Læsetid: 4 min.

Pessimismen breder sig i Serbien

29. september 1999

På trods af daglige demonstrationer synes det at blive sværere og sværere at slippe af med den serbiske leder Slobodan Milosevic

Kun pessimisme synes der at være nok af i Serbien. Og pessimismen stiger i takt med, at sandsynligheden for at komme af med lederen Slobodan Milosevic svinder.
"Jeg bliver mere og mere pessimistisk. I juni, da NATO-soldaterne rykkede ind i Kosovo, troede jeg, at Milosevic ville falde til efteråret. I juli kunne jeg godt se, at han nok ville blive siddende til foråret. Nu tror jeg først, at det er sandsynligt at vælte ham til næste efterår," siger den uafhængige journalist Duska Anastasijevic fra den serbiske hovedstad Beograd.
Da den jugoslaviske præsident Milosevic reelt afgav kontrollen med Kosovo i juni efter NATO's luftkrig, troede mange, at det var en god mulighed for at slippe af med den forhadte leder.
I august samlede den serbiske opposition over 100.000 til en demonstration mod Milosevic, og i sidste uge begyndte daglige protestmøder arrangeret af oppositionsgruppen Alliancen for Forandring.
Men de daglige demonstrationer mod Milosevic har ikke hjulpet på pessimismen.
"Problemet er, at Milosevic ikke bøjer sig for demonstrationerne, og det ved mange. Derfor ser vi kun få deltage i protesterne," mener Duska Anastasijevic.

Friske kræfter efterlyses
Antallet af demonstrerende i de nye daglige protester toppede indtil videre i weekenden i Beograd med 40-50.000, men allerede dagen efter dukkede kun 15.000 op.
"Indbyggerne i Beograd er trætte af at demonstrere. De har prøvet det før, uden at det førte til noget," siger Duska Anastasijevic, der hentyder til de store gadeprotester i 1996-97, som mislykkedes.
"De synes, at de har gjort deres pligt og nu må andre friske kræfter til. Men folk er rede til at gå på gaden igen, hvis det bliver alvorligt," mener hun.
"I den sydlige del af Serbien, som traditionelt er præsident Milosevic' kerneland, er det interessant at se, at der er forholdsvis flere demonstranter end i Beograd," siger hun. "I det sydlige Serbien har de mere mærket konsekvensen af krigen i Kosovo. Mange herfra blev indkaldt som soldater. De er skuffede i dag."
Mange mener, at grunden til den manglende støtte til protesterne skyldes, at oppositionen er splittet. Den vigtige oppositionspolitiker Vuk Draskovic har i denne uge gentaget, at demonstrationer ikke er vejen til at vælte Milosevic.
Men splittelsen i oppositionen har ikke den store betydning for protesterne, mener Duska Anastasijevic.
"De demonstrerende er med for deres egen skyld, for at lufte deres utilfredshed med Milosevic. De ved alligevel ikke, hvem i oppositionen de vil stemme på."

Økonomi største trussel
Men Duska Anastasijevic mener nok, at oppositionen kan gøre mere for at få fat i befolkningen.
"Den må være mere konkret og fortælle, hvordan den vil gøre det bedre. Og den må komme med flere eksempler på, at det går skidt," siger hun.
"Milosevic fik udmanøvreret oppositionen i sidste måned ved at antyde, at et valg i november kunne komme på tale. Det vendte oppositionen sig først imod, og da den endelig kom på andre tanker, gik Milosevic bort fra ideen," siger hun.
Mange iagttagere mener, at den største trussel mod Milosevic ikke længere kommer fra demonstrationerne.
"I dag er landets økonomiske situation en større fjende mod det serbiske styre end den svage og kronisk splittede opposition," skriver for eksempel den serbiske journalist Misa Brkic.

Statskassen er tom
Serbiens økonomi synes på randen af bankerot. Der er ikke penge til at betale pensionister og soldater. Pensionisterne har fået udleveret værdiløse kuponer, fordi staten er tre måneder bagud med pensionerne.
Serbien får ingen hjælp af Vesten til at genopbygge landet, sålænge Milosevic er ved magten.
Men den serbiske leder er klar over, at han skal få det til at se ud som om, at økonomien er ved at blive genoprettet efter NATO's bombardementer, der har skadet landet for mange milliarder kroner.
Derfor indviede han i går et nyopført olieraffinaderi ved byen Pancevo i nærheden af Beograd.
Milosevic viser sig sjældent offentligt. Kun to gange i tiden efter NATO's bombardementer har han besøgt andre tilsvarende byggesteder.
Duska Anastasijevic tror ikke, på at den økonomiske situation vil føre til, at Milosevic bliver væltet. Folk er vant til at klare sig for 10 D-mark (40 kroner) om måneden, siger hun.
Men alligevel mener hun, at fattigdommen er stigende.
"Jeg ser flere lede i skraldespande og møder flere pæne tiggere. I supermarkederne ser jeg ofte kunder tage varer op af kurven, når de nærmer sig kassen og finder ud af, at de ikke kan betale," siger Duska Anastasijevic om det Serbien, som nu økonomisk er faldet til niveau med Europas fattigste lande som Albanien og Bulgarien.

Vil kæmpe til det sidste
Duska Anastasijevic tror, at truslen mod Milosevic kan opstå i forbindelse med voldsomme demonstrationer.
"Hvis for eksempel fem-seks protesterende bliver dræbt af politiet, kan det få mange på gaden," siger hun. "Allerede nu ses et stort politiopbud ved de daglige demonstrationer."
Hun peger også på en ny front, som er blevet åbnet i provinsen Vojvodina i det nordlige Serbien. Her har den socialdemokratiske politiker Nenad Canak dannet en parallel regering, der vil kæmpe for, at provinsens selvstyre bliver genoprettet. Det fjernede Milosevic i 1988, året før han tog Kosovos tilsvarende selvstyre væk.
I Vojvodina bor et stort ungarsk mindretal, men Nenad Canak har også støtte blandt Vojvodinas serbere.
Men Milosevic opgiver ikke magten fredeligt, mener Duska Anastasijevic.
"Han vil kæmpe til det sidste, fordi han er tiltalt af krigsforbryderdomstolen i Haag, og han frygter, at en ny leder vil udlevere ham til domstolen."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her