Læsetid: 5 min.

På besøg i tallenes verden

25. september 1999

Det handler om at kunne måle og regne i udgifter og indtægter, når Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tænker økonomiske tanker, som politikerne kan bruge

"Hvad ligger der bag Arbejderbevægelsens Erhvervsråds fuldstændig hovedløse og ugennemtænkte forslag om, at SU'en skal falde i takt med alder og uddannelses-trin?"
Sådan spørger en oprørt læser som reaktion på en artikel i Information, hvor direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), Lars Andersen, foreslår regeringen at bruge SU'en som pisk for at få de studerende hurtigere igennem uddannelsessystemet. Det spørgsmål skal et besøg i AE's kontorer i Reventlowsgade lige ved Københavns Hovedbanegård give svaret på.
Lars Andersens kontor ser ligesom resten af AE's lokaler meget bart og nymalet ud, men det er et år siden, der sidst blev malet.
"Jeg har tit tænkt på at få noget på væggene, men det kniber med tiden, så det er nok fordi, det ikke er så vigtigt for mig," siger Lars Andersen, der overtog kontor og direktørpost efter Carsten Koch (S), da han blev skatteminister.
Dengang var der ét billede på væggene, men det havde Carsten Koch selv købt, så det tog han med sig.
Lars Andersens tid bliver investeret i økonomiske beregninger, der skal inspirere politikerne til at fordele rigets penge bedst muligt.

Lyseslukker
- Er du aldrig i tvivl om, hvorvidt økonomiske beregninger er den rigtige måde at styre landet på?
"Jeg er ikke så naiv, at jeg siger, at det skal styre det hele. Men du er nødt til at erkende, at det, du gør, koster noget, og at du kunne have gjort noget andet. Økonomi er dybest set at vælge, derfor virker det så kedeligt og lyseslukkeragtigt, fordi man hele tiden siger: 'Hvad kan man gøre i stedet for?'"
"Hvad angår uddannelsessektoren, mener vi helt klart, at vi skal investere utrolig mange penge i uddannelse. Men det fritager os ikke for at spørge: Bruger vi nu ressourcerne effektivt nok? For hvis vi for eksempel går og spilder nogle penge på de videregående uddannelser, så koster det indirekte noget i forhold til voksen- og efteruddannelse eller i forhold til folkeskolen."
- Hvem definerer, hvad der er spild og ikke spild? I beregner for eksempel ikke værdien af et års uddannelse, der ikke afsluttes med en eksamen. Burde I ikke gøre det?
"Jo, men det er svært. Du bliver nødt til at finde ud af, hvilken værdi, det har og sammenligne med udgiften. Det er klart, det har en værdi at studere et enkelt år. Det kan du for eksempel se på Zeuthens (tidligere vismand og statistiker, red.) forløbs-analyse, hvor han så på folk, der gik i gymnasiet for ti år siden. Hvis folk holder op umiddelbart efter studentereksamen, så har de ikke fået nogen erhvervsuddannelse, og snævert økonomisk betragtet vil de tre år være spildt. Men analysen viste, at disse unge klarede sig bedre, end folk, der gik ud af folkeskolen. De havde bedre job og højere løn osv. Et klart eksempel på, at det har en effekt, og hvor du faktisk kan måle den objektivt."

En lille speedbåd
- Hvordan kan du med den viden spytte anbefalinger ud, der kun er baseret på det økonomiske?
"Det handler jo om, hvor meget du kan have med. Hvis vi havde kørt det hele igennem og sat to streger under, ville du med rette kunne anklage os for at være snæversynede. Men vi ved trods alt godt, at vi laver fejl, når vi for eksempel ikke tillægger livserfaring nogen værdi, og det skriver vi også i analysen."
- Men politikerne ser vel kun bundlinien?
"Jo jo, der er sikkert nuancer, man ikke får med."
- Og du kan godt sove om natten?
"Ja. Økonomiske beregninger har de der usikkerheder, men jeg mener ikke, det diskvalificerer dem så meget, at de er ubrugelige. Det er da rigtig nok, at du kan arbejde dig endnu længere ned. Men AE er et lille sted med relativt få ressourcer. Vi er sådan en lille speedbåd, der sejler rundt og tager hul på et eller andet, men vi er jo ikke uddannelseseksperter. Det vi kan gøre er at rejse en debat og sætte fokus på et eller andet, som andre så kan bruge tid på at pande ned eller gå dybere ind i."

Som en bro
- Men jeres anbefalinger bliver vel tit udmøntet i lov-forslag ret hurtigt?
"Ja, det håber vi da. Det er en del af vores mission at støbe kugler og finde nye løsninger. Lige nu er hovedproblemet, at når vi kigger 20 år frem, bliver folk på arbejdsmarkedet en mangelvare. Og vi har en stor uudnyttet ressource, fordi vi fik tillagt os dårlige vaner, da vi havde høj arbejdsløshed. Nemlig at man skulle tage en masse dobbeltuddannelse og helst ud at arbejde og rejse, så man kunne tjene nogle ekstra
point til at komme ind på den foretrukne uddannelse. Og der er det, vi siger, at det hørte ledigheds-epoken til - da var det måske en fornuftig strategi."
- Skal I ikke holde jer langt væk fra at vurdere, hvad der indgår i en uddannelse og hvor lang tid den tager?
"Hvis vi synes, der bliver brugt for mange ressourcer i forhold til, hvordan det burde være, så bør vi sige: Her er et overforbrug."
- Hvem skal definere, hvordan det burde være? Der er nogen, der siger, at det bør være sådan, at man tager sig god tid til at vælge og gøre alverdens ting?
"Du er nødt til at erkende, at der er forskel på, hvad samfundet får ud af det, vi bruger - i produktion, værditilvækst, BNP. Det er klart, at det er meget en økonomisk synsvinkel, men uddannelse er en investering, som har et afkast - ligesom hvis du bygger en bro."

Pris på lærkesang
- I kender jo kun en lille del af afkastet - det der kan omregnes i penge og ikke hele den ressource, som en færdiguddannet udgør, målt i andre parametre end indkomst?
"Du måler effekten af et eller andet på markedet - vi har jo markedsøkonomi her til lands - og på markedet er det via lønnen, man vurderer, hvad en uddannelse er værd."
- En person giver vel meget mere til samfundet end sin værdi målt i indkomst. For eksempel engagement i boligforeningener eller skolebestyrelser - noget som bæres af evner vundet via uddannelse?
"Det store problem er, at det vi kan måle er velstand. Det man forbinder med samfundet er velfærd. Det er to forskellige ting. Hvis man vil nærme sig sandheden, så må man forsøge at sætte velfærd og velstand på en fælles formel. På samme måde som ved miljødiskussionen, hvor man er begyndt at spørge: Hvad er prisen ved et miljømæssigt tab, hvad koster CO2 udslip, hvad koster gift i vandet?"
"Det næste ryk, er jeg ret sikker på - og det er faktisk noget vi sidder og bokser med herinde - det er det begreb der hedder 'social kapital.' En velfærdsindikator som en parallel til BNP, hvor du forsøger at få de bløde værdier og alle de ting, der ikke lige er på markedet, med."
"Men man skal ikke tro, at det er let at sætte pris på lærkesang."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her