligt at stå til ansvar for deres handlinger. Det kan man ikke forlange.

Hjælp de syge (ho, ho)
Til forskel fra Nietzsche kunne genetikerne for eksempel aldrig finde på at bruge anledningen til at sige et par velvalgte ord om kulturens elendige tilstand eller om menneskets generelle mangelfuldhed. De kunne heller aldrig finde på at lovprise menneskehedens nye og ubegrænsede muligheder for at blive klogere, visere, mere perfekt og fri.
Nej, forskerne ved, at man når meget længere med det gamle taskenspiller-trick, som også Mefistofeles benyttede sig af: "Opdagelsen er meget spændende, og den giver håb om ikke kun at gøre dyr klogere, men i sidste ende for at have en menneskelig genterapi, der f.eks. kan bruges med hensyn til demens." Ordene stammer fra Ira Black, leder for Neuroscience Instituttet ved Rutgers Universitet i USA.
Det er altså kun dyrene og de demente, der må blive klogere, vi andre... ja, det må etikerne finde ud af (eller tolderne på Internettet). Nu var det næppe kun den simple intelligens Nietzsche anglede efter i sin visionære Zarathustra, men det er alligevel tankevækkende, hvor lemfældigt man behandler molekylærbiologernes skalten og valten med arvemassen, når en sølle filosof med ikke andet end en fyldepen i hånden bliver ugleset og mistænkt for lidt af hvert. rob

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her