Læsetid: 2 min.

Pensionsbomben er en fuser

27. september 1999

I 60'erne var forsøgerbyrden langt tungere, end den vil være de kommende år. Først i 2020 er der omtrent lige så mange ældre og børn som i perioden 1960-80, viser ny opgørelse

"Ældrebyrden" og "den tikkende pensionsbombe" bruges som argumenter, når finansminister Mogens Lykketoft (S) og økonomiminister Marianne Jelved (R) skal forklare, hvorfor arbejdstiden ikke kan sættes ned og hvorfor velfærden i højere grad skal finansieres ved brugerbetaling.
Men ældrebyrden er ikke tungere, end den var i perioden fra 1960 til 1980, viser en ny opgørelse fra Finansministeriet.
I 1960 udgjorde børn under 14 og ældre over 67 år i alt 51,5 procent af danskerne. I perioden frem til 1980 var tallet næsten konstant lidt over 50 procent, hvorefter forsøgerbyrden i 1985 faldt til 46,6 procent.
En fremskrivning foretaget af Danmarks Statistik viser, at forsøgerbyrden i årene frem til 2020 vil bevæge sig op mod samme niveau som i 60'erne.
Udviklingschef i Ældre Sagen, Michael Teit Nielsen, mener, at diskussionen om ældrebyrden savner historisk perspektiv.
"I vort århundrede lever folk længere og får færre børn. Når man lægger børn og ældre sammen, er der ikke tale om nogen dramatisk udvikling i forsøgerbyrden. Det er et væsentligt supplement til forestillingen om, at ældrebyrden ødelægger dansk økonomi," siger Michael Teit Nielsen.
Han peger på, at skræmmebilleder bliver brugt til at vildlede vælgerne for eksempel med hensyn til spørgsmålet om brugerbetaling.
"De store årgange fra 1940'erne får først brug for hjemmehjælp, når de er 70- 80 år eller ældre. Det vil sige tidligst i 2020. Men alligevel henviser socialdemokraterne til ældrebyrden, når de foreslår at indføre brugerbetaling på hjemmehjælpen," siger Michael Teit Nielsen.

Luft i økonomien
Socialdemokratiets politiske ordfører, Jacob Buksti, erkender, at der ikke er tale om en dramatisk ændring i forsøgerbyrden, hvis man regner både børn og ældre med.
Men hvor kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i 60'erne satte skub i den vækst, der finansierede etableringen af velfærdsstaten, er der nu ikke i samme omfang ledige hænder at tage af. Samtidig er det regeringens politik at afvikle den offentlige gæld og ikke optage lån som i de glade 60'ere, påpeger Buksti.
"Hvis generationsbyrden ikke skal blive et problem, er forudsætningen, at man har luft i økonomien. Så slipper man for at skære i hjemmehjælpen og lave private forsikringsordninger o.l.," siger Jacob Buksti.
Han afviser samtidig, at Socialdemokratiet vildleder vælgerne, når de foreslår at indføre brugerbetaling på hjemmehjælpen.
"I fremtiden får du flere velhavende og veluddannede ældre, og kravene fra disse grupper vil stige mere end mulighederne for at lave offentlig service. Vi mener ikke, det er det offentliges opgave at levere en hvilken som helst ekstra ydelse gratis. I stedet ønsker vi at fastholde kvaliteten i kerneydelsen: hjemmehjælp til alle, og sige: hvis nogle vil have noget derudover, må de selv betale. Det er ikke projekt om egenbetaling af hjemmehjælpen," siger Jacob Buksti.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu