Læsetid: 2 min.

Pæne ord, men ingen løfter

14. september 1999

Forholdet mellem EU og Tyrkiet er forbedret. Men menneskerettigheder skal stadig forbedres, før der bliver tale om EU-optagelse

Bruxelles - De store smil var fremme, da Tyrkiets udenrigsminister, Ismail Cem, mødtes med de 15 EU-kolleger i Bruxelles. Alle var enige om, at man er igang med en god dialog, der skal forsætte. Og den finske udenrigsminister, Tarja Halonen, sagde endog, at "Tyrkiet er kommet nærmere en EU-optagelse".
Men det kunne ikke skjules, at der udover tildeling af cirka en milliard i katastrofehjælp efter jordskælvet, og åbning for EIB-lån på over 4 milliarder kroner, ikke
er sket noget på substansen.
"Det kan være, at Tyrkiet på EU-topmødet i december i Helsinki officielt bliver et kandidatland. Det er den vej det går. Men det er der ikke noget epokegørende nyt i. Ordet kandidat betyder ikke, at man starter egentlige optagelsesforhandlinger. Før det sker, skal landet opfylde København-kriterierne fra 1993 om demokrati og respekt for menenskerettighederne - og der er Tyrkiet ikke endnu," sagde udenrigsminister Niels Helveg Petersen.

Stor politisk symbolik
For Tyrkiet knytter der sig ikke desto mindre stor politisk symbolik til ordet kandidat, der kan lette på tyrkisk frustration over, at landet ikke blev kandidat sammen med de øst- og centraleuropæiske lande.
Kendetegnende for den herskende stemning anslog også den svenske udenrigsminister Anna Lindh blødere toner. På det uformelle udenrigsministermøde i
Saariselkä for kun en uge siden, kørte hun sig voldsomt i stilling, som den ny strammer overfor Tyrkiet, efter at arvefjenden Grækenland har anlagt en forsonlig kurs. Hun talte nu ikke længere om afskaffelse af dødstraf som krav for EU-optagelse. Hun gentog dog kravene om, at Tyrkiet skal sikre ytringsfriheden, forbyde tortur og starte en juridisk reform.
Ismail Cem talte forsigtigt udenom sagen på pressekonferencen og nævnte "misforsåelser, der bunder i forskellige historiske erfaringer, der leder til forskellige opfattelser". Han undveg helt at svare på et spørgsmål om forholdet til Cypern, der er politisk sprægsstof i Tyrkiet - men også i EU.
Blandt de konkrete fremskridt, Cem nævnte i "den forsatte trend", var ironisk nok også en amnesti for kriminelle, der også frigiver entreprenører, der er anklaget for at have omgået byggereglementet i forbindelse med et tidligere jordskælv med katastrofale følger.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu