Global er ikke noget, man bliver, når man pendler mellem alverdens uddannelsessteder. Det er noget, man bliver, fordi unge i dag lever i samme standardiserede popkultur
(2. SEKTION - Studiestart)
Kulturfusion
26-årige Larissa Sansour har studeret kunsthistorie i London og New York. Når efterårssemestret begynder på Kunstakademiet i København, føjer den russisk-palæstinensiske studerende endnu et vestligt universitet til rækken.
Søren Lind, 28 år, er Larissas kæreste. De mødtes på New York University, da han rejste til New York for anden gang og afsluttede sin amerikanske grad i filosofi.
To globaliserede studerende. Deltagere i den internationalisering af uddannelserne, der skal skabe lukrative akademiske netværk mellem studiekammerater fra universiteter i mange lande. Til brug senere i karrieren, som Søren Lind påpeger.
Men det er slet ikke de mange rejser og ophold på udenlandske universiteter, der skaber den ny kultur af globalt orienterede unge, mener de to studerende.
Den internationale forståelse har popkulturen i forvejen sørget for.
"Popkulturen er en kommerciel forståelsesramme, der deles af, hvad jeg vil kalde hedonistiske - nydelsessøgende - øjebliksforbrugere. Dens udbredelse ophæver effektivt mentale blokeringer for kommunikationen," siger Søren Lind, der har læst dansk og filosofi på Roskilde Universitetscenter.
"Når man opholder sig et halvt år på et udenlandsk universitet, bliver man himmelråbende lykkelig for, at det næsten med det samme kan lade sig gøre at integrere sig i noget nyt. Der er så mange, der har samme referenceramme, og som man kan være fuldstændig fælles med om noget. Det skyldes popkulturen, der trænger ind under huden på ethvert medlem af det vestlige samfund. Popkulturen har gjort verden snæver," uddyber han.
Larissa Sansour:
"Det er som om, alt det interessante ved en given kultur forsvinder. Jeg kommer til København og kunne godt tænke mig at smage dansk mad. Men jeg ser McDonald's overalt."
"De vestlige metropoler ligner ikke nødvendigvis hinanden, men det, der foregår, er del af samme globaliserede popkultur."
Onetrack minds
Mødet med andre internationale studerende åbner øjnene for, hvordan alle i dag deler samme standardiserede kulturelle værdier og idealer, mener Søren Lind og Larissa Sansour.
"Det handler ikke så meget om dét at gå ud og købe det nyeste rap-album, eller at vi alle sammen går i baggy bukser for tiden. Popkulturen tilbyder et fælles værdigrundlag for dens medlemmer. Lige fra et mål med livet til synet på kultur og underholdning. Vi kommunikerer på samme måde, forstår og sender samme æstetiske koder, taler om de samme ting."
Det er underligt at sidde i en bar i New York og lytte til internationale studerende, der taler om deres karriere. Disse popkulturens aktører er blinde for, at idealerne ikke er noget, de selv skaber:
"Lykken er, hvad den påstås at være. Individet evner ikke at se sig selv fanget i en fast struktur. Man går blot ind og søger at finde sin plads på toppen af bjerget, for at være med og helst forrest i alt, hvad der foregår. Amerikanerne er selvfølgelig langt foran i den udvikling. Men man ser det samme herhjemme," siger den danske filosofistuderende.
Selv subkulturer, der definerer sig negativt i forhold til popkultur, fungerer inden for samme ramme, påpeger han.
Søren Lind taler om, at popkulturen skaber onetrack minds - ensrettet tankegang.
"Alle kræfterne bliver brugt på at skabe identitet, der ikke kan være andet end overfladisk, fordi man får idealer, værdier og orienteringspunkter serveret. Popkulturen er i virkeligheden ikke rodfæstet og solid nok til, at den kan give en solid base for identitet. Resultatet er 'onetrack minds', der er låst fast i en evigt flaksende søgen efter personlige mål, defineret af popkulturen."
"Popkulturens indbyggede forfængelighed og selvoptagethed forhindrer, at der skabes grobund for reelle ændringer," siger Søren Lind.
Samtidig mener han, at det er arrogant bare at ville skille sig af med popkulturen.
"Den giver en tryghed og stabilitet, der gør, at man kan finde en plads på den lokale scene og samtidig føle sig som en del af verden. Man kan rejse overalt og udgøre en hvilken som helst del af det store maskineri."
Rodløs observatør
At rejse og opholde sig mange forskellige steder i løbet af et liv, bliver ofte forbundet med rodløshed. Men Larissa Sansours kulturelle rødder betyder ikke noget særligt for hende.
"Jeg betragter rødder som en viden om min blandede kulturelle baggrund. Og jeg er sikkert mere bevidst om, hvad det vil sige at have rødder end folk, der bor det samme sted hele livet. De tænker ikke over deres rødder. Men jeg involverer mig ikke særlig meget i min kulturelle baggrund, og jeg tænker ikke på mig selv som én, der hører til noget sted. Jeg har bare ikke det behov. Måske fordi jeg er vant til ikke at høre til et bestemt sted, og allerede som lille stod mellem to kulturer," siger Larissa Sansour, der, indtil hun rejste til London som 15-årig for at studere, boede skiftevis i Israel og Rusland.
For andre studerende, der er vokset op med benene solidt plantet i én national kultur, er reaktionen på det fremmede ofte anderledes.
Den national egenart bliver her brugt som et trademark - et mærke, der virker stabiliserende på en usikker identitet i mødet med noget fremmed.
"Scenen er som et gameshow, hvor alle prøver at promovere et trademark. Som for eksempel: Vi danskere er så selvironiske og selvreflekterede. Eller vi sætter os sammen og skråler gamle pophits fra 80'erne. Den form for national dyrkelse er typisk, når man kommer til udlandet. Når jeg tænkte på Danmark i løbet af det første år, jeg studerede i New York, var det lige som at sidde i et varmt badekar som dreng; trygt som i moders skød."
Kulturobservatør
Men den ihærdighed svenskere, finner, italienere osv. lægger for dagen for at signalere, at de er anderledes, understreger bare, at der ikke er meget at skille sig ud med i popkulturen, mener Søren Lind.
I løbet af sit andet ophold i USA begyndte Søren Lind at betragte kultur på en anden måde.
"Ligesom Larissa bliver jeg snarere en observatør af kultur end fast forankret i én," siger han.
For eksempel bliver det svært at involvere sig i de lokale politiske debatter i den hjemlige andedam, når man er blevet konfronteret med USA's sociale problemer, fortæller han.
Men derfor er det ikke givet, at vi går mod skabelsen af en global elite, der fungerer uden tilknytning til lokaliteter, frit svævende over begreber som demokrati og samfundssind, sådan som flere sociologer fremfører.
"At være løsrevet er ikke nødvendigvis noget negativt. Det giver mulighed for at betragte tingene udefra. Og forfængeligheden kan måske træde til side til fordel for nogle refleksioner over, hvordan vi har indrettet vores samfund," siger Søren Lind.
